Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paaregne en Stigning i Trafikken p. Gr. a.
Jernbanebefordringens større Hurtighed og
Prisbillighed. Er Trafikkens Omfang først paa
denne Maade bestemt, kan man udlede, hvor
mange Togkilometer der vil medgaa til de
forudsatte Transporter, og Udgifterne ved disse
kan derefter stilles i Forhold til den
paaregnede Indtægt. Endelig er der gjort adskillige
Forsøg paa at beregne det sandsynlige
Overskud paa Grundlag af Indbyggerantallet i
Stationernes Opland.
Hvis Anlægget skal være rentabelt, maa
Overskuddet være tilstrækkeligt til en passende
Forrentning af Anlægskapitalen foruden at
dække Henlæggelsen til Fornyelses- og
Reservefond. Er dette uopnaaeligt, og vil man endda
ikke derfor opgive Foretagendet, kan man
forsøge at gøre Anlægget billigere ved Anvendelse
af stærkere Stigning og skarpere Kurver og
eventuelt ved at gaa over til Smalspor. I
øvrigt vil dog altid stedlige Interesser hjælpe til
Tilvejebringelsen af den fornødne
Anlægskapital, og som Regel vil der desuden kunne
paaregnes Statens Støtte efter Regler, der er
bestemte ved Lov.
B. Bjerglandsbaner.
Egl. Bjerglandsbaner, der har Tilslutning til
Hovednettet og optager den store Trafik, har
deres væsentligste Særpræg i Forhold til alm.
Jernbaner i de stejlere Stigninger og de
skarpere Kurver (se A.a). Hvor de skal overvinde
betydelige Højder, er det desuden
ejendommeligt, at Fald, der afbryder den ønskede
Højdestigning, altsaa »tabte Stigninger«, saa vidt
muligt søges undgaaet. Bjerglandsbaner er
ofte lagt som Forbindelse mellem forskellige
Trafikoplande, der er adskilte ved en
Højderyg. Saa vidt muligt følger Banerne da de
mod Vandskellet stigende Dale og gaar over
Bjergryggen i den laveste Sadel ell.
gennembryder den med en Tunnel paa det smalleste
Sted. Dalbunden er paa det første Stykke ofte
temmelig flad og bliver stejlere opefter.
Derfor er Banen i nogle Tilfælde lagt paa Dalsiden
for straks fra Beg. at kunne gennemføres med
den største tilladte Stigning og saaledes desto
hurtigere naa den ønskede Højde. Dette er
dog besværligt baade for Anlæg og Driften, og
Adgangen til en højt paa Bjerghældet liggende
Bane er ret vanskelig fra Landsbyerne paa
Dalbunden. Derfor følger Banen som Regel
Dalbunden ret nøje, saa længe dette er muligt
uden Overskridelse af den tilladte
Størstestigning, og den videre Højdestigning opnaas ved
kunstige Linieslyngninger, der forlænger
Banen og derved gør Stigningen fladere. Alm.
er det at benytte en gunstigt beliggende
Sidedal, hvor en saadan forefindes, saaledes at
Linien stadig stigende føres ud paa den ene
Dalside og tilbage paa den anden. I andre
Tilfælde lægges Banen undertiden i et Par
Zigzag-Slag op ad Bjergskraaningerne, eller
bedre i Slyng frem og tilbage med
Halvcirkelbuer i Vendingerne. Endelig bruges
undertiden Stigninger gennem en hel Spiralvinding,
saaledes at Banen krydser sig selv i betydelig
Højde. Bjerglandsbaner kræver som
Regel mange kostbare Bygværker som Broer,
Beklædningsmure og Tunneler. Hele
Vendekurver, endog hele Spiralkurver lægges
undertiden i Tunnel. Desuden kræver Banerne
omfangsrige og bekostelige Foranstaltninger til
Beskyttelse mod Snefygning, Lavineskred m. m.
Naar Stigningen paa en Bjerglandsbane ikke
kan holdes under det største tilladte Maal, og
en kunstig Længdeudvikling skal undgaas,
lægges Banen eller dens stejlere Strækninger ofte
som Tandbane, saaledes at der indføres
fuldstændig Tandbanedrift ell. blandet Friktions-
og Tandbanedrift (se nærmere under
Tandbaner).
Friktionsstrækninger paa Baner med stor
Trafik lægges nu sjældent stejlere end med
25 ‰ Stigning. Herpaa løber Hurtigtog med
en Hastighed af 35—40 km opefter og 50—55
km nedefter. Man har Erfaring for, at
Stigninger stejlere end ca. 70 ‰ ikke er gunstige for
en hurtig og sikker Nedkørsel. Ældre
Bjerglandsbaner er lagte med stejlere Stigninger, men
dette erkendes som et Fejlgreb, der i flere
Tilfælde søges rettet ved ændret Linieføre. —
Paa Tandstrækninger med 50— 120 ‰
Stigninger løber Togene med en Størstehastighed af
9-18 km.
Bjerglandsbaner er ofte førte op i stor Højde
over Havet og befinder sig her under
ugunstige klimatiske Forhold, saaledes at baade
Bygning og Drift har store Vanskeligheder, og
Snehindringerne er ofte betydelige. Den
ældste Bjerglandsbane, Semmeringbanen i Tyrol,
naar vel ikke over 896 m, men allerede
Brennerbanen passerer over Bjergkammen i 1370 m
Højde. Endnu højere gaar den smalsporede
Berninabane mellem Schweiz og Italien, der
har Toppen 2256 m over Havet, og nogle
amerikanske Baner er førte op i den dobbelte
Højde. Af Hensyn til Vanskelighederne for
Driften er der ved nyere Anlæg en Bestræbelse
for at formindske Stigningshøjden.
Bergensbanen i Norge har ved Toppen en Højde af
1309 m over Havet. —
Foruden de egl. Bjerglandsbaner, der
optager fuld Trafik, findes en Række
Turistbaner, som bestemte til Udflugtstrafik fører op
til et enkelt Højdepunkt, en Bjergtop, hvor de
ender. De kaldes ofte Bjergbaner, at sige i
snævrere Forstand, eller bedre Tindebaner,
men er som Regel ikke beregnede paa direkte
Forbindelse med Hovedbanenettet, og er ret
alm. kun i Drift i Sommermaanederne.
Enkelte er udførte som alm. Friktionsbaner, bl. a.
den normalsporede Uetlibergbane i Schweiz,
der med sin 70 ‰ Størstestigning er Verdens
stejleste Dampjernbane. Men langt de fleste
Anlæg er grundede paa andre Principper, idet
de er Stejlbaner, hvor Friktionen ikke er
tilstrækkelig. Forsøg er gjort med
Treskinnebaner med en midterste Friktionsskinne,
hvorimod vandrette Drivhjul presses ved
Fjedertryk e. l. (se Fellske Jernbaner). Men
hyppigere er Tandbaner (s. d.) anvendte,
baade med ren og blandet Tandbanedrift. Og
endnu stejlere Stigninger er overvundne ved
Tovbaner (s. d.), som er lagte med et alm.
Jernbanespor, hvorpaa Togene bevæges ved et
Træktov, dels udførte som Hængebaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
