- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

J



Jernbaneret. Grundene til særlige
Retsregler for Jernbanevæsenet ligger for Dagen:
Jernbanernes store økonomiske og milit. Bet., den
monopolistiske Driftsmaade, den store
Farlighed og de store Liniers internationale
Karakter. I Danmark gælder vel en Del særlige
Regler for Jernbanevæsenet, men dels er de
spredte i forsk. Love, og dels er der ikke faa
vigtige Punkter, navnlig i Jernbanefragtretten,
hvor ingen særlige Regler er givne, og hvor
man derfor maa ty til Anvendelse og Afpasning
af de alm. Transportregler. En »J.« som en for
sig afsondret Del af Retssystemet er derfor
endnu ikke udviklet. Bl. de vigtigste
Retsregler om Jernbaner i dansk Lovgivning kan
nævnes: Strl.’s § 288 (Foretagelse af Handlinger,
hvorved Transporten paa Banen udsættes for
Fare, anses med Strafarbejde indtil 8 Aar, dog
at Straffen, hvis betydelig Skade sker, kan stige
højere og, hvis nogen derved omkommer,
endog til Livsstraf). Frd. 5. Marts 1845 om
Ekspropriation til J. (kun hjemlet for Statsbaner
og koncessionerede Baneanlæg, hvorfor
saadanne kun kan udføres efter
Lovgivningsmagtens Sanktion). L. af 11. Marts 1921 om
Erstatningsansvar for Skade ved Jernbanedrift
(Jernbanen, Statsbanen saavel som de private,
er pligtig til at erstatte al Skade paa Person
ell. Ejendom, som tilføjes ved Driften, selv om
Skaden er hændelig, naar det ikke oplyses, at
den Skadelidende selv forsætlig ell. ved
Uagtsomhed har hidført Skaden).

L. af 13. Maj 1911 om Statsbanernes Takster
paalægger en Pligt til at befordre Personer,
Gods og levende Dyr, saa vidt
Befordringsmidlerne til enhver Tid tilsteder, og saa længe ikke
Naturbegivenheder ell. anden tvingende Magt
lægger Hindringer i Vejen; en lgn. Pligt er for
de private Baner hjemlet ved de paagældende
Reglementer. — Fl. fremmede Lande har mere
ell. mindre udtømmende Kodifikationer af
Retsregler vedrørende Jernbanevæsenet, saaledes
navnlig Preussen, hvor endnu Frd. 3. Novbr
1838 ligger til Grund, suppleret mod den tyske
Handelslovbogs 4. Bog 5. Titel 2. Afsnit for
Jernbanefragtretten og »Verkehrsordnung für
die Eisenbahnen Deutschlands«. — Med
Jernbanernes voksende internationale Bet. viste der
sig hurtig Trang til et intimt Samarbejde
mellem de forsk. Stater. I Beg. fyldestgjordes
Trangen derved, at Nabostater indgik
Jernbaneforbund, hvorved de tilsikrede hinanden let og
uhindret Trafik fra det ene Land til det andet
efter ensartede Regler. En egl.
international J. grundlagdes ved Konventionen i Bern
mellem Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland,
Luxembourg, Rusland, Østerrig, Italien og
Schweiz af 14. Oktbr 1890, ved hvilken der
aabnedes andre Lande Adgang til at tiltræde,
hvad Danmark har gjort 1. Juli 1897 (jfr.
Bekendtg. 30. Septbr 1897). Denne Overenskomst
angaar dog kun Transport af Gods fra en af de
tiltraadte Stater ind i en anden og kræver
Forsendelsen ledsaget af et »gennemgaaende
Fragtbrev« efter en foreskreven Formular;
Konventionen forpligter de paagældende Stater til at
transportere alt det forskriftsmæssige Gods,
som leveres til Befordring, saa vidt de
forhaandenværende Befordringsmidler rækker;
Taksternes Fastsættelse er i Hovedsagen
overladt hver enkelt Stat, men det fordres, at de
skal være offentlig bekendtgjorte i Forvejen og
ens for alle; Konventionen ordner Reglerne om
Skadeserstatning og indeholder herom navnlig
den Bestemmelse, at enhver Jernbane hæfter
for sine Folk o. a. Personer, som den benytter
til Transporten. — En yderligere Lettelse i det
internationale Jernbanesamkvem er skabt ved
Indførelsen og Anerkendelsen af de »toldsikre«
(forseglede) gennemgaaende Vogne, hvorved
man befries for Toldeftersyn i
Gennemgangslandene.
(L. A. G.). N. C.

I Norge giver L. 12. Aug. 1848 ang. Anlæg
af Jernveje til alm. Benyttelse Kongen
Myndighed til at meddele Koncession paa
Jernbaneanlæg. Videre giver L. nærmere Regler ang
Ekspropriation af Grund m. v. til Anlægget.
L. 7. Septbr 1854 bemyndiger Kongen til at
give de fornødne Politibestemmelser
vedkommende Driften af Jernbaner. Den indeholder
ogsaa en Rk. Straffebestemmelser, som nu for
en Del er afløste af Straffel. 1902 (§ 150),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free