Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernglans (Blodstensmalm, Hæmatit, Rødjernsten) - Jernglimmer, se Jernglans - Jerngnejs - Jernhammer - Jernhovedet, se Demir-Basch - Jernhydroxyd, Ferrihydroxyd, Jerntveiltehydrat - Jernhydroxydul, Ferrohydroxyd, se Jernhydroxyd - Jernhytte, d. s. s. Jernværk - Jernilte, se Jernforilte og Jerntveilte - Jernit, se Frijsenborg - Jernjodyre, Jernforjod, Ferrojodid, Jodjern - Jernkalksten - Jernkarbid - Jernkarbonat, Ferrokarbonat - Jernkis, d. s. s. Svovlkis - Jernkisel - Jernkit, se Kit - Jernklinker - Jernklorid, Ferriklorid, Jerntveklor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 37 -
Jernklorid
kompakt, snart porøs; visse Varieteter er ret
haarde, andre daarlig sammenhængende,
endog afsmittende (Rødkridt) ell. pulverformede
(rød Okker); den sidste forekommer i
mindre Mængder sammen med de andre
Varieteter. — Endelig forekommer J. i ringe
Mængde som fin fordelt Imprægnation i
mangfoldige Stenarter, som deraf er røde (rød
Granit, rød Sandsten, rød Kalksten o. s. v.).
(N. V. U.). O. B. B.
Jernglimmer, se Jernglans.
Jerngnejs kaldes en rød Gnejsvarietet, der
optræder som den fremherskende Bjergart i
det vestlige Sverige fra Vermland til Skaane.
Den har sit Navn deraf, at den oftest
indeholder smaa bitte Magnetjernkorn i ikke helt
ubetydelig Mængde; naar Stenarten er groft
pulveriseret, kan disse Korn drages ud med
en Magnet. J. hører til Sveriges ældste
Dannelser. (N. V. UJ.O.B.B.
Jernhammer, Hammer af betydelig
Størrelse, som anvendes ved Jernets Fremstilling.
J. dreves tidligere ved Vandkraft, nu oftest
ved Dampkraft (se for øvrigt Hammer).
F. W.
Jernhovedet se D e m i r-B a s c h.
Jernhydroxyd, Ferrihydroxyd,
Jern-tveiltehydrat, findes i Naturen i forsk.
Former og af forsk. Sammensætning. Som
Brunjernsten ell. Limonit svarer det
til Formlen 2Fe20.»3II2O, Guljernsten er
Fe20.r2H20, G o e i h i t. FejfOs.IteO. Ofte
afsætter det sig ved jernholdige Kilder samt i
Moser og Søer, hvor det findes som Myremalm,
S 0 m a 1 m og B 0 n n e m a 1 m; Rust, der
dannes ved Jernets Iltning i fugtig Luft, har
samme Sammensætning som disse og som
Brunjernsten (se ovf). Man fremstiller
Ferrihydroxyd ved Fældning af en
Ferrikloridopløs-ning med Overskud af Ammoniakvand, eller
med en Opløsning af Natriumkarbonat, da
Fer-rihydroxydet er en saa svag Base. at det ikke
forener sig med Kulsyren; det herved dannede
rustbrune Bundfald har i frisk fældet bistand
Sammensætningen Fe(OH)s. ell. Fe*03,3H20;
opbevarer man det i længere Tid under Vand,
forandrer det sig og faar da samme
Sammensætning som Rust, 2FC202 3H2O; ved Tørring
i Luften bliver det til Fe203,2H20 og ved 100°
til Fe20s.H20. — Ferrihydroxyd findes ogsaa
i mange Mineraler og Jordarter (se
Okker); det danner i tør Tilstand et mørkebrunt
Pulver, som er uopløseligt i Vand, men
let-opløseligt i de alm. Syrer; ved Glødning giver
det Jernoxyd (Ferrioxyd, Jerntveilte). Til let
iltelige Stoffer afgiver det Ilt og bliver derved
til J e r n f o r i 11 e h y d r a t elh F e r r o h
y-droxyd. der ogsaa faas ved Tilsætning af
Natriumhydroxyd til en Opløsning af ren
Jernvitriol som et hvidt Bundfald; dette optager
hurtig Ilt fra Luften og bliver til sidst igen
til brunt Jerntveiltehydrat P. Gr. a. dette
Forhold kan Ferrihydroxyd (Jerntveiltehydrat)
bruges som iltoverførende Stof; det bliver
herved et Middel til at modvirke Forraadnelse og
til at tilintetgøre de derved dannede
ildelugtende Produkter, som iltes af Hydroxydet,
Ferrihydroxyd forener sig med mange Farvestoffer
og tjener derfor til Bejdsningsmiddel i Farve-
rierne. — Med Syrer danner det Ferrisalt«
(Jerntveiltesalte); det kan i øvrigt selv optræde
som en svag Syre; særlig det Ferrihydroxyd,
som har Sammensætningen Fe203,H20,
forholder sig som en Syre; Brinten deri kan
erstattes af Metal; hvis det Metal, der indtræder, er
Jern (Ferro), faar man Forbindelsen Fe203.
