Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbeton ell. armeret Beton - Jernbjælker - Jernblaat, se Vivianit - Jernblaatryk, d. s. s. Cyanotypi - Jernblik - Jernblomster, se Aragonit - Jernbrev - Jernbroer, se Broer - Jernbromider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreløbig endt med det Resultat, at der under
alm. Forhold ingen Fare er, naar blot
Betonskallen uden om Jernet er tyk nok.
Den stærke Udvikling: har medført
Nødvendigheden af regulerende Forskrifter
(Normer) for Beregning og Udførelse af
J.-Konstruktioner, og saadanne foreligger nu i de
fleste Lande, enten udstedte af Regeringerne,
lokale Byggeautoriteter ell. Ingeniørforeninger;
omvendt har disse Forskrifter virket stærkt
fremmende paa Udviklingen, navnlig ved at
fjerne de Byggendes Betænkeligheder ved at
indlade sig paa noget nyt og ukendt. De første
af disse Forskrifter fremkom 1903 i Schweiz,
størst Bet. har maaske de preuss. Normer af
1904 (sidst reviderede 1916) og de fr. af 1907
haft, hver paa sin Vis; i Danmark har Dansk
Ingeniørforening 1908 vedtaget Normer for
J.-Konstruktioner (revideret 1913 og 1921).
Medens der efter de ældste af disse
Forskrifter sædvanligvis blev set helt bort fra
Trækspændingerne i Betonen, har der i de
sidste Aar vist sig en Tendens til desuden ved
en Begrænsning af disse Trækspændingers
Størrelse at skaffe sig en vis Sikkerhed mod
Revner (først i nogle af Jernbanedirektionen i
Berlin 1906 udstedte Forskrifter, senere optaget i
de reviderede preuss. Normer, i de østerr. o.
fl., derimod ikke i de fr. og f. Eks. heller ikke
i de danske); herom er Meningerne dog endnu
delte. (Litt. ang. J. har i de Aar, der er gaaet
siden Konstruktionens Fremkomst, udvist en
overordentlig Frugtbarhed; det ene specielle
Fagtidsskrift fremkommer efter det andet og
den ene større ell. mindre Lærebog efter den
anden. Den egl. Kilde er dels Tidsskrifterne,
dels de »Meddelelser« om udførte Forsøg, der
udgives forsk. Steder, saaledes af »Deutscher
Ausschuss für Eisenbeton«,
»Eisenbeton-Ausschuss des österr. Ing.- u. Arch.-Ver.«,
Engineering Experiment Station, University of
Illinois, Bureau of Standards [Washington].
Foruden disse skal her kun nævnes det største i
Bogform udkomne Værk: »Handbuch für
Eisenbetonbau«, udg. af Fr. v. Emperger [1.
Udg. i 4 Bd, Berlin 1907—00, 2. [endnu ikke
afsluttede] Udg. 1910— i 12 Bd], der giver en
Oversigt over hele J.-Omraadet).
A. O-d.
Jernbjælker har i Alm. I-Form. Valsede
»I«-ell. »dobbelt-I«-Profiler haves med Højder
op til 55 cm efter de tyske Normalprofiler (s.
d.), efter de eng. og nordamer. op til 61 cm
(24″). Foruden disse Normalprofiler valses der
paa forsk. Værker en Del unormale
bredflangede Profiler, af hvilke navnlig de saakaldte
Grey-Profiler, der fremstilles ved et specielt,
af Amerikaneren Henry Grey 1902 angivet
Universalvalseværk, har vundet Udbredelse.
