Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulde. I nogle Lande — og ogsaa ved en Del af
de danske Statsbaners ny Personvogne —
benyttes en Klædning af Teaktræ udvendig
paa Vognen i St f. Jernplader. I Amerika og
undtagelsesvis i enkelte andre Lande bygges
dog nu hyppigt Personvognsstel helt af Jern
og Staal (Pullmansvogne). Stellet er
sammenbygget af en Del lodrette Stolper x,
forbundne forneden og foroven ved Side- og
Enderamstykker (foroven
Dækramstykker) og i øvrigt indbyrdes ved de vandrette
Bryststykker og lodrette
Mellemstykker. Foroven er Stolperne paa tværs af
Vognen yderligere afstivede gennem
Dæksprøjlerne z, hvorpaa Taget hviler. Dette
er af Træ, udvendig beklædt med malet
Dæklærred (sjældnere Tagpap). Ved
Indergangsvogne har Taget en Overbygning, den
saakaldte Lyskasse L med Glasruder og
Ventilationsindretninger (Jalousier). Af
Figur 12 fremgaar, hvorledes Kupéerne K
er adskilte fra Sidegangen G ved
Skydedøre. I de to lukkede Endeperroner F
sidder Dørene o for Ind- og Udstigning, medens
Endedørene u benyttes, naar der skal være
Overgang til en tilkoblet Vogn;
Overgangsbroklappen O slaas da ned, og
Harmonikaen H trækkes ud og kobles sammen
med den anden Vogns. I begge Ender af
Vognen er anbragt et Toiletrum T.
Person-, Post- og Rejsegodsvognene er
nutildags i Lande, hvor det behøves, forsynede med
Indretninger til Opvarmning; der anvendes alle
sædvanlige Opvarmningssystemer: Damp, varmt
Vand, varm Luft, Kakkelovne, Varmekasser til
Forbrænding af specielle Briketter o. s. v.; de
sidste Systemer forsvinder dog mere og mere;
endvidere træffes mere ell. mindre
vidtgaaende Foranstaltninger for Luftfornyelse.
Opvarmningen ved Damp kan ske fra
Lokomotivet ell. ved særlige
Varmekedelvogne (Fig. 8 viser en saadan), hvori der er
installeret en Dampkedel (f. Eks. 5 Atm.
Damptryk) med tilhørende Vand- og Kulkasser, og
som indkobles i Togene paa passende Steder;
alle Vogne er forsynede med en under
Vognbunden anbragt Rørledning,
Hovedvarmeledningen, der ved begge Vognender er
udstyret med en Ledningshane, hvorpaa
Varmekoblingen, der bestaar af
Gummislanger med tilhørende Studser, kan anbringes
til indbyrdes Forbindelse mellem Vognene; ud
fra Hovedledningen gaar Stikledninger til de i
Vognenes enkelte Rum anbragte
Varmeflasker V; Damptilstrømningen til disse
kan reguleres fra Vognenes Indre (undertiden
tillige udvendig fra) gennem
Varmereguleringshaandtag. Belysningen sker
ved Olielamper (Raps- ell. Mineralolie), Gas
(Fedtgas, Acetylén), der medføres i stærkt
komprimeret Tilstand i Staalflasker, ell.
Elektricitet (ved Akkumulatorer, direkte
Dynamodrift ell. Kombination deraf). Ved de danske
Statsbaner anvendes fortrinsvis elektrisk
Belysning (65 Volts Spænding) ved
Akkumulatorer, der oplades paa bestemte
Ladestationer; der haves dog ogsaa enkelte Vogne med
Dynamo. De elektriske Hovedledninger føres
igennem Vognen og ender ved hver Vogngavl
i Lyskoblinger, der kan forbindes med
den tilkoblede Vogns tilsvarende Lyskoblinger.
Endelig er Vognene forsynede med de
nødvendige Bremseapparater (se Bremse),
f. Eks. Haandbremse, Skruebremse,
de automatiske gennemgaaende Bremser som
Vakuum- ell. Trykluftbremser, evt.
elektrisk Bremse. Ved de danske
Statsbaner er alle Person-, Post- og Rejsegodsvogne
samt en Del Godsvogne forsynede med
Vakuumbremsen, og yderligere til Dels med
Skruebremse r. Under Vognene er
Hovedbremseledningen anbragt, der ved
Vogngavlene ender i Vakuumopstanderne,
hvorpaa Vakuumkoblingerne
(Gummislanger) sidder.
Post- og Rejsegodsvogne kan
betragtes som en Mellemting mellem Personvogne
og Godsvogne, idet Undervogn,
Fjederophængning og Hjulsættenes Konstruktion maa være
saaledes, at de kan befordres med de hurtige,
personførende Tog, ligesom Vognene maa
være udrustede med de fornødne
Bremseapparater, samt Indretninger for Opvarmning og
Belysning, medens Vognkassens Indre ligger
de lukkede Godsvognes nærmere; udvendig er
Vognkassen dog beklædt med Jernplader ell. Træ
ligesom Personvognene og ofte forsynet med
Lyskasser i Taget. Kassestellets Konstruktion
falder ogsaa nær op ad Personvognenes.
Vognene kan være 2- ell. flerakslede. I de
gennemgaaende Tog bruges i Reglen Bogievogne (i
Europa med 4, i Amerika mest med 6 Aksler).
Før Jernbanernes Fremkomst skete Befordring
saavel af Postsager som af Personer og Gods
ved Postvæsenets Foranstaltning ved
Diligencer. Efterhaanden som Jernbanerne indførtes,
gik Befordringen af Personer og Gods mere og
mere over til disse, fordi dette baade var
billigere, hurtigere og sikrere, medens
Postvæsenet stadig holdt paa Eneretten til Befordring
af egl. Postsager. Jernbanernes Udvikling
medførte imidlertid et livligere Handelssamkvem,
der efterhaanden gjorde det nødvendigt ogsaa
for Postvæsenet at benytte Jernbanerne, med
hvilke Befordring af Postsagerne nu sker efter
nærmere Overenskomst. Medens Postsagerne i
den første Tid medtoges i Brevkasser og
Sække, blev det dog snart nødvendigt at indrette
særlige Postkupeer ell. -afdelinger
i J., og nu bygges særlige Postvogne, dels
Postbureauvogne (særlig for
Brevposten), dels Pakkepostvogne, og dels
en Kombination af begge Dele. Paa
Strækninger, hvor Postforsendelsernes Antal er mindre,
benyttes kombinerede Person- og
Postvogne ell. Post- og
Rejsegodsvogne. Her i Danmark tilhører Postvognene
B.anerne, medens Postvæsenet betaler disse en
vis Afgift pr kørt km, og udregnet i Forhold
til Postrummenes Længde. Brevpostrummenes
indre Udstyr bestaar gerne af lange, med
Skuffer forsynede Arbejdsborde, anbragte langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
