Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berlin—Aachen, konstrueret af den belg. Ingeniør
Nagelmacker fra Liège (Grundlæggeren
af det internationale Sovevognsselskab, se
Sovevognsselskab), idet man hidtil
havde hjulpet sig med Udtrækssæder o.
l., hvorpaa de Rejsende kunde ligge, uden at
der i øvrigt blev redt op paa dem. Den
forannævnte Forskel i Indretningen af de alm.
Personvogne i Amerika og Europa gaar igen for
Sovevognenes Vedk., idet de amerik. Vognes
Indre danner et stort, fælles Rum, langs hvis
Ydervægge Liggepladserne er anbragt paa langs
af Vognen, to oven over hinanden, medens de
europæiske Sovevogne er indrettede efter
Kupésystemet med 2 ell. 4 — i de i den allernyeste
Tid fremstaaede III Klasses Sovevogne dog
ogsaa 6 — Sovepladser i hver Kupé paa tværs af
Vognen og Dør fra hver Kupé til den fælles
Sidegang udenfor; denne sidste Anordning
gør det muligt, at Vognens Passagerer
forstyrrer hverandre det mindst mulige. I
øvrigt var Sovevognenes Udstyr i Begyndelsen
meget spartansk i Forhold til Nutidens
Fordringer; de Rejsende maatte saaledes bl. a. selv
medbringe Sengetøj, Puder m. v. Først 1858
begyndte den tysk-amerikanske Snedker
Pullman at bygge Sovevogne med større
Bekvemmelighed og fuldt opredte Sengesteder; disse
Vogne lejede han ud til amerikanske Baner.
For at tilfredsstille de stadig voksende Krav
om større Komfort og kortere Rejsetid, især for
de længere Rejser, begyndte man ogsaa at
bygge Luksusvogne af forsk. Art; ogsaa
her var Amerika det førende Land, idet
fornævnte Pullman 1864 byggede sin første
Salonvogn og 1867 sin første
Restaurantvogn (Spisevogn) ell.
Hotelvogn, som han selv kaldte den, hvorved det
blev muligt at indtage Maaltiderne under
Kørslen, saaledes at længere Ophold paa
Forplejningsstationerne kunde bortfalde;
efterhaanden anordnedes endog særlige Luksustog
(limitid trains) (første Gang 1887), sammensatte
af Pullmanvogne, nemlig, foruden af
Sovevogne og Spisevogne, af forsk. Salonvogne
med Udsigts-, Ryge-, Bade-, Skrive-, Frisør-.
Biblioteks-, Spille- og Musikafdelinger. Fig. 7
viser det Indre af en moderne amerik. Pullman’s
Sovevogn. I Europa omdannede det
internationale Sovevognsselskab 1880 en alm. III Klasses
Vogn til Spisevogn og indsatte den paa Ruten
Berlin—Frankfurt over Bebra, og 1883 byggede
samme Selskab 3-akslede Spisevogne med
fuldstændig Køkkenafdeling; disse Vogne løb til at
begynde med paa Strækningerne Paris—Le Havre
og Nizza—Marseille, men fra 1. Juni 1883
indsattes de i det første europæiske Luksustog
»Orient-Expres« imellem Paris og Wien. For
Danmarks Vedk. blev den første 4-akslede
Person-Bogievogn anskaffet af de danske
Statsbaner 1891 til Kørsel mellem Fredericia Station
og Færgehavn; det var en Kupévogn; 1894 blev
der anskaffet nogle Midtergangsvogne efter
amerik. Mønster, og endelig blev de første
Sidegangsvogne tagne i Brug 1896. Paa Strækningen
Göteborg—Kbhvn løb 10. Maj 1899 de første
Sovevogne i Danmark; men de tilhørte de sv.
Statsbaner. 1. Juni 1904 satte de danske
Statsbaner selv Sovevogne i Gang mellem Kbhvn og
Aalborg, henh. Esbjerg Havn; disse Ruter
overtoges fra 1. Oktbr 1906 af det internat.
Sovevognsselskab, der nu efter Overenskomst i øvrigt
driver alle de indenlandske Sovevognsruter.
Spisevogne er endnu ikke indførte her i Landet, men
Spørgsmaalet har i den senere Tid været
stærkt paa Tale. Efterhaanden som
Personvognene byggedes større og blev forsynede med
den ene ny Indretning efter den anden, voksede
ogsaa deres Egenvægt (Taravægt) mere
og mere, saaledes at man endog maatte bygge
dem 6-akslede (to 3-akslede Bogier) for at
undgaa for stort Hjultryk (s. d.).
Bestræbelserne for at mindske den pr Siddeplads
faldende døde Vægt af Vognen mest muligt gav
Anledning til Indførelsen af de saakaldte
Etagevogne, hvis Fremkomst midt i
1860’erne skyldes den eng. Oberst Kenedy; de
første Vogne af denne Type, der sattes i Drift
paa Bombay—Baroda-Banen, rummede 70
Passagerer i nederste Etage og 60 ovenpaa; medens
den nederste Etage ofte bestod af Kupéer, var
den øverste et helt Rum, hvortil en Trappe ved
hver Vognende førte op. De danske Statsbaner
anskaffede allerede 1870 nogle saadanne Vogne
og benytter dem stadig til Sommertrafikken paa
Skovbanerne ud fra Kbhvn, men i øvrigt har
Etagevognene p. Gr. a. fl. uheldige Egenskaber
(som Følge af den lave Beliggenhed af nederste
Etages Gulvflade er f. Eks. Anvendelse af
gennemgaaende Trækstang umulig) ikke fundet
særlig stor Udbredelse. Som en særlig Slags
Personvogne kan endnu nævnes Sygevogne til
Befordring af syge Personer, der enten ikke
 |
| Fig. 7. Indre af en moderne, amerikansk Pullmans Sovevogn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
