- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernsøjler - Jerntab - Jerntinktur - Jerntraad - Jerntraadshegn - Jerntraadstove

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

iværksættes enten ved en Indstøbning af
Søjlen i et Betonfundament ell. ved en nittet
Søjlefod, der ved lange Ankerbolte forankres
ned i Fundamentet.
A. O-d.

Jerntab er det Energitab, der i elektriske
Maskiner foraarsages ved Hysterese og
Hvirvelstrømme i de magnetisk
virksomme Jerndele, der er Genstand for skiftende
Magnetisering, for Jævnstrømsmaskinens Vedk.
Ankeret, for Vekselstrømsmaskinens Vedk. i
Alm. Statoren (se elektriske Maskiner).
R. J. J.

Jerntinktur, Opløsninger af Jernpræparater
i Vinaand ell. Æter.
E. K.

Jerntraad fremstilles baade af Svejsejern
og Staal ved, at Materialet først valses ned til
3 à 6 mm (Valsetraad) paa et Valseværk,
hvor den som en glødende Slange bugter sig
og bliver tyndere og gaar hurtigere frem, hver
Gang den har passeret et Valsepar. Derpaa
rulles den sammen i Nøgler, udglødes, beidses
i fortyndet Svovlsyre, renses for Glødskal,
dyppes i Kalkvand (hvorved Syren fjernes) og
anbringes paa Trækkebænkens Hasp. Ud for
denne findes en lodret Plade af meget haardt
Digelstaal, forsynet med koniske Huller af
forsk. Diameter. Traadenden tilspidses og
stikkes ind gennem et Hul, hvis Diameter er lidt
mindre end Traadens, og fastklemmes paa den
anden Side i en Klo, der med en kort Kæde
er befæstet til en lodret Tromle, som derefter
sættes i Rotation og trækker J. gennem
Hullet; det nydannede Nøgle skydes af Tromlen
og sættes paa Haspen for at trækkes gennem
et snævrere Hul o. s. v. Der smøres med
Sæbepulver, og er Traaden tynd, dyppes den i
Kobbersulfat, hvorved den overtrækkes med
Kobber, der virker som ekstra Smøring.
Trækningen bibringer J. en meget stor Styrke, men
gør den samtidig stiv og skør; disse
Virkninger kan fjernes ved Udglødning, og en saadan
foretages fra Tid til anden mellem
Trækningerne. Undertiden udglødes ogsaa efter sidste
Trækning, og man skelner derfor imellem
haardtrukken J., der bruges, hvor
Styrken ell. Stivheden spiller en Rolle (Telegraf-
og Telefontraad til store Spændvidder,
Traadtove, Cykeleger, Traad til Klaverstrenge og
Murstensmaskiner, Traadstifter, Træskruer,
Kroge, Fjere, Haarnaale o. s. v.), og
udglødet J., der bruges, hvor Bøjeligheden har
Bet. (Telegraftraad til smaa Spændvidder,
Hegnstraad, Traad til Armering af Kabler,
Flaske-, Blomster-, Bindetraad til Jernbeton,
J. til Traad væv o. s. v.). Undertiden trækker
man tyndt Rundjern blot for at give det
Stivhed ell. tilvejebringe en nøjagtig Diameter
og glat Overflade, saaledes at en Afdrejning
spares (komprimeret Akselstaal).
Den haardtrukne J. er blank, medens den
udglødede er sort, hvis den da ikke som
Blomstertraad er poleret efter Glødningen. Ofte
forsynes J. med et Overtræk af Zink (Hegns-,
Telegraftraad, Traad til Tove), Tin
(Flasketraad), Kobber (Møbelfjere), Bly, Nikkel eller
Messing; Styrken vokser med J.’s Kulholdighed
og med aftagende Diameter; den kan stige
indtil 26000 Atm. J. af stof Styrke fremstilles
af Digelstaal og bliver efter Trækningen
underkastet en Forædlingshærdning ved at
trækkes gennem et Bad af glødende Bly og
derefter gennem Olie, der hærder, og sluttelig
gennem mindre hedt Bly, der anløber.

J.’s Tykkelse maales med en Traadlære, et
Staalblad (se Fig.) med Indsnit i Kanten;
Indsnittene har Numre, og med disse benævnes J.
Der haves forsk. Traadlærer; i England
bruges siden 1884 Legal Standard Wire Gauge,
der kort betegnes W. G., og hvori Nr 0 er
8,23 mm, Nr 50 er 0,025 mm; i Nordtyskland
bruges Stub’s Gauge, i Frankrig Jauge de
Paris
o. s. v. Se ogsaa Profiltraad og
Traadprøvning.


(F. W.). E. Su.

Jerntraadshegn anvendes som
Hindringsmiddel (s. d.) i stor Udstrækning, særlig i
Form af Pigtraadshegn (s. d.).
Sch. P.

Jerntraadstove fremstilles af Jerntraad; da
Traadmaterialet nu om Stunder altid er Staal,
benævnes de hyppigt Staaltraadstove. Næsten
1/8 af alt det smedelige Jern, der fremstilles,
trækkes til Traad, og største Parten af denne
bruges til Tovværk, der finder Anvendelse,
hvor Hampetove vilde blive for dyre og tunge.
J. vejer kun c. 1/9 af, hvad en Kæde med
samme Styrke vejer, men de er mindre varige
(Varigheden af Transmissionstove er 2—3 Aar)
og beskadiges stærkt af Rust; Tove, der skal
bruges i fri Luft, fremstilles derfor af
forzinkede Traade. Til Transmission kan J. kun
bruges, naar Kraftoverføringen er horisontal;
Tovskiverne maa ligge nøjagtigt i samme lodrette
Plan og i en indbyrdes Afstand af mindst 16
og højst 100 m. Ved Fabrikation af
Transmissions- og Ophejsningstove gælder det om at
forene Styrke og Bøjelighed i saa høj Grad
som muligt. Bøjeligheden opnaar man ved at
bruge tynde Traade, der snos i eet ell. fl. Lag
uden om en Hampesnor, Sjælen ell. Kalven,
og af de saaledes fremstillede Dukter eller
Parter (Fig. 1, a—c) laves Tovet ved at sno
5—10 uden om en ny Hampesjæl (Fig. 2).
Traadtykkelsen ligger gerne mellem 0,3 og 2,6
mm, og der kan være fra 12—432 Traade i et
Tov. Skal Tovet bruges til Transmission ell. til
Ophejsning, maa Traadens Diameter højst
være henh. 1/1600 og 1/1200 af Tovskivens.
Traadenes Styrke kan svinge mellem 4000 og 26000
Atm.; medens man til Barduner, der ikke

Fig. 1.
Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free