Her i Europa valsedes de i en Række Aar kun
i Differdingen (Luxembourg) og benævnes
derfor hyppigst Differdinger-Profiler (forelaa
tidligere i 2 Former, B- og Bx-Profiler, de sidste
med tyndere Krop, op til 1 m Bjælkehøjde),
senere er ogsaa Værket Thyssen i Hagendingen
begyndt paa Fremstillingen; i Nordamerika er
det navnlig Bethlehem Steel Works, der har
optaget Valsningen. I de allersidste Aar er der
i Tyskland gjort yderligere Forsøg paa at
fremstille rationellere Former af I-Bjælker,
saaledes de parallel- og bredflangede
Peine-Bjælker og de parallelflangede Differdinger
DiP- og DiPx-Profiler; siden 1920 er
Differdinger-Værket gaaet over til udelukkende at
fremstille disse parallelflangede Profiler. Skal
man bruge højere og sværere Bjælker end
dem, der kan fremstilles ved Valsning, maa
man danne dem ved Sammennitning af
Plader og Vinkeljern. En saadan »nittet
Pladejernsdrager« bestaar af Kroppladen,
4 Vinkeljern, der to og to er nittede fast
langs Kroppens øverste og nederste Kant, og
eventuelt 1—4 vandrette Plader (Lameller),
nittede oven paa og neden under
Vinkeljernene. De øverste Vinkeljern og Lameller kaldes
under eet Hovedet, de nederste Foden.
Kroppladen afstives med lodrette L- ell. T-Jern i
en indbyrdes Afstand omtr. lig Krophøjden.
A. O-d.
Jernblaat, se Vivianit.
Jernblaatryk, d. s. s. Cyanotypi.
Jernblik er Plader, hvis Tykkelse er under
3 mm. Det fremstilles ved Varmvalsning af
Fladjern, der først valses ud til en Længde lig
Blikkets Bredde, hvorefter Valsningen
fortsættes i Blikkets Længderetning. Naar en vis
Tyndhed er naaet, skæres det over og lægges
sammen i indtil 16 Lag, adskilte ved Savsmuld,
der forkuller, og valses videre paa denne
Maade. Skal Tykkelsen være under 1—1/2 mm,
valses sluttelig koldt. Det tyndeste J. er c. 0,1
mm tykt. J. bedømmes efter Bøjelighedsprøver
i kold (eventuelt hærdet) Tilstand; det bør
kunne foldes, og det foldede Stykke foldes paa
tværs, uden at Hjørnet revner. Varmtvalset J.
med naturlig Overflade kaldes Sortblik, men
J. er ofte beskyttet mod Rust ved et metallisk
Overtræk af Tin (se Hvidblik), Zink, Bly,
Kobber ell. Nikkel. Forzinket og forblyet Blik
bruges til Tækning; de giver billigere og
stærkere Tage end Zinkblik, men er sværere at
false og ikke saa varige; Tykkelsen er 0,5—0,7
mm. Overtrækket kan tilvejebringes ved
Neddypning i det smeltede Metal ell. ved at svejse
en Plade af det ædlere Metal paa den ene ell.
paa begge Sider af Jernpladen. Saadant
sammensvejset Blik fremstilles af mange forsk.
Metaller og benævnes Wachwitzmetal.
Gennemhullet (perforeret) J. med Huller af
forsk. Form bruges til Sigter og til Skærm om
Varmeapparater. Koldvalset J. af blødt Staal
bruges til Presning af Projektiler. Om
Bølgeblik, s. d.
E. Su.
Jernblomster, se Aragonit.
Jernbrev, i ældre Dansk Betegnelse for et
Kongebrev, der gav en Skyldner Frihed paa
en vis Tid for sine Kreditorers Krav
(Moratorium).
G. H.
Jernbroer, se Broer.
Jernbromider. Jern danner to Forbindelser
med Brom, nemlig Jernbromyre,
Jernforbrom ell. Ferrobromid, FeBr2, og
Jernbromid, Jerntvebrom ell. Ferribromid,
FeBr3. Ferrobromid faas ved direkte
Forening af Jern med Brom ved højere Temp. og
danner en grønliggul, meget vandsugende
Masse; vandholdigt krystalliserer det med 6H2O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
