Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernkulstoflegeringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernkulstoflegeringer — 42 — derfor Grantrækrystaller. Er der over 4t2 % C. i Jernet, vil Størkningert begynde langs Linien BC og med Udskillelse af Korn ell. Aarer af jernkarbid, der i denne Form benævnes Cementit (s. d.), medens Resten størkner ved 1130° i Form af Ledeburit. I Fig. 4 ses overeutektisk Jern med Gemen titaarer. Cementit er i høje Temp. ubestandig og søger at omsætte sig efter Ligningen Fe3C=C-f-3Fe, saaledes at Kulstoffet udskilles i Form af Grafit, og dette gælder saavel den grove Cementit i det overeutektiske Jern som den fine Cementit i Ledeburitten. Den grove Grafit, som derved dannes, stiger for største Delen tilvejrs i det tunge Metal og samler sig paa Overfladen, medens den fine Grafit først danner sig i Størkningsøjeblikket og indtager Ge-mentitjtens Plads i Ledeburitten. Omdannelsen af Cementit til Grafit sker dog kun, naar der er en vis Siliciummængde til Stede og ved langsom Afkøling, indtil Størkningen er sket. Raajern af denne Art er vist i Fig. 5 (over- , Fig. ,4. Spejljern. 35 Gange forstørret. Cementit (iys) i en Grundmasse af Ledeburit. eutektisk). Ogsaa Cementitten i det størknede Jern vil spalte sig, hvis den længe holdes glødende, men Kullet udskilles da ikke som Grafit, men som Temperkul (Fig. 6); Cementitten har spaltet sig i Temperkul (sort) og Ferrit (hvid), medens den graa Grundmasse vea stærkere Forstørring viser sig som Perlit. Naar Jernet efter Størkningen afkøles videre, vil der ske Forandringer i det. der for Jern med under 1,7 % C. alt er omtalt under liærde, medens de for kulrigere ,Jern ganske kort skal omtales her. Ved langsom Afkøling af Jern med over 1,7 % G. vil Austenitten (ogsaa den i Ledeburitten bundne) udskille Cementit. indtil Temp. er sunket ned til Linien PR. hvor Resten fikserer sig som Perlit (se liærde); ved hurtigere Afkøling vil der kun ske en delvis Omdannelse, og i hvidt Raajern træffer man som Regel baade Ledeburit og Perlit, i graat Grafit, Perlit og fri Cementit, i halveret baade Ledeburit og Grafit. Aarsagen til disse Forandringer er, at Jer- net, ligesom visse andre Stoffer, optræder i forsk. Tilstandsformer, skønt den kern. Sammensætning er uforandret. Denne Egenskab kaldes Allotropi; Diamant og Grafit er saaledes allotrope Former af Kulstof; undertiden betragtes de allotrope Ændringer som Ændringer i Molekylernes Antal af Atomer. Afkøles et smeltet Metal, og maales Temp. med konstante Tidsmellemrum, faas en jævnt faldende Kurve (Fig. 7), indtil Størkningen be- Fig. 5. Graat Raajern. 500 Gange forstørret. Grafit (sort), Cementit <hvide Baand) og Perlit (stribet Grundmasse). gynder i b; under denne udvikles der saa megen Varme, at Temp. holder sig konstant, indtil hele Massen er størknet, derefter synker den som Regel atter jævnt (cd). Man siger, at Kurven har et Holdepunkt ved Størkningstemperaturen. Jernets Afkølingskurve viser imidlertid Holdepunkter ikke blot ved Størkningen (der -for kern. rent Jern foregaar ved c. 1530 ), men ogsaa ved forsk, åndre Temp. Ved disse Temp. maa der derfor foregaa lgn., om end mindre udprægede Tilstandsændringer end Fig. 6 Tempergods 75 Gange forstørret. Temperkul (sort) omgivet af Ferrit (hvid); den graa Grundmasse er Perlit. dem, der foregaar, naar Jernet gaar over fra at være flydende til at være fast. Disse Holdepunkter svarer til Kurverne GSE og PR og forklarer de Strukturændringer, der sker ved disse Temp. Jernets forsk. Tilstandsformer betegnes med gr. Bogstaver. Austenitten bestaar af y-Jern, den i Feltet GOM udskilte PÉrrit af $-Jern, der forvandler sig til a-Jern, naar Kurven MO passeres; den under MO udskilte Ferrit bestaar ligeledes af a-Jern. Til disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
