- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerntveilte, Jernoxyd, Jernsesquioxyd, Ferrioxyd - Jerntveiltesalte, se Jernsalte - Jerntæppe - Jernurt, se Verbena - Jernvande, se Mineralvande - Jernveden (gammeldansk: Jarnwith) - Jernvin, se Jernpræparater - Jernvinsten, se Jernpræparater - Jernvitriol, grøn Vitriol, svovlsurt Jernforilte, Ferrosulfat - Jernværk (sv. »Jernbruk«, tysk »Eisenhütte«)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det officinelt under Navnet Jernsafran
(Crocus Martis adstringens).
(O. C.). R. K.

Jerntveiltesalte, se Jernsalte.

Jerntæppe anvendes efter Brandvæsenets
Paabud i de moderne Teatre som brandfrit
Skillerum mellem Scenen og Tilskuerpladsen.
De bedste J. laves af Bølgeblik, som yder størst
Modstand mod Opvarmning. Væggen, i hvilken
det anbringes, bør bestaa af solidt Murværk;
det bør kunne sættes i Bevægelse fra et Sted
længst muligt fjernet fra det brandfarlige Sted
og maa forsynes med en Dør, der kan aabnes
til begge Sider, gennem hvilken Brandfolk og
Forsinkede kan passere. J. omtales 1782 i et
Lyon-Teater, men blev først alm. efter
Ringteatrets Brand i Wien (1881), da det blev
obligatorisk i de kbhvn’ske Teatre. Det kgl. Teater
har 1916 faaet anbragt et helt nyt J., der yder
den størst mulige Sikkerhed.
C. B-s.

Jernurt, se Verbena.

Jernvande, se Mineralvande.

Jernveden (gammeldansk: Jarnwith) var
Navn paa en tæt, uigennemtrængelig
Skovstrækning, som dannede Danmarks Grænse
mod SØ., se Dänischwold. Som Stednavn
findes Ordet fl. St. (Jernved, Jerne), jfr tysk
Isarnho. I oldnordisk fandtes Ordet i Bet. tæt
Skov (Járnviðr) om en Ø. f. Midgaard
liggende Skov, hvori der boede nogle Jættekvinder,
som kaldtes Jernvidjer (oldn. Járnviðja).
Der fødes Jætter og Trolde i Ulveham, og fra
dem stammer de Ulve, som ved Ragnarok
skal opsluge Sol og Maane.
G. K-n.

Jernvin, se Jernpræparater.

Jernvinsten, se Jernpræparater.

