Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne - Jernbarde, isl. Járnbarði - Jernberg, 1) August - Jernberg, 2) Olof - Jernbeton ell. armeret Beton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadant findes, i alt Fald ikke i tilstrækkelig
Mængde (f. Eks. af Drikkevand til Færger og
Skibe), er i Reglen Beholdervogne ell.
udrangerede, dertil indrettede Tendere. Til
Specialvognene maa endvidere henregnes
Kranvogne (med Løbevogne) (Hjælpe- og
Kørekraner), der bruges ved Nedlægning
og Optagning af Broer, Drejeskiver m. v. ell.
ved Rejsning af de ved Jernbaneuheld væltede
Vogne og Lokomotiver. Kranerne kan enten
betjenes ved Haandkraft ell. drives ved Damp
ell. Elektricitet. For at kunne transportere
smalsporede Vogne paa normalsporede
Strækninger ell. omvendt haves Transportører;
de konstrueres i første Tilfælde ofte ganske
som en alm. Godsvognsundervogn, oven paa
hvilken saa de smalsporede Vognes Vognkasser
anbringes. Endelig skal nævnes de særlige
Køretøjer, Sneplove, der benyttes for at
rydde Strækninger for høj Sne; de kan være
særlige Køretøjer, der fremføres af
Lokomotiver, ell. være sammenbyggede dermed, f. Eks.
de roterende Sneplove (se dog
nærmere under Sneplove).
G. K.
Jernbarde, isl. Járnbarði, hed Erik Jarl
Haakonssön’s berømte Skib, hvorpaa han
kæmpede i Svolder-Slagtet. Sit Navn havde det
faaet, fordi det i begge Stavne var forsynet
med Jernplader og Jernpigge. Det er vistnok
det første nordiske »Panserskib« i Oldtiden.
F. J.
Jernberg [’jærnbærj], 1) August, sv. Genre-
og Historiemaler, f. 16. Septbr 1826 i Gefle, d.
22. Juni 1896 i Düsseldorf. Han studerede bl.
a. paa Stockholms Akademi, drog 1847 til
Paris, blev her under Couture en dygtig
Kolorist, tog 1854 fast Stade i Düsseldorf (med
Svipture til Paris m. fl. St.), agreeredes 1856
og blev 1865 Medlem af Sthlm’s Akademi. Hans
første Værker var Historiebilleder, ofte historisk
Genre: »Den barmhjertige Samaritan« (1856),
»Christus renser Tempelet« (Göteborgs Mus.),
»Erik XIV i Fængsel« m. v., senere malede han
Genrestykker gerne af humoristisk Tilsnit,
saaledes Bondelivsscener fra Westfalen og
Düsseldorf’ske Folkelivsbilleder samt Stillelivsstykker,
hvor hans Dygtighed i Farvegivning især
lægger sig for Dagen. Nationalmuseet i Sthlm ejer
bl. m. a. »Bjørnedansen« og »Den ituslaaede
Pibe«, Göteborgs Mus. »Sovende Pige«, et
Stillelivsstykke m. m.
2) Olof, Landskabsmaler, Søn af ovenn.,
f. 23. Maj 1855 i Düsseldorf, hører efter sin
Udvikling — i Düsseldorf, derefter i
Königsberg (her Akademiprofessor) — tysk Kunst til;
han har malet gode Landskaber og Mariner,
hvori man ogsaa sporer Virkninger af hans
Paris-Ophold. Adskillige Værker i tyske Museer.
A. Hk.
Jernbeton (-’tåŋ] ell. armeret Beton
er nu den alm. Betegnelse for det af Beton
med indstøbt Jern bestaaende Byggemateriale,
der ved sin opr. Fremkomst og i den første
Tid derefter gik under Navnet Monier, efter
den Mand, den fr. Gartner Joseph Monier,
der vel nærmest maa betegnes som Opfinderen.
Bortset fra enkelte Forløbere som
Franskmanden Lambot, Amerikaneren Hyatt o. fl.,
der i Virkeligheden ikke fik nogen Bet. for
Udviklingen, var det nemlig Monier, der først
traadte frem for Offentligheden med denne
Kombination af Jern og Beton, anvendt til
Vandbeholdere o. desl., paa Verdensudstillingen
i Paris 1867; i hans Patent fra s. A. tales der
ogsaa om andre Anvendelser. Det lykkedes
dog ikke Monier at bringe Idéen til at slaa
igennem, bl. a. fordi han i Virkeligheden ikke
selv forstod dens Rækkevidde ell. evnede at
forme Kombinationen rationelt. J.’s hurtige
Udvikling skyldes derimod i første Række den
tyske Ingeniør Wayss og (noget senere) den
fr. Entreprenør, Hennebique. Wayss
overtog Monier’s Patent for Tyskland, stiftede
1880 Firmaet »Actiengesellschaft für Monierb.«
i Berlin og Wien, studerede forsøgsmæssigt
med Bauschinger’s Hjælp Konstruktionens
Virkemaadle og naaede paa Basis heraf til at
anbringe Armeringen paa dens rette Plads, og
udførte med Koenen (der først opstillede
en brugelig Beregningsmaade) som Medarbejder
en Rk. forsk. Konstruktioner, Etageadskillelser,
Vægge, Tagkonstruktioner, Broer, Beholdere
o. s. v., hvorved Materialets overordentlige
Anvendelighed og dets konstruktive og
økonomiske Fordele blev tydelige. Hennebique
har maaske bidraget endnu mere til, at J. er
trængt igennem; i 1892 tog han Patent paa at
udføre ogsaa Bjælker (ikke blot, som tidligere,
Plader) af J., hvad dog i og for sig ikke var
helt nyt, og han udstyrede disse Bjælker med
Bøjler og bøjede nogle af Armeringsjernene op
hen med Bjælkeenderne, hvilke to
Konstruktionsprincipper er af fundamental Bet.;
endvidere gennemførte han konsekvent
Anvendelsen af J. i alle Bygværkets enkelte Led
(Fundamenter, Søjler, Bjælker o. s. v.) og var vel
i det hele den første, der forstod Fordelene
ved en saadan helt igennem monolitisk
Konstruktion; mest virkede han dog ved sin store
Forretningsdygtighed, hvorved han skaffede
Byggemaaden Indpas ikke blot i Frankrig, men
ogsaa — bl. a. understøttet af det Held,
hvormed han fremførte sine Konstruktioner paa
Verdensudstillingen i Paris 1900 — rundt omkr.
i andre Lande, hrvor han grundlagde Filialer
ell. skaffede sig Koncessionærer.
I J.’s første Tid var Praksis langt forud for
Teorien. Det var i mange Aar en uoverstigelig
Hindring for Forstaaelsen af de to Materialers
Samvirken, at man ikke kendte Betonens
elastiske Forhold nærmere, navnlig Forholdene ved
Trækpaavirkninger. De første Forsøg, der
tilsigtede at bringe nogen Klarhed paa dette
Punkt, er anstillede af den danske
Ingeniørofficer T. Grut 1896, senere og mere
indgaaende Forsøg navnlig af Prof. Bach i
Stuttgart og den fr. Ingeniør Considère. I den
sidste Snes Aar er der i det hele rundt omkr.
i de forsk. Lande udført et imponerende
Forsøgsarbejde for at trænge til Bunds i
Konstruktionens Virkemaade i alle Enkeltheder, ganske
særligt i Tyskland og Nord-Amerika. Den nu
alm. Beregningsmaade, hvorved der ses helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
