Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalem — 62 — gravninger, ligesom det heller ikke er let at I afgøre, fra hvad Tid de Oldtidslevninger stammer, som altid har været, i alt Fald delvis, at se over Jorden. I ethvert Tilfælde er det dog sikkert, at kun lidet i J. naar tilbage til Tiden før J.'s Ødelæggelse ved Babylonierne (588— 587). Den for Muh amme danerne hellige Klippe i Omar's Moské er vistnok en Tærskeplads fra kanaanitisk Tid (2. Sam. 24, 16—25). Den hørte siden med til Templet og tjente vistnok som Brændofferalter. Andre har, men næppe rigtig, antaget at det allerhelligste var bygget paa den, da dette i Højde maalte 10 Alen mindre end det hellige (1. Kong. 6, 20). Om der i Murene omkring Tempelpladsen ell. inden for denne skal findes Stene, tilhuggede i Salo-mo's Dage, er meget tvivlsomt. Af de Rester af Bymure, der er fundne ved Gravninger i J., S. f. Gravkirken, tilhører vistnok nogle den anden Mur, hvoraf følger, at der er Mulighed for, at den hellige Grav i Gravkirken og Gol-gatha kan være ægte. Andre Murrester stammer fra senere Tider. Det ovf. omtalte i Dybden af Kedrons Dal, i Form af en Firkant, i en Art ægyptisk Stil, udhuggede Gravminde kan maaske stamme fra Kongetiden, men det I kan ogsaa være senere og tilhøre samme Tid \ som de andre Gravminder i Nærheden. Derimod kan det næppe omtvistes, at den bekendte, semitiske Indskrift (nu i Konstantinopel), som fandtes indhugget i den nylig omtalte Tunnel, der er udgravet igennem Bjerget fra Maria-Kilden paa Østsiden til dettes Vestside for at sikre Beboerne let Adgang til Kildens Vand, stammer fra Kongetiden, rimeligvis fra omtr. 700. Ligeledes hører de faa Indskrifter med oldsemitiske Bogstavtegn, som er komne frem ved de britiske Udgravninger dybt nede i de mægtige Grus- og Sandlag, til Kongetiden. De er alle korte og bestaar ofte kun af eet ell. et Par Bogstaver. Nogle Rester af en Bymur (53) kan maaske tilhøre Nehemias' Mur. Fra Makkabæernes Dage stammer maaske de ovf. omtalte Gravminder i Dybden af Dalen ved Kedrons Bæk (Josafat's Dal); nogle af dem kan dog maaske tilhøre Herodes' Dage. Fra Herodes den Store's Dage stammer ikke lidet af Murene om Tempelpladsen, særligt imod SØ. og SV.; saaledes Muren ved Jødernes Klageplads (20). Ydersiden af disse Mure har til alle Tider været tilgængelig for alle. Fra Herodes' Tid stammer ogsaa de nederste Lag og adskillige Stene i »David's Borg«; ligeledes hvad der er levnet af Borgen Antonia (22). Til samme Tidsrum hører ogsaa den Tavle med gr. Indskrift, der fandtes paa Tempelpladsen og nu ses i Museet i Konstantinopel. Den advarer, som det er forklaret af Cler-mont-Ganneau, Fremmede mod at betræde det hellige i J.'s Tempel. Til J.'s sidste Tid før Ødelæggelsen 70 hører de saakaldte »Kongernes Grave« N. f. J., anlagte af Dronning Helene af Adiabene. Frai Konstantin den Store's Dage er næppe noget bevaret, men derimod vistnok adskillige Bygninger fra Justinian's Tid, saaledes meget af Moskeen El-Aksa (15), maaske den gyldne Port (8). Det meste af de Bygninger, der nu ses over Jordens Overflade i J., stammer fra Middelalderen og skyldes dels Muhammedlanerne (Omar's Moské o. a.), dels Korsfarerne, saaledes Gravkirken (20), St Anna (27), Maria's Grav (35). Allevegne, hvor der er foretaget Udgravninger, er man stødt paa vældige, dybe Lag af Grus og Sand, blandet med Stene, Rester af gl. Bygninger. Først i stor Dybde (indtil 30 m) har man naaet den opr. Klippebund, paa hvilken de første kanaanitisk e Beboere af J. færdedes. Allerede den Jordbund, paa hvilken Kongeperiodens Israelitter bevægede sig, laa vist en Del højere. Ved Nybygninger ryddede man nemlig i Oldtiden ikke Grundene, som vi gør, man spredte blot Resterne af de tidligere Bygninger paa; Stedet og byggede ovenpaa. Det J., som rejstes af de fra Babylon Hjemvendte, laa følgelig ikke lidet højere end Kongetidens J. Babyloniernes Ødelæggelsesværk havde været meget grundigt, ligesom siden Romernes Aar 70. Man fatter saaledes let, at allerede den Jordbund, hvorpaa de første Kristne færdedes, maa søges dybt nede, og den, paa hvilken Juda Konger og Profeterne traadte, langt dybere endnu. Imedens den Del af J., paa hvilken ikke blot Templet, men ogsaa Borgen Antonia fordum fandtes, i Tyrkernes Herredømmes Dage ikke har kunnet blive undersøgt, er der derimod i den sidste Menneskealder paa andre Punkter af J. foretaget omhyggelige Udgravninger, ved hvilke hidtil ukendte Ting er komne for Dagens Lys. Ved de tyske Udgravninger under Guthe o. a. (beskrevne i »Zeitschr. des Deutschen Pa-låstinavereins«, Bd V og ff.) og de engelske under Bliss o. a. (se B 1 i s s, Excavations in J. [London 1898]) er der paa den sydlige Del af den langs Kedrons Dal løbende Sydøst-Høj kommet mange Rester af gl. Mure o. 1. frem, der viser, at her har ligget en ældgammel By, i ethvert Tilfælde en af de allerældste Dele af Byen J. Derimod er det ikke lykkedes at opdage de Huler ell. Grotter, som i Juda Kongers Dage tjente til Gravkamre for Kongefamilien, og som efter al Rimelighed maa findes et ell. andet St. i de Fjeldmasser, der danner Sydøst-Højen. Der er heller ikke i de senere Aar for Dagens Lys kommet ny Aktstykker af særlig Bet. for Afgørelsen af det vigtige Spørgsmaal om, hvor Zion, som omtales saa ofte i det gl. Test., er at søge; om det svarer til Sydvest-Højen, hvad Traditionen vil, ell. om Ordet Zion nærmest betegner Sydøst-Højen, som det nu antages af de fleste. Indtil Midten af 19. Aarh. var det alm. antaget, at det gl. Zion nærmest svarer til Sydvest-Højen, her mente? Jebusitterbyen og senere David's By at have ligget. Dette bestredes først af Olshausen og siden (1869) af Præsten Gaspari i Alsace. Han opstillede den Formodning, at det ældste J. havde ligget paa Sydøst-Højen, og han søgte at godtgøre, at de gl. Kilders Udsagn meget vel lod sig forene hermed, paa et eneste St. nær, hos Josefos (»Jødiske Krig« V, 4, 1), hvor David's Befæstning meget tydeligt henføres til Sydvest-Højen. De to Opfattelser har siden den Tid staaet over for hinanden og har begge vundet Tilhængere. Det synes nu næsten, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