Jernvitriol, grøn Vitriol, svovlsurt
Jernforilte
, Ferrosulfat, FeSO4,7H2O,
fremstilles i ren Tilstand ved Opløsning af Jern
— i Form af Stifter ell. Traad — i fortyndet
Svovlsyre, hvorved samtidig udvikles Brint;
man anvender Overskud af Jern og koger til
sidst den dannede Jern vitriolopløsning med dette,
hvorefter den filtreres. Filtratet giver ved
Henstand grønne, monokliniske Krystaller af den
ovf. anførte Sammensætning. Man kan ogsaa
skaffe sig Saltet i mere finkrystallinsk Tilstand
derved, at man sætter Alkohol til den nævnte
Opløsning, inden der har dannet sig Krystaller,
og derpaa omryster den kraftig. — J. kan
ogsaa faas i ren Tilstand, som Biprodukt ved
Fremstillingen af Svovlbrinte, af Svovljern og
Svovlsyre: FeS + H2SO4=FeSO4+H2S.
Fabriksmæssig kan J. fremstilles paa fl. Maader; man
kan saaledes lade Svovlkis, FeS2, forvitre i
Luften, hvorved dannes J. og fri Svovlsyre; Regnen
opløser Produktet, og Opløsningen ledes hen til
dertil bestemte Beholdere (Sumpe). Den
tilstedeværende fri Svovlsyre omdannes her til
J. ved Tilsætning af Jernaffald, hvorved man
tillige forhindrer Vitriolopløsningen i at ilte
sig. Da det svovlkisholdige Materiale, som
anvendes til Fremstillingen af J. efter denne
Metode, ofte indeholder Aluminiumforbindelser,
vil Vitriolopløsningen komme til at indeholde
Aluminiumsulfat (svovlsur Lerjord); dette
oparbejdes da til Alun. Undertiden fabrikerer i
man J. af Jernaffald og »Kammersyre« ell. ved
Hjælp af saadan Svovlsyre, som først har
været benyttet til andre Formaal, f. Eks. til
Rensning af Petroleum, Fremstilling af
Nitrobenzol o. l. Som Biprodukt faas J. ved
Indvindingen af saakaldt Cementkobber, idet man
udfælder Kobber af kobbervitriolholdige
Opløsninger ved Tilsætning af Jern, som da træder ind
i St f. Kobberet og danner J., CuSO4 + Fe =
Cu + FeSO4. — Den Jernvitriolopløsning, som
man efter en ell. anden af de nævnte tekn.
Metoder har faaet, inddampes og bringes i særlige
Krystallisationskar, hvori der er anbragt
Trælægter e. l. Krystallerne afsætter sig da paa
disse som saakaldt Druevitriol. Uren J.
træffes i Handelen med næsten mørkebrun
Farve og indeholder ofte andre Metalsalte;
kobberholdig J. har en mere blaalig Farve; den
gaar i Handelen som Salzburger, Admonter ell.
Baireuther Dobbeltvitriol og bruges i
Farverierne, hvor den dog med Fordel
erstattes ved Blandinger af ren Jern- og ren
Kobbervitriol, som tilberedes umiddelbart før Brugen.
Som Biprodukt ved Fabrikationen af J. vinder
man »Engelskrødt« af det Slam, der samler sig
i de ovennævnte Sumpe. Ren J. danner
blaagrønne Krystaller: i vandfri Tilstand er det
hvidt; dets Vf. er 1,89; det smager
sammensnerpende »blækagtig«, forvitrer let i Luften og
ilter sig efterhaanden til basisk svovlsurt
Jerntveilte (basisk Ferrisulfat). 100 Dele Vand
opløser ved:
10°15°30°60°90°100°
6170151263370333Dele J.


J. er uopløselig i Alkohol; ved Ophedning
afgiver det Vand; ved endnu stærkere Varme
giver det Svovlsyrling og basisk Ferrisulfat,
som ved Glødning spaltes i Jerntveilte og
Svovlsyreanhydrid. Man bruger derfor J. til
Fremstilling af rygende Svovlsyre (se
Svovlsyre). Sætter man Ammoniumsulfat til en
Opløsning af Jernvitriol, vil denne ved
Inddampning give blaalige Krystaller af svovlsurt
Jernforilte Ammoniak

(Ammoniumferrosulfat), FeSO4, AmSO4+6H2O; dette Salt
ilter sig ikke nær saa let i Luften som J. og
finder Anvendelse i Titréranalysen samt i
Fotografien.

J. har mangfoldige tekn. Anvendelser; det
bruges til Desinfektionsmiddel, i Farverierne til
Sortfarvning (med Garvesyre) og Blaafarvning
(med Blodludsalt), ved Garvning med Jernsalte,
til Fremstilling af Blæk og Lædersværte, til
Fabrikation af Berlinerblaat, til Rensning af Gas,
Fældning af Guld og Sølv, Udvinding af
Kobber, Fremstilling af Indigokypen samt til
fotografisk og medicinsk Brug m. m. Sandsynligvis
har uren J. været kendt i Oldtiden; Romernes
Atramentum sutorium (»Skomagersværte«)
bestod vist for største Delen af J., men man
skelnede ikke mellem dette og Kobbervitriol; J.
blev ogsaa brugt som Lægemiddel. I 13. Aarh.
omtaler Albertus Magnus J., og i 15. Aarh.
beskriver Basilius Valentinus dets Fremstilling af
Svovlkis saavel som af Jern og Svovlsyre.
(O. C.). R. K.

Jernværk (sv. »Jernbruk«, tysk
»Eisenhütte«), Benævnelse paa de Anlæg, hvor Raajern
fremstilles ell. omdannes til smedeligt Jern. For
at spare Fragt lægges J. gerne ved Malm- ell.
Kulgruber, men hvis Raastofferne kan tilføres
søværts, kan det ogsaa betale sig at bygge J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free