Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernbeton ell. armeret Beton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 — Jernbeton bløde Staal), og det synes herved at være lykkedes ham at udnytte Støbejernets høje Brud-grænse over for Tryk (den er 2—3 Gange saa stor som det bløde Staals Flydegrænse) og samtidig ved Hjælp af den beviklede Beton at være kommet ud over Støbejernets andre uheldige Egenskaber, navnlig dets Skørhed. Der er allerede udført adskillige Konstruktioner, ogsaa Broer, efter dette System. J.-Konstruktioner støbes saa godt som altid paa Stedet, paa interimistisk opstillede Træ-Stilladser (Forskallinger), og en stor Del af Omkostningerne skyldes disse Stilladser. Tvær-snitsformerne er i .Alm. de simplest mulige, rektangulære, maaske med brækkede (affasede) Kanter (f. Eks. ogsaa paa Søjler), og til Bjælker specielt T -formede, hvorved den vandrette Plade foroven udnyttes som Trykflange. Men for øvrigt kan man fremstille J. i alle ønskede Former, og dette er baade i rent konstruktiv og i arkitektonisk Henseende en væsentlig Fordel, f. Eks. i Sammenligning med Jernkonstruktioner. — Imidlertid har man ogsaa forsøgt sig med i Forvejen færdigstøbte, transportable Konstruktionsled. f. Eks. Bjælker, der ligesom Jern- ell Træbjælker kan indlægges i og forbindes med den øvrige Konstruktion; saaledes hiar de rørformede Siegwar t-Bjælker og V i s i n t i n i's Gitterbjælker en Tid spillet en Holle, men nogen større Bet. har disse Forsøg ikke faaet. I Nordamerika anvendes færdigstøbte almindelige Plader dog en Del til mindre Broer. Paa andre Omraader er færdigstøbte Konstruktionsdele derimod en Selvfølge, saaledes til Pæl e, der rammes ned ligesom Træpæle og nu anvendes overordentlig meget til Funderinger, Kajmure o. 1., til Lednings-master, Plankeværks-Stolper o. 1: Ang. Formerne skal det endnu nævnes, at der til specielle Formaal, navnlig til Etageadskillelser, er fremkommet et Utal af »Systemer«, der i en ell. anden Retning har frembudt visse Fordele, som ^Besparelse paa Forskallingen. Lyddæmpning •o. s. v., og som har indeholdt netop saa meget -af en ny Tanke, at det har været muligt at opnaa et Patent; men disse Systemer er i Alm. kun naaet til at faa lokal Interesse, og de flestes Levetid har kun været kort. Hvad Anvendelserne angaar, saa kan der nu næppe nævnes et eneste Omraade, hvor J. ikke er trængt ind og har gjort de ældre Byggematerialer Rangen stridig. I Husbygningen •drejer det sig ikke mere blot om Etageadskillelser; ogsaa Tagkonstruktioner, ja hele Bygninger udføres af J., saaledes navnlig Fabrik-bygninger, Pakhuse, Teatre, Kirker, Torvehaller o. 1. offentlige Bygninger; selv til de tidligere udelukkende som Jernkonstruktion udførte høje arner. Kontorbygninger (»Skyskrabere«) har man nu anvendt J. I Brobygningen -er Jernet nu kun eneherskende ved de noget .større Spændvidder; Bjælkebroer op til 20—30 :m og Buebroer, hvor der kan skaffes Højde nok ^hertil, op til 60—70, ja 100 m, er sædvanligvis billigere baade at bygge og vedligeholde i J. end i Jern; selv for Jernbanebroernes Vedk., "hvor man tidligere ofte var noget ængstelig ved Anvendelsen af J. p. Gr. a. de stærke Rystelser, har Forholdene nu forandret sig, saaledes at man ogsaa her ofte gaar over til J. I Jernbanebygningen anvender man Beklædningsmure, Perronmure, Perrontage, Lokomotivremiser af J., og man har endog forsøgt sig med Sveller af J., uden dog endnu at være naaet til et tilfredsstillende Resultat. Ved Vandbygningsarbejder bygger man Lede- og Stemmeværker, Dækværker til Kystbeskyttelse, Bolværker, Kaj-mure og Havnedæmninger, Vandtaarne og Reservoirer, Kloak- og Drikkevandsledninger o. s. v. af J. Ved Funderinger har navnlig Indførelsen af J.-Pæle, som allerede ovf. nævnt, været af indgribende Bet.; men desuden anvendes J.-Plader til Trykfordeling ved blød Bund, J.-Indfatninger for Sænkebrønde o. 1., store J.-Kasser. der bringes paa Plads i svømmende Tilstand og sænkes, for derovenpaa at opføre en Havnedæmning e. .1. Som mere en-keltstaaende Anvendelser kan nævnes Fabrikskorstene, Siloer, Stakit- og Plankeværksstolper, Master for elektriske Ledninger, ja endog Flagstænger, Skaktindfatninger i Bjergværksdriften o fl Endelig maa ogsaa J.'s Anvendelse i Skibsbygningen omtales. Bortset fra enkelte Forløbere er det Italieneren G a b e 11 i n i (1890), der lørst har vist, at man med Fordel kan bygge Pramme, Pontoner o. 1. mindre Fartøjer af J., men om egl. Skibsbygning blev der først Tale under Verdenskrigen p. Gr. a. den indtraadte Tonnagemangel. Denne medførte imidlertid, at man for Alvor greb Tanken an og rundt omkr. i Verden gav sig i Lag med at bygge ogsaa søgaaende Skibe af J., saaledes navnlig i Norge, Nordamerika, England og ogsaa her i Danmark. Der er fl. St. udfort et overordentlig stort Arbejde med at tilpasse J.-Konstruktionen til dette Brug, og som det synes, med en Del Held, men om Bevægelsen vil holde sig under de forandrede Konjunkturer efter Krigen, er vanskeligt at forudsige. Denne overordentlig stærke Anvendelse af J paa snart sagt alle Omraader er i og for sig let forstaaelig, efter at man nu er naaet til Erkendelse af de store Fordele, som Kombinationen af Jern og Beton medfører: som Murkonstruktionerne er J. p. Gr. a. sin Masse og Monolitel meget ufølsom over for Stød og Rystelser, det er let at frembringe alle ønskede Former, Brandsikkerheden og Bæreevnen er stor. Byggetiden forholdsvis ringe og Vedligeholdelsen overordentlig billig, idet Betonen virker som en udmærket Beskyttelse mod Rust af Jernet. Denne sidstnævnte Egenskab er hævet over enhver Tvivl, saa længe Jernet virkelig er dækket af Beton, men endnu i de allersidste Aar er der fremkommet Betænkeligheder i Anledning af Revner i Betonen, som næsten aldrig helt kan undgaas; er der ikke Fare for Rustangreb gennem Revnerne? Disse Betænkeligheder er blevne støttede ved forsk, tilsyneladende ret alarmerende Resultater af Undersøgelser af eksisterende Broer med saadanne Revner (saaledes den tyske Ingeniør Per-k u h n's Undersøgelser af Broer i Schlesien, 1916, o. fl.), men Diskussionen herom er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
