Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nicolai-Banen maaler 651 km, og Luftlinien
Petrograd-Moskva er c. 7 km kortere. Krimkrigen voldte
en foreløbig Afslutning paa Statens
Byggevirksomhed, men hvis Statens Pengemidler svigtede,
søgte Regeringen desto ivrigere at opmuntre
den private Kapital til at tage Banebygningen
op. Den gav Løfte om Rentegaranti og satte
grnstige Koncessionsbetingelser og tillod
endelig Dannelsen af mindre Selskaber, saaledes at
de enkelte Foretagender blev mere
overkommelige. Bestræbelserne lykkedes for saa vidt,
som Banebygningen tog Fart. Det betød
mindre, at enkelte af Selskaberne ikke kunde
opfylde deres Forpligtelser, saaledes at Staten
selv maatte fuldføre Anlæggene. De saaledes
opstaaede Statslinier afhændedes igen, og ved
tillige at sælge de opr. Statsbaner skaffede
Regeringen Midler til at yde Banesagen
Støtte. Uheldigt var det derimod, at Banenettet
udstykkedes i Smaalinier, der i driftlig Henseende
stod udenfor Statens Kontrol, selv fastsatte
deres Transportbetingelser, og som ødelagde
hinanden ved indbyrdes Konkurrence. Den
orientalske Krig 1877—78 viste tilfulde Bet. af den
manglende Enhed i Banenettet. Regeringen
besluttede derfor at forsøge en Tilbagevenden til
den tidligere Banebygning ved Statens Midler
og desuden, naar Lejligheden bød sig, erhverve
bestaaende Privatbaner. Dette gennemførtes
1881—94 med det Resultat, at der 1894 af et
samlet Banenet paa 35000 km var 18000 km
under Statsdrift. Opkøbet af Privatbaner er
senere blevet fortsat, og efter 1912 har Staten
ejet alle Baner, der fører til Rigets Grænse
ell. ligger i Grænselandene, altsaa alle
Baner af større militær Betydning. Fra 1894
vendte Regeringen sig imidlertid mod
Banebygningen i Asien, og for at ikke derved
Anlæggene i Europa skulde gaa i Staa, fremhjalp den
Dannelsen af større Privatbanegrupper.
Udbyttegivende Privatbaner opmuntrede den til
Udbygning af Nettet og skaffede sig samtidig
større Kontrol med Driften. Der opstod paa
denne Maade 6 store Baneselskaber, desuden
en halv Snes Smaaforetagender.
Efter den stadig fastholdte Plan for
Udviklingen af det russ. Banenet er Moskva blevet
Stjernepunktet, hvorfra Banelinier udstraaler i
alle Retninger. Banerne er førte igennem til
den tidligere Vestgrænse og mødes i Polen
omkring Warszava med Linier fra Østersø- og
Sortehavlandene. Warszava har direkte
Forbindelse til baade Wien og Berlin. Mod Ø. danner
Volga en Grænse, der paa 12 Steder er naaet
af Banerne, men længe kun overskredet ved
Samara af Forbindelsen til den sibiriske Bane.
Under Krigen med Japan indsaa man
imidlertid de store Mangler herved, og 1912—15 er
3 ny Broer over Volga blevne taget i Brug. N.
paa over Petrograd har Banenettet Tilslutning
til de finske Baner, der — hovedsagelig anlagte
som Statsbaner — samler sig om
Vestkystegnene. En Linie følger Kysten op til Torneå,
og her blev 1919 sluttet Forbindelse med de
sv. Baner i Haparanda. Paa Halvøens russ.
Østkyst løber en — under Verdenskrigen anlagt —
Bane til Alexandrowsk paa Murmankysten. De
russ.-polske Hovedbaner, og derefter ogsaa de
finske, er anlagte bredsporede (Sporvidde
1524 mm) for at vanskeliggøre Adgangen til
Landet. Kun i enkelte Tilfælde, saaledes i
Forbindelsen fra Warszawa til Wien og Berlin, er
Normalsporet anvendt. Smalspor findes paa
Linier af underordnet Bet. Ruslands og
Finlands Banenet udgjorde 1913 tilsammen 62198
km med 1,2 km pr 100 km2 og 4,8 km pr 10000
Indbyggere.
b. Asien.
Russisk Asien. Har militære Hensyn
været den væsentligste Tilskyndelse for den
russ. Regering til Udvikling af det europ.
Banenet, har dette ikke mindre været Tilfældet
ved Baneanlæggene i Asien. I de to sidste
Tiaar af 19. Aarh. søgte saaledes Russerne at
befæste deres Stilling i Mellemasien ved
Anlæg af en Bane med Udløbere til Grænserne
af Kina og Afghanistan, der danner
Adskillelsen mellem det asiatiske Rusland og det eng.
Indien. Banen begynder ved Krasnovodsk paa
Østkysten af det kaspiske Hav og fører over
Merv til Samerkand, hvor Hovedlinien deler
sig. Den kaldtes opr. den transkaspiske Bane,
men fik senere Navnet den mellemasiatiske
Bane. Forbindelsen med det russ. Banenet
naaedes til en Beg. udelukkende ad Vandvejen over
det kaspiske Hav; denne er dog ikke blot
besværlig, men til Tider ufremkommelig. En
direkte Forbindelsesbane er derfor blevet lagt
N. om det kaspiske Hav over Orenburg til
Taschkent paa den opr. Hovedbane. — Paa
tilsvarende Maade gjorde Japans Bestræbelse
for at hæve sin Magt i Østen en sibirisk
Forbindelsesbane ønskelig. Beg. gjordes med
Anlægget af Forbindelsesbanen i det europ.
Rusland. Strækningen Samara—Tscheljabinsk, hvis
sidste Stykke toges i Drift 1892. Derpaa fulgte
i Sibirien Bygningen af den russ. Bane fra
Vladivostock til Khabarovka N. paa langs den
kin. Grænse (1891—97). Næsten samtidigt
optoges dog ogsaa Arbejdet paa den
vestsibiriske Bane fra Tscheljabinsk over Omsk, tæt
forbi Tonisk til Irkutsk ved Baikal-Søen
(1892—95). Paa den anden Side Søen fortsattes
derefter med den transbaikalske Bane, der førtes
igennem til Srjetensk (1895—1900). Den opr.
Tanke var at lægge Linien N. om den kin.
Grænse helt paa russ. Grund. For sin
Medvirken ved Fredsslutningen mellem Japan og Kina
1895 opnaaede Rusland imidlertid Tilladelse til
at føre Banen gennem Mantshuriet (den
østkinesiske Bane 1897—1901), til Endepunktet
Vladivostock. Sluttelig lagdes Forbindelsen
rundt om Baikal-Søen (1899—04), og det sidste
Stykke af den gennemgaaende Banelinie fra
Moskva til Stillehavet kunde da tages i Brug.
Efter Krigen med Japan genoptoges
Banebygningen norden om Kinas Grænse, hvor Linien,
dækket af Amur-Floden, har en mindre udsat
Beliggenhed. Denne saakaldte Amurbane
slutter sig til den usuriske Bane ved
Khabarovka og faar herigennem Forbindelse med
Vladivostock. Anlægjget paabegyndtes 1908:
den vestlige Strækning indtil Bureja-Floden,
omtr. 3/4 af Længden, var i Drift 1914, Resten
under Bygning, men Arbejdet forstyrredes af
Krigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
