Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernbaneulykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13 — Jernbaneulykker melder sig gerne ved Forvarsler ell. opdages . dog i Tide, saaledes at der kan træffes Foranstaltninger til Sikring af Toggangen. Kendt fra de senere Aar er paa de danske Statsbaner Skredet ved Stilling (3. Jan. 1916), der bragte stor Forstyrrelse i den jyske Trafik, men ikke fik værre Følger. Nærmere i Tiden ligger i Sverige Skredet ved Getå (1. Oktbr 1918), der afstedkom en Ulykke, idet Hurtigtoget fra Kbhvn i Aftenmørket kørte ud over Skredkanten og styrtede ned ad Skrænken. Sammenstyrtninger i af Broer forekommer meget sjældent, men kendes dog allerede fra Banernes første Tid I (Pruth-Broen ved Czernowitz 1868); de skyldes hyppigst Materielfejl ell. en for svag Konstruktion, f. Eks. at Togvægten er forøget, uden at Broen er forstærket. Lgn. Uheld og Ulykker fremkommer ofte ved Naturbegivenheder. Træer og Telegrafmaster kan vælte ind over Sporet, Klippeblokke styrte ned paa Linien, Vandflod bortskylle Banelegemet. Paa den jyske Sydbane blev saaledes Broen ved Sneum 'ødelagt af en Stormflod 3.-4. Decbr 1909, og paa Vejle—Herning-Banen blev Sporet i Grejsdalen under et voldsomt Tøbrud 2. Jan. 1916 underskyllet paa c. 30 m Længde. Begge Tilfælde forløb dog uden videregaaende Uheld. Vekselvirkningen mellem Hjul og Skinne er et af Banedriftens særlige Problemer, og Sporuheld kan fremkomme baade ved Fejl i Sporet og ved Fejl i Materiellet. Skinnebrud har tidligere været meget frygtede, men, som Statistikken viser, egl. med Urette. De kan dog optræde epidemisk, f. Eks., hvor Sporet er for svagt ell. Skinnematerialet er mangelfuldt, og kræver da særlige Foranstaltninger. Ganske tilsvarende forholder det sig med Fejl og Skader ved det rullende Materiel. Akslerne kan knække, Hjulringene kan springe, Fjedrene kan faa Brud o. s. v., men saadanne Brud begynder som Regel som Revner, der bemærkes af Eftersynet, og selv, naar de sker under Kørslen, forløber de ofte uden alvorligere Følger. Det daarligere Tilsyn med de tyske Godsvogne under Verdenskrigen hidførte saaledes i Danmark et Par Akselbrud under Toggangen,, der kun gav materiel Skade, men fra Udlandet kendes Tilfælde, hvor tilsvarende Brud har afstedkommet betydende Ulykker. Ogsaa daarlig Læsning af Vogne kan medføre Fare. En Vogn med tyske Jernrør, der forskød sig under Kørslen, bragte saaledes 22. Jan. 1916 et gennemkørende Godstog til Afsporing paa Forlev Holdeplads og foranledigede et meget sammensat Toguheld, der dog ikke kostede Menneskeliv. At en Fejl i Sporet direkte fremkalder en Togulykke, hører til de store Sjældenheder — og de vanskeligst paaviselige Tilfælde. 26. Juli 1913 løb paa den jyske Sydbane et Hurtigtog i Englandsforbindelsen af Sporet lidt V. f. Bramminge Station. Der var Varmespænding i Skinnerne, og denne har formentlig frembragt en Slangekurve, som Toget ikke har kunnet passere. Af mere udpræget driftslig Natur er de Ulykker, der skyldes Fejl og Forsømmelse hos Personalet under Toggangens Afvikling eller en Svigten af de driftstekniske Indretninger. Færdsel paa Veje, der krydser Banen i Skin-nehøjde, er altid forbundet med Fare, og saa- danne Overkørsler kræver til Tider deres Ofre, men volder sjældent Togulykker. Ved Indkørslen paa blinde Stationsspor løber Togene undertiden for langt — fordi Hastigheden er forstor. fordi Bremsen svigter ell. lgn. 26. Oktbr 1908 løb saaledes paa de danske Statsbaner et Hurtigtog udover Stoppebommen paa Orehoved Færgestation, og Maskinen styrtede i Vandet — uden at nogen kom til Skade — og fra Udlandets Stationer kendes Tilfælde med tilsvarende ejendommeligt Forløb. Ved Kørsel over Sporskifteforgreninger, hvor Sporskifterne omstilles fra fjernere liggende Signalhuse, kan det hænde, at Tungerne skiftes over mellem Hjulene, saaledes at en Afsporing bliver Følgen. Ulykker af denne Aarsag har været forholdsvis hyppige — paa de danske Statsbaner haves et Tilfælde paa Eskildstrup 1905 — men Indførelsen af særlige Sikringer har formindsket deres Antal. Hvilke Kræfter, der gemmes i de rullende Tog, giver sig imidlertid frygteligst til Kende ved Sammenstød. Sammenstød har hyppigst Karakteren af Paa-kørsler — et Tog kører bag fra ell. for fra ind i et holdende Tog. .Men egl. Sammenstød mellem Tog i modsatte Retninger forekommer dog ogsaa. Desuden kan det hænde, at et Tog kører ind i Siden paa et andet og skærer tværs igennem det, ell. at to Tog mødes, hvor Spor løber sammen i et Gaffelpunkt, og sprænger hinanden af Sporet. — Tilfælde som disse er gerne overordentlig sammensatte og skyldes oftest fl. sammentræffende Omstændigheder. Det hyppigste er, at en Station indstiller Togvejen til et allerede besat Stationsspor, hvad i øvrigt kan afværges ved særlige automatiske Sikringer. Sammenstød paa fri Bane skyldes gerne Fejl i den telegrafiske Togafmelding, i Betjeningen af Linieblok anlæggene e. 1., og Forlægningen af Krydsninger og Omladninger er ikke ganske sjældent den første Anledning til en Ulykke. Endelig kan Sammenstød foranlediges af, at Tog — ved Uagtsomhed fra Lokomotivførerens Side ell. ved Signalernes Svigten i Taage — kører forbi Stopsignal ind paa det Sporstykke, som Stopsignalet skulde dække. De Togsammenstød, der har fundet Sted paa danske, svenske og norske Baner, viser Aarsa-gernes Forskellighed. Paa Gentofte Station løb 11. Juli 1897 et Tog fra Holte bagfra ind i et Tog med Skovgæster; Lokomotivføreren havde letsindigt ikke agtet paa Stopsignalet. En tilsvarende Ulykke hændte 1. Novbr 1919 paa Ba-I nestrækningen mellem Roskilde og Kbhvn. Et Hurtigtog fra Korsør kørte ved Vigerslev lidt ! uden for Kbhvn bagfra ind i et Kalundborgtog, der var standset paa Linien; Vigerslevposten havde ved et uoverlagt Indgreb i Bloksikringen muliggjort en fejlagtig Signalgivning. Paa Malmslått Station i Sverige stødte et Eksprestog i Forbindelsen med Kbhvn 1. Maj 1917 sammen med et blandet Tog, som det skulde krydse paa Stationen; denne havde vist Gennemkør-selssignal til Hurtigtoget, men taget Signalet tilbage, medens Toget var under Indkørsel, og omstillet Sporene til Udkørsel for Blandettoget. Og endelig løb ved Aabningen af Dovrebanen 18. Septbr 1921 et Hurtigtog fra Kria ved Ma-I rienborg Station lidt S. f. Trondhjem imod et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
