Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernfremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 35 — Jernfremstilling Kulsyre og Kul; jo højere Gassen stiger i Ovnen, desmere Kulsyre indeholder den, Kulsyreindholdet er altsaa et Maal paa Reduktionens Omfang. Efter sv. Opgivelse gives flg. eksempelvise Oversigt over Højovngassens Sammensætning: Højde over Formene i m 0,1 2,5 7,4 11,2 Rumfangs % af Gasarterne Kvælstof ........ 60.3 62,4 59,i 55,2 Kulilte ..-........ 36,7 32,o 31 ,e 25,7 Kulsyre ........ 1,4 3,2 6,5 10,8 Brint............ 1,6 2,4 2,8 7,7 I Forberedelseszonen træder der en Del De-stillationsprodukter (Vanddamp, Kulsyre, Kulbrinter, Ammoniak) og Støv til, og saaledes er endelig Gigtgassen færdig. I Gigtstøvet er dels Smaapartikler af Brændsel, Tilslag og Malm, dels Zinkilte og alkaliske Salte; man bringer dette til at skille sig fra Gassen ved at lade det fare ned i en Beholder, medens Gassen afledes til Siden. Naar Gigtgassen har gjort Gavn som Brændsel, føres den bort gennem en høj Appelskorsten paa indtil 100 m og mere. Højovngassens Temperatur varierer efter Ovnens Konstruktion og Raajernets Art. Den er højest ved Formene, 1600—2000° regner man, men allerede i 0,i af Ovnhøjden over Formene afkølet til 1150—1400° og i Ovnens halve Højde til 600—800°. Gigten forlades med en Temperatur af omtr. 100 . Raajernets Aftapning sker 1—5 Gange i Døgnet efter Omstændighederne. Det kan enten straks behandles videre i flydende i Tilstand og omdannes til Staal, ell. det kan støbes ud til P i g j e r n (s. d.) i Forme dannede ved at lave Fordybninger omtr. som lange Rugbrød i Gulvets Sandlag. I St f. Sandferme bruges ogsaa flade, aabne Forme af Støbejern, og disse er undertiden anbragte paa et drejeligt Bord ell. et Transportbaand (Støbe- I maskin«). I Raajernets Egenskaber. Raajernet er ikke smedeligt, det indeholder 2,2—6 % C, der enten kan være til Stede i krystallinsk Form som Blade af Grafit ell. kan være i kemisk Forbindelse med Jernet (se Jernkul stoflegeringer), i første Tilfælde haves graat, i sidste hvidt Raajern. Desuden forefindes forsk. Stoffer, som stammer fra Malmene, Tilslaget ell. Brændslet, og af hvilke de vigtigste er Silicium, Mangan, Fosfor og Svovl. Silicium har større Affinitet til Jern end Kullet og tvinger derfor dette til at udskille sig som Grafit og danner altsaa graat Raajern; det gør Jernet tyndtflydende. Mængden af Silicium afhænger af Malmens Silikatindhold og af den Kalkmængde, der tilsættes for at forslagge den. Da der skal en høj Temperatur til at reducere Silikatet til Silicium — og kun det rene Metal optages af Jernet — vil Jernets Siliciumindhold stige med Ovnens Temperatur. Mangan virker i modsat Retning og danner hvidt, tyktflydende J. Fosfor gør Raajernet tyndtflydende og haardt, skørt og svagt, og i smedeligt J. er det en meget farlig Indblanding. Tidligere var man ikke i Stand til at fjerne det og kunde derfor ikke oparbejde de fosforholdige Malme, men I siden 1878 er det muligt ved Hjælp af Thomasprocessen, hvortil anvendes Raajern med 2—3 % P. Til Støberibrug egner fosforholdigt Raajern sig godt. Fosforet stammer fra de Malmen ledsagende Bjergarter; den nordsvenske Mag-netjernsten er saaledes ofte blandet med Apa-tit. Svovl gør Jernet tyktflydende og formindsker Styrken; det stammer hovedsagelig fra Koksene, der gerne indeholder 0,7 % i Form af Svovljern (FeS). Undertiden benævner man R. efter Højovnsbrændslet og taler om Koks-raajern og Trækulsraajern, af hvilke det sidste er det reneste og stærkeste. Det svenske Trækulsraajern indeholder sædvanlig under 0,02 % Svovl, ofte kun omkr. 0,oi % og mindre; Fosforholdigheden svinger mellem O012 og 0,025 %. Raajernets Karakter bestemmes dog navnlig af Malmens Silicium- og Manganindhold. Hvidt Raajern indeholder næsten ikke Grafit og Silicium, men ofte meget Mangan. Det har et hvidt, straalet ell. bladet, sjældent kornet Brud. Det egner sig ikke til alm. Støbejern, da det er tyktflydende, størkner med runde Kanter og indsunkne Flader, og da det er skørt og haardt, saa det ikke kan files; derimod bruges det til Svejsejern. basisk Staal og hammerbart Støbegods. Det smelter ved c. 1100° og har Vf. c. 7,6. Det alm. hvide R., der anvendes som nævnt, indeholder sjældent over 3lA % C. og 6 % Mn.. men tillige fremstilles nogle stærkt kul- og manganholdige Sorter. S p e j 1 j e r n og Ferromangan af en Blanding af Jern- og Manganmalme, der kun bruges som Tilsætninger ved Staalfabrikatio-nen. Spejljern indeholder 4—6 % C. og 8—18 % Mn., er meget hvidt og har et krystallinsk, storbladet Brud. Ferromangan indeholder 5,s -7 5 % C. og 30-87 % Mn. Graat Raajern indeholder næsten alt sit Kul i Form af Grafitblade, der farver Jernet graat. Naar man slaar Jernet over, sker Adskillelsen langs Grafitbladene, og Brudfladen viser sig derfor mørkere end et filet Hak. Grafitten skiller sig først ud i Støbningsøjeblikket (se J e r n k u 1 s t o f 1 e g e r i n g e r), og der sker da en Rumfangsforøgelse, saa at Jernet presser sig ind i Formens Fordybninger og gengiver disse skarpt. Da Jernet desuden er tyndtflydende, egner det sig godt til Støbejern, og de støbte Genstande er sejgere og blødere, end om der var anvendt hvidt Raajern, og er derfor lettere at bearbejde. Strukturen er grovkornet. Foruden Støbejern fremstilles der ojg-staa Staal af graat Raajern, og det sker véd Processer, der netop er baserede paa det graa Raajerns Siliciumindhold. Det indeholder 2H —4% % C. og 0,5—5 % Si, smelter ved c. 1200 og har Vf. c. 7,2. Ferrosilicium er en særlig siliciumrig Raajernssort, der bruges som Tilsætning til Støbejern for at gøre dette blødt (graat). Halveret Raajern staar paa Overgangen mellem graat og hvidt og har hvide og graa Korn mellem hverandre. Grænsen mellem hvidt og graat Raajern er ikke skarp, da Grafitudskillelsen ikke blot afhænger af den kern. Sammensætning, men begunstiges af langsom" og hemmes af hurtig Afkøling. 3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
