Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernpræparater - Jernprøve, se Jernprøvning og Gudsdomme - Jernprøvning - Jernpulver - Jernroser, se Jernglans - Jernsaccharat, se Jernsukker - Jernsafran, se jerntveilte - Jernsalte - Jernsaxe, Jættekvinde; d. s. s. Jarnsaxa - Jernside - Jernsirup, Jodjernsaft, se Jernpræparater - Jernskelfarve - Jernskjæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 47 -
Jernskjæg
klorid i 1 Del Vand, indeholdfer c. 10 % Jern,
ved Tilsætning af Vinaand fa.as Solutio chloreti
ferrici spirituosa, Jernkloriddraaber, der
indeholder c. 4 % Jern. Solutio chloreti ferrici
spirituosa-ætherea, jernholdige
Hofl’mannsdraa-ber, Solutio subacetatis ferrici, eddikesure
Jerndraaber, en Opløsning af frisk fældet
Jerntvéiltehydrat i Eddikesyre, indeholder c. 8 %
Jern; ved Tilsætning af Vinaand og
Eddikeæter faas Solutio subacetatis ferrici
spirituosa-ætherea, æteriske eddikesure Jerndraaber.
Solutio subchloreti ferrici, opløst basisk
Jernklorid, en Opløsning af Jerntvéiltehydrat i
Jernkloridopløsning (se Jernop. løsning,
dialyseret), benyttes til Fremstilling af
Jernal-buminiat og indeholder c. 3,5 % Jern. Solutio
Sulvhatis ferrici, opløst svovlsurt Jerntveilte,
indeholder c. 10 % Jern. Sulphas ferrosus,
svovlsurt Jernforilte, Syrupus J’odeii ferrosi,
Jodjernsaft, en Opløsning af Jodjern i
Sukkersaft, indeholder 10 % Jod jern. Tartras
ferrico-kalicus, vinsurt Jerntveiltekali, tilberedt af
frisk fældet Jerntvéiltehydrat og surt vinsurt
Kali, indeholder 21 % Jern, Tartras
ferroso-ferrico-kalicv%s. Jernvinsten, tilberedt af
Jern-filspaan og Vinsten, Vinum Chinæ ferratum,
Kina—Vin med Jern, Jernvin. en Opløsning af
citronsurt Jerntveilte med Kinin i Malaga-Vin,
blandet med et Udtræk af Kina-Bark.
(A. B.). E. K.
Jernprøve, se Jernprøvning dg
Guds-do m m e.
Jernprøvning har til Formaal at udforske
Jernets tekn. Egenskaber i Alm. og specielt
at undersøge, om de i Leveringsbetingelserne
stillede Krav er opfyldte. De mek. Forsøg
udføres paa Materialprøvemaskiner
(s. d.), der forefindes paa Jernværkerne, hos
Leverancemodtageren ell. paa offentlige ell.
private Materialprøveanstalter (f. Eks.
Statsprøveanstalten i Kbhvn). Raajern bedømmes
efter kern. Analyse og Brududseende; Støbejern
efter Bøjningsstyrke og Nedbøjning samt ved
Slagforsøg (s. d.); Svejse jern og blødt Staal til
Smedebrug efter Smedeligihedsprøver (s. d.),
SvejselighedsDrøver (s. d.) og Trækforsøg;
smedeligt Jern til Byggebrug efter Trækforsøg og
Bøjelighedsprøver (s. d.); Værktøjsstaal efter
Haardheden (s. d.) og Mikrostrukturen;
Jernbanematerialer efter Træk- og Slagprøver o. s. v.
Se ogsaa Kæde-, Rør-, Traadprøvning
og K e r v s I a g p r o v e r. E. Su.
Jernpulver (Férrum pulveråtum),
pulveriseret Jern, er et fint, tungt, graat, noget
metalglinsende Pulver, som finder megen
Anvendelse i Farmacien. Det fremstilles
fabrikmæssig i Tyrol ved først at findele Jernstænger ell.
