Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernkulstoflegeringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor Grantrækrystaller. Er der over 4,2 %
C. i Jernet, vil Størkningert begynde langs
Linien BC og med Udskillelse af Korn ell. Aarer
af Jernkarbid, der i denne Form benævnes
Cementit (s. d.), medens Resten størkner
ved 1130° i Form af Ledeburit. I Fig. 4 ses
overeutektisk Jern med Cementitaarer.
Cementit er i høje Temp. ubestandig og søger
at omsætte sig efter Ligningen Fe3C=C+3Fe,
saaledes at Kulstoffet udskilles i Form af
Grafit, og dette gælder saavel den grove
Cementit i det overeutektiske Jern som den
fine Cementit i Ledeburitten. Den grove Grafit,
som derved dannes, stiger for største Delen
tilvejrs i det tunge Metal og samler sig paa
Overfladen, medens den fine Grafit først
danner sig i Størkningsøjeblikket og indtager
Cementittens Plads i Ledeburitten. Omdannelsen
af Cementit til Grafit sker dog kun, naar der
er en vis Siliciummængde til Stede og ved
langsom Afkøling, indtil Størkningen er sket.
Raajern af denne Art er vist i Fig. 5
(overeutektisk). Ogsaa Cementitten i det størknede
Jern vil spalte sig, hvis den længe holdes
glødende, men Kullet udskilles da ikke som Grafit,
men som Temperkul (Fig. 6); Cementitten
har spaltet sig i Temperkul (sort) og Ferrit
(hvid), medens den graa Grundmasse ved
stærkere Forstørring viser sig som Perlit.
Naar Jernet efter Størkningen afkøles
videre, vil der ske Forandringer i det, der for
Jern med under 1,7 % C. alt er omtalt under
hærde, medens de for kulrigere Jern
ganske kort skal omtales her. Ved langsom
Afkøling af Jern med over 1,7 % C. vil Austenitten
(ogsaa den i Ledeburitten bundne) udskille
Cementit, indtil Temp. er sunket ned til Linien
PR, hvor Resten fikserer sig som Perlit (se
hærde); ved hurtigere Afkøling vil der kun
ske en delvis Omdannelse, og i hvidt Raajern
træffer man som Regel baade Ledeburit og
Perlit, i graat Grafit, Perlit og fri Cementit,
i halveret baade Ledeburit og Grafit.
Aarsagen til disse Forandringer er, at
Jernet, ligesom visse andre Stoffer, optræder i
forsk. Tilstandsformer, skønt den kem.
Sammensætning er uforandret. Denne Egenskab
kaldes Allotropi; Diamant og Grafit er
saaledes allotrope Former af Kulstof;
undertiden betragtes de allotrope Ændringer som
Ændringer i Molekylernes Antal af Atomer.
Afkøles et smeltet Metal, og maales Temp.
med konstante Tidsmellemrum, faas en jævnt
faldende Kurve (Fig. 7), indtil Størkningen
begynder i b; under denne udvikles der saa
megen Varme, at Temp. holder sig konstant,
indtil hele Massen er størknet, derefter synker
den som Regel atter jævnt (cd). Man siger, at
Kurven har et Holdepunkt ved
Størkningstemperaturen. Jernets Afkølingskurve viser
imidlertid Holdepunkter ikke blot ved
Størkningen (der for kem. rent Jern foregaar ved c.
1530°), men ogsaa ved forsk. andre Temp. Ved
disse Temp. maa der derfor foregaa lgn., om
end mindre udprægede Tilstandsændringer end
dem, der foregaar, naar Jernet gaar over fra
at være flydende til at være fast. Disse
Holdepunkter svarer til Kurverne GSE og PR og
forklarer de Strukturændringer, der sker ved
disse Temp. Jernets forsk. Tilstandsformer
betegnes med gr. Bogstaver. Austenitten bestaar
af γ-Jern, den i Feltet GOM udskilte PÉrrit
af β-Jern, der forvandler sig til α-Jern, naar
Kurven MO passeres; den under MO udskilte
Ferrit bestaar ligeledes af α-Jern. Til disse
 |
| Fig. 4. Spejljern. 35 Gange forstørret. Cementit (iys) i en Grundmasse af Ledeburit. |
 |
| Fig. 5. Graat Raajern. 500 Gange forstørret. Grafit (sort), Cementit (hvide Baand) og Perlit (stribet Grundmasse). |
 |
| Fig. 6 Tempergods 75 Gange forstørret. Temperkul (sort) omgivet af Ferrit (hvid); den graa Grundmasse er Perlit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
