- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sporstykke hørende Skinner, Sveller og
Forbindelsesdele til et fast Hele, der kan
transporteres og udlægges som eet Stykke; disse
Sporstykker er gerne 2—5 m lange (foruden
kortere Længder til Kurver, Sporskifter o. l.)
og bør kunne bæres af 1 à 2 Mand; ved
Stødene mellem de enkelte Sporstykker maa der
endvidere kunne iværksættes en Forbindelse
ved simple Midler og navnlig helst uden løse
Samlingsdele. Endelig hører der til Systemet
simple Sporskifter og Drejeskiver og ofte tillige
spec. Vogne (se ogsaa Tipvogne), som kan
være indrettede efter de særlige Varer, der er
Tale om at transportere. Sporvidden er gerne
0,4—0,7 m, nu hyppigst 0,6 m. Driften kan ske
ved Haandkraft, men denne fortrænges stadig
mere og mere af den dyriske ell. den
mekaniske Drivkraft, idet Trækdyr ell. Lokomotiver
anvendes; 2- og 3-akslede Damplokomotiver fra
10—250 H. K. bruges hyppigst, men ogsaa
Lokomotiver med Forbrændingsmotorer og
Trykluftmaskiner samt elektriske Lokomotiver
finder Anvendelse. Der findes nu en Mængde
Systemer af transportable J.; nogle af de mest
bekendte skal omtales i det flg.:

Décauville’s System, angivet og
fabrikeret af Décauville i Petit Bourg, hvor hans
første Fabrik anlagdes 1875. Décauville er den,
der først (1876—78) løste Spørgsmaalet om en
virkelig praktisk brugelig transportabel J., og
de fleste senere fremkomne Typer kan
betragtes som Modifikationer af hans. Han har brugt
Sporvidder paa 40, 50 og 60 cm, men den
sidste kan nu betegnes som den normale.
Skinnerne er Vignolesskinner, der hviler paa
Tværsveller af Staal ligesom Skinnerne; Svellerne
var opr. dannede af fladt Jern (med
Tværsnit 80 X 5 mm), idet de egentlig kun tjente
som Tværforbindelser; nu har de en Ribbe paa
langs, presset op paa Stykket mellem
Skinnerne. De til et Sporskifte paa 5 m’s Længde
hørende Skinner og Sveller er nittede
(undtagelsesvis boltede) sammen, saa de kan
flyttes under eet, og hele Sporet sammensættes af
saadanne Led; til Brug i Krumninger o. l.
fremstilles ogsaa Led af kun 2,5 og 1,25 m’s
Længde; de enkelte Led forbindes paa en
saadan Maade, at Forbindelsen er let at
iværksætte eller ophæve, idet den ene Skinneende
er forsynet med 2 Lasker, der griber om en
paa den tilstødende Skinneende anbragt
Staalplade; Samlingen sikres ved en Bolt, der gaar
gennem Huller i Lasker, Skinnekrop og nævnte
Plade. Til Systemet hører simple Sporskifter,
ligeledes samlede til enkelte, let transportable
Led, og flyttelige Drejeskiver. Ogsaa Vognene
(Platformsvogne) har særlige til Systemet
passende Indretninger, som i øvrigt kan varieres
i høj Grad efter Anvendelsen. Décauville’s
System anvendes og har været anvendt
overordentlig meget til Interimsbaner ved
Jordarbejder og større Byggeforetagender (saaledes
100 km ved den transkaspiske Jernbane,
Panamakanalen etc.), til Markjernbaner
(Roetransport til Sukkerfabrikker o. l.) og Fabrikbaner
samt til Feltbaner (anvendt f. Eks. af
Englænderne i Afghanistan,, Italienerne i Abessinien
o. fl.); ogsaa til permanente Jernbaner er det
anvendt, saaledes paa Puerto Rico, hvor der
findes et Net paa 300 km’s Længde.

En Ulempe ved Décauville’s System, som for
øvrigt ved en stor Del af de øvrige Systemer,
er, at hvert Leds Skinner og Sveller er et
sammenhængende Hele, der under Transport
kan volde Vanskeligheder; disse søgte
Legrand i Mons at undgaa ved at anvende
løse Tværforbindelser, der afvekslende greb om
den ydre, henholdsvis den indre Del af Foden
paa begge Skinner, saaledes at disse stadig
holdtes i rigtig Afstand; de 2
Endetværforbindelser greb altid om Skinnefodens Yderside, og
da de ragede noget uden for Skinneenderne,
tjente de tillige til Forbindelse mellem de
enkelte Led. Legrand konstruerede ogsaa en
tredelt Skinne, bestaaende af det sædvanlige
Skinnehoved med Krop samt som Fod to mod
hinanden skraatstillede Fladjernsstænger,
imellem hvilke Skinnekroppen var fastnittet.

I Tyskland var Spalding’s Maskinfabrik ved
Langenfelde den første, der fremstillede
transportable J. fabriksmæssigt. Medens Décauville
brugte Jernsveller, anvendte Spalding
Træsveller, der ved Leddenes ene Ende var brede og
ragede noget uden for denne og ved deres anden
Ende var smalle og befandt sig et Stykke inden
for denne; ved Samling af to Led etableredes
et fast Stød med den brede Svelle som fælles
Underlag, hvortil de fri Skinneender
fastholdtes med Klemplader og Skruer. En Gêne ved
dette System er, at Svellerne af Styrkehensyn
maa være temmelig høje, saaledes at Passage
mellem Skinnerne er vanskelig, ligesom Sporets
høje Beliggenhed kan være generende ved
Vejoverskæringer o. l.

Dolberg’s System, angivet af Dolberg
i Rostock, er en Forbedring af Spalding’s, idet
han bl. a. anbringer Tværforbindelser af Jern
imellem Skinnerne; medens Skinneenderne
hvile paa et U-Jern, der er stemmet ned i den
brede Træsvelle og fastholdes dertil ved de
samme Hagebolte som Skinnerne, er den smalle
Træsvelle udeladt under Skinnernes anden
Ende; paa Skinnekroppene er her fastnittet
hornformede Lasker, der fatter om Kroppen
af de tilstødende Skinner og om en heri
fastnittet Tap, hvorved hindres, at Forbindelsen
løses. Sporvidden er 60 cm, og Sporstykkernes
Længde varierer fra 0,25 til 2 m. Til Systemet
hører særligt Materiel, forsk. efter Formaalet.
Sporet slutter sig godt til Jordoverfladens
Ujævnheder, men p. Gr. a. Anvendelsen af
Træsveller faar det en noget høj Beliggenhed.
Systemet anvendes mest ved Jordtransport,
derimod mindre ved Markjernbaner.

Medens de foreg. Systemer anvender
Tværsveller, benytter Hoffmann (Siegersdorf,
Schlesien) Langsveller af Træ, til hvilke en
egenartet Vinkeljernsskinne fastholdes ved
Hjælp af Hagebolte ell. Klemplader og
Træskruer. Skinnerne holdes i fast Afstand fra
hinanden ved Hjælp af Flad- ell.
Rundjernsstænger.

Dietrich anvender Vignolesskinner,
lastgjorte til U-formede Jernsveller; navnlig det til
dette System hørende Vognmateriel er særlig
fuldkommengjort; saaledes er der bl. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free