Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbeton ell. armeret Beton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bløde Staal), og det synes herved at være
lykkedes ham at udnytte Støbejernets høje
Brudgrænse over for Tryk (den er 2—3 Gange saa
stor som det bløde Staals Flydegrænse) og
samtidig ved Hjælp af den beviklede Beton at være
kommet ud over Støbejernets andre uheldige
Egenskaber, navnlig dets Skørhed. Der er
allerede udført adskillige Konstruktioner, ogsaa
Broer, efter dette System.
J.-Konstruktioner støbes saa godt som altid
paa Stedet, paa interimistisk opstillede
Træ-Stilladser (Forskallinger), og en stor Del af
Omkostningerne skyldes disse Stilladser.
Tværsnitsformerne er i Alm. de simplest mulige,
rektangulære, maaske med brækkede (affasede)
Kanter (f. Eks. ogsaa paa Søjler), og til Bjælker
specielt T-formede, hvorved den vandrette
Plade foroven udnyttes som Trykflange. Men
for øvrigt kan man fremstille J. i alle ønskede
Former, og dette er baade i rent konstruktiv
og i arkitektonisk Henseende en væsentlig
Fordel, f. Eks. i Sammenligning med
Jernkonstruktioner. — Imidlertid har man ogsaa forsøgt
sig med i Forvejen færdigstøbte, transportable
Konstruktionsled. f. Eks. Bjælker, der ligesom
Jern- ell Træbjælker kan indlægges i og
forbindes med den øvrige Konstruktion; saaledes
har de rørformede Siegwart-Bjælker og
Visintini’s Gitterbjælker en Tid spillet en
Rolle, men nogen større Bet. har disse
Forsøg ikke faaet. I Nordamerika anvendes
færdigstøbte almindelige Plader dog en Del til
mindre Broer. Paa andre Omraader er
færdigstøbte Konstruktionsdele derimod en Selvfølge,
saaledes til Pæle, der rammes ned ligesom
Træpæle og nu anvendes overordentlig meget
til Funderinger, Kajmure o. l., til
Ledningsmaster, Plankeværks-Stolper o. l. Ang.
Formerne skal det endnu nævnes, at der til specielle
Formaal, navnlig til Etageadskillelser, er
fremkommet et Utal af »Systemer«, der i en ell.
anden Retning har frembudt visse Fordele, som
Besparelse paa Forskallingen. Lyddæmpning
o. s. v., og som har indeholdt netop saa meget
af en ny Tanke, at det har været muligt at
opnaa et Patent; men disse Systemer er i Alm.
kun naaet til at faa lokal Interesse, og de
flestes Levetid har kun været kort.
Hvad Anvendelserne angaar, saa kan der nu
næppe nævnes et eneste Omraade, hvor J. ikke
er trængt ind og har gjort de ældre
Byggematerialer Rangen stridig. I Husbygningen
drejer det sig ikke mere blot om
Etageadskillelser; ogsaa Tagkonstruktioner, ja hele
Bygninger udføres af J., saaledes navnlig
Fabrikbygninger, Pakhuse, Teatre, Kirker,
Torvehaller o. l. offentlige Bygninger; selv til de
tidligere udelukkende som Jernkonstruktion
udførte høje amer. Kontorbygninger
(»Skyskrabere«) har man nu anvendt J. I Brobygningen
er Jernet nu kun eneherskende ved de noget
større Spændvidder; Bjælkebroer op til 20—30
m og Buebroer, hvor der kan skaffes Højde nok
hertil, op til 60—70, ja 100 m, er
sædvanligvis billigere baade at bygge og vedligeholde i
J. end i Jern; selv for Jernbanebroernes Vedk.,
hvor man tidligere ofte var noget ængstelig ved
Anvendelsen af J. p. Gr. a. de stærke Rystelser,
har Forholdene nu forandret sig, saaledes at
man ogsaa her ofte gaar over til J. I
Jernbanebygningen anvender man Beklædningsmure,
Perronmure, Perrontage, Lokomotivremiser af
J., og man har endog forsøgt sig med Sveller
af J., uden dog endnu at være naaet til et
tilfredsstillende Resultat. Ved
Vandbygningsarbejder bygger man Lede- og Stemmeværker,
Dækværker til Kystbeskyttelse, Bolværker,
Kajmure og Havnedæmninger, Vandtaarne og
Reservoirer, Kloak- og Drikkevandsledninger o.
s. v. af J. Ved Funderinger har navnlig
Indførelsen af J.-Pæle, som allerede ovf. nævnt,
været af indgribende Bet.; men desuden
anvendes J.-Plader til Trykfordeling ved blød
Bund, J.-Indfatninger for Sænkebrønde o. l.,
store J.-Kasser, der bringes paa Plads i
svømmende Tilstand og sænkes, for derovenpaa at
opføre en Havnedæmning e. l. Som mere
enkeltstaaende Anvendelser kan nævnes
Fabrikskorstene, Siloer, Stakit- og Plankeværksstolper,
Master for elektriske Ledninger, ja endog
Flagstænger, Skaktindfatninger i Bjergværksdriften
o. fl. Endelig maa ogsaa J.’s Anvendelse i
Skibsbygningen omtales. Bortset fra enkelte
Forløbere er det Italieneren Gabellini (1896),
der først har vist, at man med Fordel kan
bygge Pramme, Pontoner o. l. mindre Fartøjer af
J., men om egl. Skibsbygning blev der først
Tale under Verdenskrigen p. Gr. a. den
indtraadte Tonnagemangel. Denne medførte
imidlertid, at man for Alvor greb Tanken an og
rundt omkr. i Verden gav sig i Lag med at
bygge ogsaa søgaaende Skibe af J., saaledes
navnlig i Norge, Nordamerika, England og
ogsaa her i Danmark. Der er fl. St. udført et
overordentlig stort Arbejde med at tilpasse
J.-Konstruktionen til dette Brug, og som det
synes, med en Del Held, men om Bevægelsen vil
holde sig under de forandrede Konjunkturer
efter Krigen, er vanskeligt at forudsige.
Denne overordentlig stærke Anvendelse af J.
paa snart sagt alle Omraader er i og for sig
let forstaaelig, efter at man nu er naaet til
Erkendelse af de store Fordele, som
Kombinationen af Jern og Beton medfører: som
Murkonstruktionerne er J. p. Gr. a. sin Masse og
Monolitel meget ufølsom over for Stød og
Rystelser, det er let at frembringe alle ønskede
Former, Brandsikkerheden og Bæreevnen er
stor. Byggetiden forholdsvis ringe og
Vedligeholdelsen overordentlig billig, idet Betonen
virker som en udmærket Beskyttelse mod Rust af
Jernet. Denne sidstnævnte Egenskab er hævet
over enhver Tvivl, saa længe Jernet virkelig
er dækket af Beton, men endnu i de
allersidste Aar er der fremkommet Betænkeligheder i
Anledning af Revner i Betonen, som næsten
aldrig helt kan undgaas; er der ikke Fare for
Rustangreb gennem Revnerne? Disse
Betænkeligheder er blevne støttede ved forsk.
tilsyneladende ret alarmerende Resultater af
Undersøgelser af eksisterende Broer med saadanne
Revner (saaledes den tyske Ingeniør
Perkuhn’s Undersøgelser af Broer i Schlesien,
1916, o. fl.), men Diskussionen herom er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
