Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneulykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
melder sig gerne ved Forvarsler ell. opdages
dog i Tide, saaledes at der kan træffes
Foranstaltninger til Sikring af Toggangen. Kendt fra
de senere Aar er paa de danske Statsbaner
Skredet ved Stilling (3. Jan. 1916), der bragte
stor Forstyrrelse i den jyske Trafik, men ikke
fik værre Følger. Nærmere i Tiden ligger i
Sverige Skredet ved Getå (1. Oktbr 1918), der
afstedkom en Ulykke, idet Hurtigtoget fra Kbhvn
i Aftenmørket kørte ud over Skredkanten og
styrtede ned ad Skrænken. Sammenstyrtninger
af Broer forekommer meget sjældent, men
kendes dog allerede fra Banernes første Tid
(Pruth-Broen ved Czernowitz 1868); de skyldes
hyppigst Materielfejl ell. en for svag
Konstruktion, f. Eks. at Togvægten er forøget, uden at
Broen er forstærket. Lgn. Uheld og Ulykker
fremkommer ofte ved Naturbegivenheder. Træer
og Telegrafmaster kan vælte ind over Sporet,
Klippeblokke styrte ned paa Linien, Vandflod
bortskylle Banelegemet. Paa den jyske Sydbane
blev saaledes Broen ved Sneum ødelagt af en
Stormflod 3.—4. Decbr 1909, og paa
Vejle—Herning-Banen blev Sporet i Grejsdalen under et
voldsomt Tøbrud 2. Jan. 1916 underskyllet paa
c. 30 m Længde. Begge Tilfælde forløb dog
uden videregaaende Uheld.
Vekselvirkningen mellem Hjul og Skinne er
et af Banedriftens særlige Problemer, og
Sporuheld kan fremkomme baade ved Fejl i Sporet
og ved Fejl i Materiellet. Skinnebrud har
tidligere været meget frygtede, men, som
Statistikken viser, egl. med Urette. De kan dog
optræde epidemisk, f. Eks., hvor Sporet er for svagt
ell. Skinnematerialet er mangelfuldt, og kræver
da særlige Foranstaltninger. Ganske tilsvarende
forholder det sig med Fejl og Skader ved det
rullende Materiel. Akslerne kan knække,
Hjulringene kan springe, Fjedrene kan faa Brud o.
s. v., men saadanne Brud begynder som Regel
som Revner, der bemærkes af Eftersynet, og
selv, naar de sker under Kørslen, forløber de
ofte uden alvorligere Følger. Det daarligere
Tilsyn med de tyske Godsvogne under
Verdenskrigen hidførte saaledes i Danmark et Par
Akselbrud under Toggangen, der kun gav materiel
Skade, men fra Udlandet kendes Tilfælde, hvor
tilsvarende Brud har afstedkommet betydende
Ulykker. Ogsaa daarlig Læsning af Vogne kan
medføre Fare. En Vogn med tyske Jernrør, der
forskød sig under Kørslen, bragte saaledes 22.
Jan. 1916 et gennemkørende Godstog til
Afsporing paa Forlev Holdeplads og foranledigede et
meget sammensat Toguheld, der dog ikke
kostede Menneskeliv. At en Fejl i Sporet direkte
fremkalder en Togulykke, hører til de store
Sjældenheder — og de vanskeligst paaviselige
Tilfælde. 26. Juli 1913 løb paa den jyske Sydbane
et Hurtigtog i Englandsforbindelsen af Sporet
lidt V. f. Bramminge Station. Der var
Varmespænding i Skinnerne, og denne har
formentlig frembragt en Slangekurve, som Toget ikke
har kunnet passere.
Af mere udpræget driftslig Natur er de
Ulykker, der skyldes Fejl og Forsømmelse hos
Personalet under Toggangens Afvikling eller en
Svigten af de driftstekniske Indretninger.
