Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et Bæretov e. l., hvori Vognene er
ophængte. Saadanne har dog kun lidet tilfælles
med egl. Jernbaner.
C. Bybaner.
Bybaner anlægges i Storbyer til Besørgelse
af Hurtigpersontrafikken i den indre By og
mellem denne og Forstæderne. Hvor de
forefindes, virker de mere end noget til Fremme
af Byernes Vækst og deres Inddeling i
Kvarterer, navnlig til Dannelse af et rent
Forretningskvarter og til Flytning af Beboelsen til
de fjernere Udkanter. For Godsbefordring
staar de almindeligvis kun aabne i meget
indskrænket Omfang, hyppigere derimod for
Postbesørgelse. Chikago har vidt forgrenede
Bygodsbaner, men disse er uden Forbindelse med
Bypersonbanerne og kan ikke medregnes under,
hvad der i Alm. bliver forstaaet ved Bybaner.
Bybanerne, der kun tjener Byen og den
nærmeste Omegn, har i flere Tilfælde udviklet
sig af Fjernbanerne, og navnlig Linierne for
Forstadstrafikken har ofte denne Oprindelse.
Efterhaanden som Byerne vokser med stadig
nye Forstæder, for hvilke der paa
Fjernbanerne oprettes ny Stationer, vil Fjernbanerne blive
benyttede af Trafikken mellem Forstæderne og
Bycentret og i desto større Omfang, jo bedre
Toglejligheden er. Men denne Bytrafik vil i
Længden være til megen Ulempe for
Fjerntrafikken og vil ende med at kræve ikke blot
egne Tog, men ogsaa egne Bytrafikspor, paa
hvilke Toggangen kan afvikles frit efter det
lokale Behov. Dette fører til Anlæg af en
særlig Bybane ved Siden af den bestaaende
Fjernbane, i mere eller mindre nøje
Forbindelse med denne.
Paa tilsvarende Maade kan en Bybane
udvikle sig af Forbindelsesbanerne mellem en
Storbys Jernbanestationer. Berlin giver et
typisk Eksempel. Allerede i 1851 aabnedes her
en enkeltsporet Ringbane, 9 km lang, til
Godsoverlevering mellem Endestationerne for de
fra alle Verdenshjørner indløbende
Fjernbanelinier. Og i Løbet af 70’erne afløstes denne
med en udenfor liggende, dobbeltsporet
Ringbane, 37 km lang, for baade Person- og
Godstrafik. Hertil føjedes endelig i Begyndelsen
af 80’erne en Tværforbindelsesbane, den
saakaldte »Stadtbahn«, i Retning fra Øst til Vest
bestemt til Brug for baade Fjerntrafikken og
Bytrafikken.
Bybanerne behøver imidlertid ikke denne
Forbindelse med Fjernbanerne, der ikke engang
altid er naturlig. Langt de fleste Bybaner er
opstaaede som selvstændige Foretagender,
fremkaldte ved bytrafikale Krav og med eget
Linieføre afpasset efter disse. Saaledes har Berlin
ved Siden af Ring- og Tværbanen et
selvstændigt elektrisk Bybaneanlæg. Det parisiske
Bybanenet er saa at sige fuldstændig løst fra
Forbindelsen med Fjernbanerne, og London har
foruden Fjernbanernes Forstadslinier et
uafhængigt Bybanenet.
Bybanerne har altid, i Modsætning til
Gadesporvejene, deres eget Banelegeme, og Sporet
er enten løftet over Gadernes Plan ell.
forsænket derunder. Togene løber derfor
upaavirket af Gadefærdslen, og dette muliggør den
hurtige, sikre og punktlige Befordring, som er
Bybanernes Fortrin. Paa større Afstande kan
selv Nutidens elektriske Gade sporvogne ikke
konkurrere med Bytogene.
Højbaner (elevated railroads, s. d.) har den
Mangel, at de maa følge Gadelinierne, og som
Regel ikke uden en meget bekostelig
Arealerhvervelse kan afvige fra disse. De egner sig
ogsaa kun for meget brede Gader, hvor der
uden væsentlig Ulempe for Gadefærdslen lader
sig afse Plads til de bærende Bygværker, og
hvor disse ikke tager Lys og Luft fra Husene.
Sporet bæres af massive Konstruktioner
(Stenhvælvinger e. l.) ell. Jernbroer paa Stenpiller
ell. — siden den elektriske Højbane i Berlin —
lette Jernbroer paa Jernpiller.
Jernbetonkonstruktioner vil formentlig afløse
Jernkonstruktionerne. Se ogsaa Enskinnebaner.
De forsænkede Baner findes — bortset fra
de sjældnere aabne Udgravninger — enten som
højtliggende Tunnelbaner, der er lagte lige
under Gadebefæstelsen, ell. som dybtliggende
Tunnelbaner, der ligger dybere end Husenes
Fundamenter, helt ned til 30 m’s Dybde.
Tunnelbaner (undergrounds) er ikke til Ulejlighed
for Gadefærdslen, men i øvrigt lider de
højtliggende Tunnelbaner, som er de mest alm., af
samme Mangel som Højbanerne: at være bundne
til Gadelinierne. De dybtliggende Tunnelbaner,
der kan gaa tværs under Bygningskarreer, har
et fuldstændigt ubundet Linieføre og egner sig
særligt for hurtige Forbindelser over længere
Afstande. De ret dybtliggende Stationer staar
i Forbindelse med Gaderne ved Elevatorer.
Bytrafikken kræver korte og hyppige Tog,
Banernes Bet. stiger med den gode
Toglejlighed. I Forretningskvarterer er Trafikken jævn
Forretningstiden igennem, men paa
Forstadslinierne er den i høj Grad uens. Her er der i
Morgentimerne en stærk indadgaaende Trafik
af Forretningsfolk, der fra Udkanterne søger
ind til Byens Midte, og hen paa Eftermiddagen
den tilsvarende udadgaaende Trafik. Endnu
mere uberegnelig er Trafikken paa
Udflugtslinier — f. Eks. Skovbaner — der ofte drives
i Forbindelse med Bybanerne, og hvor
Tilstrømningen paa Sommerdage kan stige til en
næsten overvældende Højde. Bybanerne maa
derfor ikke blot være indrettede for et meget
hyppigt Togfølge, men ogsaa paa passende
Steder have store Depotbanegaarde til Henstilling
af Vogne, der gaar ud af Drift, naar
Trafikken flover af.
J. F.
D. Transportable Jernbaner.
Transportable J. har i den nyeste Tid fundet
udstrakt Anvendelse i Landbrugets og
Industriens Tjeneste, ved Byggeforetagender og
lignende; ogsaa til Militærbrug benyttes
saadanne J. (se nærmere under
Militærjernbaner og Feltjernbanevæsenet). Det
karakteristiske for disse Baner kommer
navnlig frem i Overbygningens Konstruktion,
idet det fordres, at Sporet skal kunne
lægges lige paa Jordoverfladen uden noget
andet forudgaaende Jordarbejde end en
Bortskaffelse af Ujævnhederne, og at det
hurtigt maa kunne lægges, flyttes eller tages op
igen. Dette opnaas ved at samle de til et kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
