Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Banerne saa billigt som muligt; man lod dem
derfor følge Terrainforholdene mest muligt,
hvorved skarpe Sporkurver og stærke
Stigninger og Fald ikke kunde undgaas. Man var
derfor nødt til at bygge Vognene med temmelig
lille Akselafstand (se Hjulstand) (se
Fig. 5, der viser en gl, amerik. Jernbanevogn
fra 1831), idet en Forøgelse af denne vilde
forøge Modstanden mod Vognens Kørsel for meget;
da de korte 2-akslede Vognes Løb er meget
uroligt ved større Hastigheder, søgte man ved
Indførelse af Bogievogne at bøde paa denne
Ulempe. Indretningen af en saadan Bogievogn
til 72 Passagerer, benyttet paa forannævnte
Bane 1840, ses i Fig. 6; Vognkassen var
indvendig 10,98 m lang, 2,13 m bred og 1,80 m høj
og uden Skillevægge. I England, hvor den større
Befolkningstæthed affødte en mere intensiv
Trafik, blev Banerne derimod anlagte med mindre
skarpe Kurver og mindre stejle Stigninger,
hvortil i øvrigt ogsaa Terrainforholdene bidrog.
Som Følge heraf kunde man i England bygge
ret lange 2-akslede Vogne, uden at det gik ud
over Driftssikkerheden og Vognenes rolige Løb.
Forskellen mellem Vognenes indre Indretning i
Amerika og England har sin Forklaring deri,
at man i det demokratiske Amerika til en
Begyndelse ansaa een Vognklasse, ens for alle, for
tilstrækkelig, medens man i England
konservativt holdt paa forsk. Vognklasser til de forsk.
Befolkningslag. I Tidernes Løb har man dog
ogsaa faaet 3 Vognklasser i Amerika, nemlig,
foruden den almindelige, en tarveligere
udstyret for Emigranter og en »Luksusklasse«
(Pullmanvogne, se ndf.) for de Rejsende,
der har Raad til at betale en vis Tillægsafgift
ud over den sædvanlige Billetpris.
Samtidig med at man gennem
Konstruktionsforbedringer af J. — som f. Eks. Anvendelse af
Jern i St f. Træ i Undervognene, Staal i St f.
Jern i Aksler og Bandager (se Hjulsæt),
Staalfjedre i St f. Gummiskiver ved Træk- og
Stødapparaterne — og ved Indførelsen af
gennemgaaende Bremser (se Bremse),
Nødbremseindretninger,
Interkommunikationssignaler (s. d.) m. v. arbejdede hen paa at gøre
Kørslen mere driftssikker og behagelig, søgte
man ved det indre Udstyr at gøre de Rejsendes
Ophold i Vognene mere bekvemt og
komfortabelt; Kupéerne gjordes større og luftigere,
Opvarmning, Ventilation og Belysning indførtes,
og de Vogne, der var bestemte for langvejs
Rejsende, forsynedes med Toiletrum med
Haandvask og Kloset (senere endog W. C.) m. v.
Efterhaanden som Trafikken steg, og Rejsernes
Længde tiltog, blev det ogsaa nødvendigt at
lade Togene køre om Natten, og derved
fremkom Trangen til at kunne etablere bekvemme
Liggepladser for de Rejsende om Natten. I saa
Henseende gik Amerika i Spidsen, idet
Konkurrencen med de forholdsvis bekvemt
udstyrede Floddampere gav Anledning til Bygningen
af den første Sovevogn (for
Cumberland—Valley-Banen i Pennsylvanien) i 1836; først
langt senere i 1873 indførtes virkelige
Sovevogne (2-akslede) i Europa paa Strækningen:
 |
| Fig. 5. Gammel, amerikansk Personvogn (1831). Chicago-Udstillingen 1893. |
 |
| Fig. 6. 4-akslet Person-Bogievogn fra Baltimore—Ohio-Banen (1840). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
