Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina og Japan. De hvide Stormagter og
Japan har indbyrdes kappedes om at opnaa
Jernbanekoncessioner i Kina. Baade Regering
og Befolkning mødte imidlertid
Jernbaneplanerne med Uvillie, og først efter Krigen
mellem Kina og Japan 1894—95 maatte
Modstanden opgives. Rusland gjorde sig betalt for sin
Bistand ved Fredsslutningen, bl. a. ved
Koncessioner paa Baneanlæg i Mantshuriet. Omtr.
samtidig skaffede England sig Koncession i
Yangtse-Dalen, Tyskland i Shantung, og
Frankrig i Sydkina ved det fr. Tonking. I de flg.
Aar fandt eng., fr., tyske og belg. Kapital
Anbringelse i forsk. kin. Baneanlæg, og Japan
skaffede sig Indflydelse i Korea. Men ogsaa
Kineserne begyndte nu at anlægge Baner —
mere ell. mindre med Bistand af fremmed
Kapital — og c. 10 Aar efter Aarhundredskiftet
var det kin. Banenet større end det fremmede.
Staten har efterhaanden overtaget alle de kin.
Hovedlinier og vil antagelig vide ogsaa at gøre
Brug af sin i Koncessionsbetingelserne sikrede
Tilbagekøbsret til de fremmede Baner.
De russ. Linier i Mantshuriet bestaar af den
østkinesiske Bane (1897—1901), der
danner Fortsættelsen af den sibiriske
Verdensrute til Vladivostock (se foran under russ.
Asien), og den sydmantshuriske
Bane (1898—1901), der fra Harbin paa denne
Linie fører over Mukden til Port Arthur, men
hvis sydligste Del Rusland efter Krigen
1904—05 maatte afstaa til Japan. Den russ. Del ligger
endnu med det russ. Bredspor, den jap. er
derimod blevet ombygget til det i Kina i
øvrigt alm. Normalspor; Overgangsstationen er
Kuang-schengtse. Fra Mukden fører en
Linie mod SØ. gennem Korea; den er i Hænderne
paa Japanerne og danner Forbindelsen til
Japan. En anden Linie fører først V. paa og
derefter mod S., dannende Hovedstammen i
det kin. Liniesystem. Det første Stykke, den
nordkinesiske Bane, gaar fra Mukden over
Tientshin til Peking; det optager en opr.
smalsporet Bane, der anlagdes 1881, men aabnedes
først i hele Længden 1909. Fra Peking
fortsætter Banen S. paa til Hankau (1889—1905), og
af den videre Fortsættelse til Kanton er enkelte
Dele udført. En planlagt Forbindelse med de
franske Baner i Bagindien vil over Kina
og Sibirien knytte disse til det europæiske
Banenet.
De jap. Øer har et isoleret, men forgrenet,
Smalspornet.
Forasien. Oldtidens Kulturstater i
Lilleasien, Syrien og Mesopotamien har efter Aarh.’s
Aflukkethed ved J. givet Adgang til deres
Rigdomme. Beg. skete med nogle mindre
Baneanlæg ud fra Smyrna (1860 — hvorom der
senere er opstaaet en Banegruppe — og Haidar
Pasha lige over for Konstantinopel (1872).
Klarhed og Fart i Udviklingen kom der dog
først med Anlægget af den anatoliske
Bane, hvorpaa et tysk Selskab opnaaede
Koncession 1888, s. A. som den
gennemgaaende Forbindelse
Wien—Budapest—Konstantinopel aabnedes for Trafik. Den anatoliske
Bane optager den tidligere anlagte Linie Haidar
Pasha—Ismid og fortsætter denne til
Eskicheir, hvor Banen deler sig med en Gren
til Angora (1892) og en anden til Konia (1896),
normalsporet i hele sin Længde. Banen peger
fra Konstantinopel mod Mesopotamien, de
engang saa rige Lande omkr. Eufrat og Tigris,
og en Fortsættelse til Bagdad var forudset i
Koncessionen. Efter Fuldførelsen dannedes
under tysk Ledelse et Selskab til Bygning af
en Bane, fortsættende normalsporet fra Konia
over Aleppo og Mosul til Bagdad. Selskabet
fik tillige Koncession paa en Forlængelse af
Linien til den pers. Havbugt. Det første
Stykke aabnedes for Trafikken 1904. Af hele den
1400 km lange Strækning til Bagdad var ved
Verdenskrigens Udbrud 1914 forsk. Dele med
en samlet Længde af c. 600 km efterhaanden
taget i Drift, og hertil føjedes under Krigen
endnu c. 200 km. Under deres Fremtrængen
lagde Englænderne til Støtte for deres
Bevægelser en Bane fra Basra ved den persiske
Havbugt til Bagdad, og med Erobringen af
Mesopotamien overtog de Fuldførelsen af
Baneanlægget.
I Syrien er Damaskus Udgangspunktet for
den smalsporede Hedschas Bane
(Sporvidde 1050 mm), der gennem Hedschas
ved det røde Hav skal tjene
Pilegrimstrafikken paa Muhjammedanernes hellige Stæder,
Medina og Mekka. Strækningen
Damaskus—Medina aabnedes stykkevis 1901—08,
Fortsættelsen til Mekka (Mekka-Banen) er
paabegyndt. Fra Damaskus fører en Linie med
samme Smalspor til Beirut ved Middelhavet
og fra Rajak paa denne en normalsporet Bane
til Aleppo paa Bagdad-Banen. Med
Bagdad-Banens Fuldførelse vil der saaledes være en
gennemgaaende, om end ufuldkommen,
Sporforbindelse til Bosporus. Under
Verdenskrigen har Englænderne anlagt en Bane fra
Kairo til Jerusalem, der ligger paa en
Sidelinie til Hedschas-Banen.
Den tysk-tyrkiske Politik, at samle Trafikken
ved Konstantinopel, har Verdenskrigen
omstødt. Englands Interesser ligger i
Banenettets Tilknytning til Havnene ved Middelhavet
og et gennemgaaende Spor til Indien.
Engelsk Indien. I eng. Indien findes et
udviklet Banenet, hvortil Beg. lagdes ved
Midten af det forrige Aarhundrede, men hvis
Udbygning navnlig er fremmet efter den store
Hungersnød 1877—78. Nu findes der
gennemgaaende Linier mellem alle vigtigere Byer, og
Ceylon er ved en 1914 aabnet Klapbro over
Farvandet mellem Øen og Forindien blevet sat
i Jernbaneforbindelse med Fastlandet.
Hovedbaner er lagte med Bredspor (1,67 m), men
for Baner af underordnet Bet. er der siden
1870 anvendt Smalspor (1,0 m), saaledes at
omtr. Halvdelen af Banenettet er smalsporet,
c. Afrika.
Langt de fleste Baner i Afrika er anlagte som
Kolonibaner, førende fra Kysten indefter i
Landet for at aabne dette for Europæerne.
Sjælden er de anlagte som Forbindelse mellem
bestaaende Trafikcentrer. I fl. Tilfælde tjener
de blot til at forbinde sejlbare Strækninger af
en Flod uden om Vandfald e. l., der er en
Hindring for Sejladsen. I andre er en ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
