- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vil den ene af Evolutfjedrene blive
sammentrykket. Ved lange Vogne er de yderste Dele
af Trækstangen (med Trækkrogen) forbundne
med den øvrige Trækstang ved et Led (j paa
Fig. 12), der tillader Trækkrogenes Bevægelse
i vandret Plan; i saa Tilfælde er Hullet i
Bufferplanken aflangt. Undertiden anvendes
foruden Skruekobling ogsaa Sikkerheds- ell.
Nødkæder, og ved Transport af lange
Genstande paa Tømmervogne med Vrideskamler
forbindes Vognene med saakaldte stive
Koblingsstænger (se nærmere under Kobling).
Bogievognenes Vognrammer (Fig. 12) afviger
i Hovedsagen fra den 2-akslede Vogns ved den
større Længde, der nødvendiggør fl.
Tværafstivninger, samt den saakaldte Armering æ,
der kan bestaa af 2 skraatstillede
Rundjernsstænger, der er fastgjorte hver til sin af
Vognrammens Ender, og som ved deres
Samlingssted er afstivede ved en Støtte mod
Længdedrageren; Støtten er skrueskaaret i den
nederste Ende og forsynet med Møtrikker,
saaledes at dens Længde kan varieres, alt efter
den ønskede Grad af Længdedragerens Stivhed
over for Bøjning; ved en Del Vogne gøres
Armeringen dog trapezformet med 2 Støtter; der
anvendes ogsaa Armering ø paa tværs af
Vognen; en yderligere Forstærkning sker ofte (i
Indergangsvogne) ved at konstruere de
udvendige Længdedragere med betydelig Højde (ved
Hjælp af Jernplader), saa de naar et Stykke
op i Vognkassens Sider. Ved alle
Kupépersonvogne og i øvrigt de fleste 2-akslede
Godsvogne m. fl. bygges Undervogn og Vognkasse
hver for sig; de er fastgjorte til hinanden ved
Konsoller o. l. og mellem dem er anbragt et
Lag Filt for Personvognenes Vedk. og Tagpap
(for at beskytte Undervognen mod Rust) for
Godsvognenes Vedk. I Modsætning hertil er
Vognkassens Bund og Undervogn ved
Bogie-Indergangsvogne sammenbyggede til et Hele. Ved
2- og 3-akslede Vogne overføres Vægten af
Undervogn og Vognkasse gennem
Federophængningen (s. d.) med
Bærefjedrene p til Akselkasserne, der med
deres Lager- (Leje-) pander hviler paa
Hjulsættene h’s (s. d.) Akselhalse
(-søler); Akselkasserne styres i
Akselgaflerne q. Medens Hjul og Aksler ved alm.
2-akslede Vogne har en uforanderlig Stilling i
Forhold til hinanden og til den øvrige Del af
Vognen, naar der ses bort fra den
Bevægelighed, som Bærefjedrene tilsteder, maa derved
længere Vogne — for at lette deres Passage
gennem Sporkurverne — træffes særlige
Forholdsregler, saa at Hjulene kan indstille sig
saa godt som muligt efter Kurvernes Radius.
Dette opnaas dels gennem de saakaldte
Lænkeaksler i Forbindelse med svævende
Akselkasser
ved 2- og 3-akslede Vogne,
dels ved Bogier (Trucker) ved
Bogie-(Truck-)vogne; Lænkeakslerne kan igen være
enten »fri« ell. »koblede«, i sidste Tilfælde er
Akslerne saaledes forbundne med hinanden ved
Stænger, at de maa dreje sig
samtidig, men til modsatte Sider. Ved
Bogievognene overføres
Vognkassens Vægt til Bogierne gennem
Centrumstykket, hvis
øverste Del S1 sidder paa et
Tværstykke i Vognbundens Ramme,
medens det underste er anbragt
paa Bogiens Svingbjælke S2.
Bogierne bygges ofte helt af Jern,
men deres Ramme er dog hyppigt
af Træ, hvad der f. Eks. er mest
alm. ved de danske Statsbaner og
i Amerika; saadanne Bogier med
Træramme giver Vognene et
blødere og mere lydløst Løb. Paa
Undervognene er i øvrigt anbragt
forsk. Ledninger for Opvarmning,
Belysning og gennemgaaende
Bremser; desuden
Bremsecylindrene D (se Fig. 12) med
dertil hørende Beholdere E.,
de forsk. Bremseaksler og
Bremsetøjet i det hele taget
(se Bremse); endelig kan der være ophængt
Akkumulatorbatteri, evt. tillige en
Dynamo, drevet fra en Hjulaksel.

Vognkassens Konstruktion og
Indretning er som nævnt i Modsætning til
Undervognens forsk., rettende sig efter dens
Anvendelse. Ved Person-, Post- og Rejsegodsvognene
bestaar den som Regel af et Stel af Træ (se
Fig. 12), indvendig beklædt med Brædder y2,
udvendig med et Lag isolerende Pap, der skal
beskytte de udenpaa liggende tynde
Beklædningsplader y1 af Jern mod Rust.
Mellemrummet er udfyldt med Træuld e. l. Materiale for
at gøre Vognkassen lunende for Blæst og

Fig. 11. Skematisk Tegning af en Undervogn til en 2-akslet<bJernbanevogn.
Fig. 11. Skematisk Tegning af en Undervogn til en 2-akslet

Jernbanevogn.


Fig. 13. Engelsk, aaben Godsvogn fra omkring<bAar 1830.
Fig. 13. Engelsk, aaben Godsvogn fra omkring

Aar 1830.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free