Staaltraad med store File, drevne ved
Vandkraft. De fremkomne Filspaaner stødes derpaa
i Staalmortere, og Pulveret sorteres derefter
ved kraftige Luftblæseapparater, hvorved det
fineste Pulver føres længst bort og samles for
sig. medens de grovere Dele atter stødes og
paa ny sorteres. Det til farmaceutisk Brug
anvendelige J. skal indeholde mindst 98 %
metallisk Jern, Støbejern egner sig derfor ikke til
Fremstilling af saadant J. Finere fordelt end
pulveriseret Jern er reduceret Jern
(Ferrum re duc tuni), et mat, graat Pulver, der lige-
ledes anvendes i Farmacien. Det faas ved
Reduktion af Jerntveilte ell. oxalsurt Jernforilte
med ren Brint, under Opvarmning til
Rødglød*-hede. Er Temp. for lav (under 500°), bliver
det fremkomne reducerede Jern let pyroforisk
o: det antændes af sig selv i Luften og
forbrænder til Jerntveilte; er Temp. for høj,
sintrer Pulveret sammen og kommer til at
indeholde haarde Korn. Reduceret Jern indeholder
altid noget Jernmellemilte (ell. andre Ilter);
for at være anvendeligt til farmaceutisk Brug
fordres, at det skal indeholde mindst 90 %
metallisk Jern. (A. B.). E. K.
Jernroser, se_Jernglans.
Jernsaccharat, se Jernsukker.
Jernsafran, se Jerntveilte.
Jernsalte. Jern danner to Rk. Salte,
Ferro-og Ferrisalte (Jernforilte- og
Jerntveiltesalte). Ferrosaltene
fremstilles, naar de er opløselige, ved Opløsning af
Jern i vedk. Syre; de optager let Ilt af Luften
og giver derved Ferriforbindelser. En saltsur
Opløsning af et Ferrosalt giver med
Ferricyan-kalium et blaat Bundfald af Berlinerblaat.
Ferrosaltene er i vandfri Tilstand farveløse ell.
hvide, i vandholdig Tilstand oftest grønne ell.
blaagrønne. Ferrooxalat er gult. —
Ferri-saltene fremstilles ved Iltning af
Ferrosaltene, f. Eks. med Salpetersyre under
Tilsætning af mere af den Syre, som Saltet skal
indeholde. De er i vandfri Tilstand’ hvide (Kloridet
er dog mørkegrønt), i vandholdig Tilstand
gule (ell. brune). Med en Opløsning af
Ferri-cyankalium giver de ikke Berlinerblaat,
saaledes som Ferrosaltene; derimod giver de i
Modsætning til disse en blodrød Farve ved
Tilsætning af Kaliumrhodanid; med
Ferrocyanka-liumopløsning giver de Berlinerblaat. Jern
optræder i Ferrosalte togyldig ell. divalent ^Fey i
Ferrisaltene tregyldig ,py /q q\ ^ g
Jernsaxe, Jættekvinde; d. s. s. J a r n s a x a.
Jernside, Tilnavn for 1) Regner
Lodbrok’s-Søn Bjørn, 2) den eng. Konge Edmund J., 3)
Harald Kesje’s Søn Bjørn. Tilnavnet betegner
dem som tapre og uovervindelige Krigere;
ogsaa i senere Tid har Navnet været brugt om
Oliver Cromwell’s Kavalleri (»Ironsides«).
Desuden er J. (Jårnsioa) Navn paa den Isl. Lovbog;
fra 13. Aarh. (A. O.). G. K-n.
Jernsirup, Jodjernsaft, se
Jernpræparater.
Jernskelfarve, graa Oliefarve til Maling af
Jern; bestaar af smaa, flade kern.
modstandsdygtige Jernglimmerskel. E. Su.
Jernskjæg, Navn, hvormed en forlængst:
uddød dansk Adelsslægt kendetegnes; det
førtes ikke af Slægten selv. Vaaben: en Sølv
Ib-skal i blaat, paa Hjelmen samme Figur eller
to blaa Vesselhorn, ofte hvert besat med tre
eller 4 Ibskaller. Forbindelsen mellem Slægtens,
tre Linier kan ikke paavises. Til
»Herlev-Linien« hørte Odense-Bispen Jo hannes
Ovesen (d. 1420). Peder Nielsen til
Skjoldenæs, af »Ellinge-Linien«, optræder paa
Valdemar Atterdag’s Tid; han skal efter Sagnet
have krystet sin i Barselseng liggende Hustrit
ihjel i sine panserklædte Arme, da han,
hjemvendt fra Orlog, mistænkte hende for; Utro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