FeO ell. Fe304, der findes i Naturen som M a
g-n e t j e r n s t e n og hører til den Gruppe af
Mineraler, som kaldes Spineller.
(O.O-R.K.
Jernhydroxydul, F e r r o h y d r o x y d, se
Jernhydroxyd.
Jernhytte, d. s. s. Jernværk.
Jernilte, se Jernforilte og
Jerntveilte.
Jernlt, se Frijsenborg.
Jernjodyre, Jernforjod, Ferrojodid,
J o d j e r n, FeJ2, fremstilles ved direkte
Forening af Jern og Jod. I vandfri Tilstand
danner det graa Krystalblade; det vandholdige J.
krystalliserer med 5H2O ved Afdampning af
den vandige Opløsning af Saltet og danner
mørke, brungrønne Krystaller. En Opløsning
af J. ilter sig hurtig i Luften. J. anvendes som
Lægemiddel. Ferriforbindelsen synes ikke at
eksisteret u (O.O.R.K.
Jernkalksten er Kalksten, som af
indblandede Jernforbindelser (Jerntveiltehydrater ell.
Jerntveilte) er farvet stærkt gul, brun ell. rød.
(N. V. [/.). O. B. B.
Jernkarbid med 6,67 % C. (FesC) er den
Form, hvorunder det meste Kul findes i
smedeligt Jern (se
Jernkulstoflegerin-ger og hærde). E.Su.
Jernkarbonat, Ferrokarbonat, kulsurt
Jernforilte, FeC03, findes i Naturen som
Jernspat, der krystalliserer i Romboedre ligesom
Kalkspat, Zinkspat o. a. Blandet med Ler eller
Kul forekommer det som Lerjernstenog
Kuljernsten. Kulsyreholdigt Vand kan
opløse J.; derfor findes det i jernholdige Kilders
Vand. — Fælder man enj ren
Jernvitriolopløs-ning med Natriumkarbonat, fremkommer der
et hvidt Bundfald, som har Sammensætningen
FeC0.3,H20 og altsaa bestaar af vandholdigt J.;
dette optager hurtig Ilt fra Luften og afgiver
Kulsyre; det bliver derved efterhaanden til
Jerntveiltehydrat (Ferrihydroxyd); en saadan
Iltning foregaar alm. i Naturen ved
jernholdige Kilder (se Jernhydroxyd).
(O.O.R.K.
Jernkis. d. s. s. Svovlkis.
Jernkisel kaldes gule og røde
Kvartsvari-eteter, hvis Farve skyldes indesluttede
Partikler af vandholdige ell. vandfri Jernilter.
(N.V.U.).Q.B.B.
Jernkit, se Kit.
Jernklinker, blaa- ell. brunsorte, brændte
Fortovsfliser af jernrigt Ler. E.Su.
Jernklorid, Ferriklorid. Jerntveklor
FeCl3, fremstilles ved Opvarmning af
metallisk Jern i en Klorstrøm; det sublimerer da i
brungrønne, metalglinsende Krystalskæl, som
let suger Fugtighed til sig fra Luften og flyder
hen. I Vand, Alkohol og Æter er det
letop-løseligt med gul Farve. Vandholdigt
J., FeCl3,6H20, faar man som en gul
krystallinsk Masse, naar man leder Klor til en Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