Færdsel paa Veje, der krydser Banen i
Skinnehøjde, er altid forbundet med Fare, og
saadanne Overkørsler kræver til Tider deres Ofre,
men volder sjældent Togulykker. Ved
Indkørslen paa blinde Stationsspor løber Togene
undertiden for langt — fordi Hastigheden er for stor,
fordi Bremsen svigter ell. lgn. 26. Oktbr 1908
løb saaledes paa de danske Statsbaner et
Hurtigtog udover Stoppebommen paa Orehoved
Færgestation, og Maskinen styrtede i Vandet —
uden at nogen kom til Skade — og fra
Udlandets Stationer kendes Tilfælde med tilsvarende
ejendommeligt Forløb. Ved Kørsel over
Sporskifteforgreninger, hvor Sporskifterne omstilles
fra fjernere liggende Signalhuse, kan det
hænde, at Tungerne skiftes over mellem Hjulene,
saaledes at en Afsporing bliver Følgen.
Ulykker af denne Aarsag har været forholdsvis
hyppige — paa de danske Statsbaner haves et
Tilfælde paa Eskildstrup 1905 — men Indførelsen
af særlige Sikringer har formindsket deres
Antal. Hvilke Kræfter, der gemmes i de rullende
Tog, giver sig imidlertid frygteligst til Kende
ved Sammenstød.
Sammenstød har hyppigst Karakteren af
Paakørsler — et Tog kører bag fra ell. for fra ind
i et holdende Tog. Men egl. Sammenstød
mellem Tog i modsatte Retninger forekommer dog
ogsaa. Desuden kan det hænde, at et Tog
kører ind i Siden paa et andet og skærer tværs
igennem det, ell. at to Tog mødes, hvor Spor
løber sammen i et Gaffelpunkt, og sprænger
hinanden af Sporet. — Tilfælde som disse er
gerne overordentlig sammensatte og skyldes
oftest fl. sammentræffende Omstændigheder. Det
hyppigste er, at en Station indstiller Togvejen
til et allerede besat Stationsspor, hvad i øvrigt
kan afværges ved særlige automatiske Sikringer.
Sammenstød paa fri Bane skyldes gerne Fejl i
den telegrafiske Togafmelding, i Betjeningen af
Linieblokanlæggene e. l., og Forlægningen af
Krydsninger og Omladninger er ikke ganske
sjældent den første Anledning til en Ulykke.
Endelig kan Sammenstød foranlediges af, at Tog
— ved Uagtsomhed fra Lokomotivførerens Side
ell. ved Signalernes Svigten i Taage — kører
forbi Stopsignal ind paa det Sporstykke, som
Stopsignalet skulde dække.
De Togsammenstød, der har fundet Sted paa
danske, svenske og norske Baner, viser
Aarsagernes Forskellighed. Paa Gentofte Station løb
11. Juli 1897 et Tog fra Holte bagfra ind i et
Tog med Skovgæster; Lokomotivføreren havde
letsindigt ikke agtet paa Stopsignalet. En
tilsvarende Ulykke hændte 1. Novbr 1919 paa
Banestrækningen mellem Roskilde og Kbhvn. Et
Hurtigtog fra Korsør kørte ved Vigerslev lidt
uden for Kbhvn bagfra ind i et Kalundborgtog,
der var standset paa Linien; Vigerslevposten
havde ved et uoverlagt Indgreb i
Bloksikringen muliggjort en fejlagtig Signalgivning. Paa
Malmslätt Station i Sverige stødte et
Eksprestog i Forbindelsen med Kbhvn 1. Maj 1917
sammen med et blandet Tog, som det skulde
krydse paa Stationen; denne havde vist
Gennemkørselssignal til Hurtigtoget, men taget Signalet
tilbage, medens Toget var under Indkørsel, og
omstillet Sporene til Udkørsel for Blandettoget.
Og endelig løb ved Aabningen af Dovrebanen
18. Septbr 1921 et Hurtigtog fra Kria ved
Marienborg Station lidt S. f. Trondhjem imod et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
