Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jerntraadstove - Jerntræ - Jerntveilte, Jernoxyd, Jernsesquioxyd, Ferrioxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 51 - Jerntveilte høver at være bøjelige, bruger tykke Traade af ringe Styrke (Fig. 3), bruger man til Op-hejsningstove tynde Traade af stor Styrke (Fig. 2), og Materialet er da gerne Digelstaal af Hensyn til dettes større Sej gned. Ofte erstattes Dukternes Hampesjæl med Jerntraade (Fig. 1, d—m), hvorved faas et mindre bøjeligt, men stærkere Tov, der ikke forlænger sig saa meget under Brugen, og derfor egner sig til Kraftoverføring paa store Afstande. Naar en enkelt Kernetraad bruges, og Traaddiameteren holdes ensartet (d, e og f), kommer der 6 Traade uden om Kernetraaden, og derefter kommer der 6 Traade til i hvert Lag (svarende til 2jr). Brugen af en enkelt Kernetraad1 medfører i øvrigt den Ulempe, at den anstrenges mere end de øvrige Traade, da den er mindre snoet; dette kan modvirkes ved at udgløde den eller ved at erstatte den med flere sammensnoede Traade (Fig. 1, g—h). I Kabler til Hængebroer er der slet ikke Hamp, idet Kernen ogsaa d'an-nes af en Jerntraadsdukt. Naar Dukten bestaar af fl. Traadlag, er Snoningsretningen gerne modsat i de enkelte Lag; Stigningsvinklen Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. maa være den samme, da Traadene ellers faar fersk. Spændinger, naar Tovet belastes. En stor Stigningsvinkel paavirker Tovets Egenskaber i samme Retning som en Jernsjæl, en svag Stigning giver Bøjelighed og bruges ved For-tøjningstrosser. Som Regel er Snoningsretningen modsat i Dukterne og Tovet (K r y d s-slag), men ved Transmissionstove er den undertiden ens (hvilket i Tyskland benævnes A 1-bertslag, i England L a n g's Patent), da Tovet derved faar en jævnere Overflade og berører Tovskiven i fl. Punkter, saa at Sliddet formindskes. Saadanne Tove er imidlertid tilbøjelige til at sno sig op, naar Enden er fri, og egner sig derfor kun til Ophejsningstove, saafremt Byrden er styret (Elevatorer). Hvor den størst mulige Bøjelighed ønskes, bruges kabelslaaede Tove. Hver Dukt er da selv et Tov, der f. Eks. bestaar af 6 sekundære Dukter uden om Hampesjælen. De sekundære Dukter benævnes Kordeler. Bøjeligheden kan yderligere forøges ved at erstatte hveran-den Kordel med en Hampesnor. Kabelslaaet Tovværk bruges undertiden i svære Taljer og som Fortøjnkigstrosser. Transmissionstove fremstilles ogsaa af 5 flade, ellipseformede Dukter uden om en Hampekerne; de slides mindre end de almindelige, da de berører Tovskiven i fl. Punkter. Helt flade Tove slides derimod hurtigere end de runde, men er mere bøjelige; de bruges ved Hejseværker i Miner. Tove med trekantet Tværsnit bruges undertiden til Tovskiver med kileformet Rille p. Gr. a. deres bedre Anlæg. Hampeklædte Transmissionstove har hiver Dukt omgivet med Hamp, hvorved Jerntraaden slides mindre, og Friktionen mod Tovskiven bliver større, saa at der kan overføres mere Kraft gennem Tovet. En særlig Slags runde Tove er de »lukkede« Traad!tove, der bestaar af tykke Traade, dels runde, dels med specielle Former, der griber saaledes ind i hverandre, at en Traad ikke kan springe frem af Tovet, selv om den brydes (Fig. 4), og at de indre Traade er godt beskyttede mod Fugtighed. De anvendes, hvor Overfladen skal være særlig glat f. Eks. til Luftbaners Løbetove, ell. hvor en særlig stor Styrke er nødvendig, saaledes navnlig til Hængebroer, men ogsaa til Ophejsnings-apparater, naar man vil sikre sig mod Op-snoning. Diameteren ligger gerne mellem 20 og 45 mm, og Traadene har en Styrke af 5600 Atm., men ved Brokabler har man været oppe paa en Diameter af 132 mm og benyttet Digel1 Staaltraad af indtil 20000 Atm. Styrke. I Amerika fremstilles Tove til Hængebroer ved at omvikle et Bundt parallelle Traade med tynd Traad; der bruges 4—6,5 mm tykke Digelstaal-traade med Trækstyrke c. 12000 Atm. og Brudforlængelse 4 %, og den tilladelige Paavirkning sættes til 3000—3500 Atm. Kraften lader sig imidlertid vanskeligt fordele ensformig over et saadant Tov, hvis Traade ikke er snoede. J. benævnes ofte efter deres Omfang i eng. Ttmmer. Et Tov som Fig. 2 ell. 3 kan faas med mange forsk. Diametre, idet man lader Traadens Diameter variere paa samme Maade som Tovets. Ved Undersøgelse af J. prøves de enkelte Traade (se T r a a d p r ø v n i n g), og desuden prøves hele Tovets Trækstyrke; i Kataloger over J. opgives denne som Summen af de enkelte Traades Brudstyrke, i Virkeligheden er den c. 9 % ringere. E. Su. Jerntræ er en Fællesbetegnelse for en Mængde forsk, oversøiske Træsorter, der udmærker sig ved stor Haardhed. Som Stamplanter kan nævnes forsk. Arter Casuarina, Sideroxylon, Eucalyptus, Metrosideros, Maba, Messua, Tod-dalia, Argania, Colubrina, Ægiphila, Ixora, Fagara, Coccoloba, Carpinus, Cliftonia, Hypelata, Remosia, Condalia, Notelæa. K. M. Jerntveilte, Jern oxyd, Jernsesqui-o x y d, F e r r i o x y d, Fe203, findes i Naturen som Jernglans og Rødjern s ten samt som Bestanddel af mange Mineraler og Bjergarter. J. fremstilles ved Glødning af Jerntveilte-hydrat (Ferrihydroxyd) ell. af Jernvitriol; den sidstnævnte Forbindelse giver ved Glødning rygende Svovlsyre; J. vindes da som Biprodukt ved Fremstillingen af denne Syre og kommer i Handelen under forsk. Navne (Todtenkopf, Do-denkop, Caput mortuum, Colchotar). J. har forsk. Farve, alt efter som det er fremstillet paa den ene ell. den anden, Maade; det kan være rødt, brunt, brunviolet ell. næsten sort; man har det saavel krystallinsk som amorft. Det er uopløseligt i Vand, men kan opløses i Saltsyre; dog gaar dette vanskelig, naar J. har været stærkt glødet. Ophedes det til høje Temperaturer, bliver det til Jernmellemilte, og ved 3000° kan det fordampe i ringe Mængde. — Ved Glødning i Brint ell. med Kul giver det metallisk Jern. Det bruges til Slibning og Polering af Glas og Metal, til Porcelænsfarve, Farvning af Glas og Malerfarve (Engelsk Rødt, J e r n-rødt, B e r 1 i n e r r ød t). I tidligere Tid var 4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
