Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om de to stridende Parter begge til en vis
Grad har Ret. Meget taler for, at den ældste
By, saavel Jebusitternes som de første Israelitters
J., laa paa Sydøst-Højen, og at man først noget
senere tillige bebyggede den større og bredere
Sydvest-Høj. I den sidste jødiske Tid var
Sydvest-Højen bleven tæt bebygget, saaledes at
den var Byens største og vigtigste Del. Dette
var saaledes Tilfældet i Kristi og Apostlenes
Dage. Talesproget var dengang ikke mere
Hebraisk, men Aramaisk og ved Siden heraf
Græsk. De gl. Betegnelser for de Høje, paa
hvilke J. var opført, var som Følge heraf oftere
gaaede af Brug og erstattede af andre. Men
helt glemte var de gl. Navne ikke; man
mindedes stadigt om dem, naar de hellige Bøger
oplæstes. Disse var jo affattede paa Hebraisk.
Bl. de Navne, som man ideligt hørte nævne,
og som mindedes med Ærbødighed, var
fremfor alle Zion. Det laa da nær at gøre sig det
Spørgsmaal: Til hvilken Staddel svarede det
gl. Zion? Stedet for en anden af de Høje, paa
hvilke J. var bygget, kan heller ikke
bestemmes med Sikkerhed, nemlig den Høj, der
betegnes med det gr. Ord Akra. — Om et andet
vigtigt Spørgsmaal har der ogsaa længe hersket
stor Uenighed imellem Topograferne, nemlig
om Beliggenheden af den »tredie Mur«, den
Mur, som Herodes Agrippa opførte, og ved
hvilken ny, vistnok allerede stærkt bebyggede
Dele kom til at ligge inden for Muren. Man
har tidligere ofte ment, at den »tredie Mur«
fulgte den højre Rand ell. Kant af Kedrons
Dal, omtr. fra Dalens Beg. af, saaledes at
»Kongernes Grave« har ligget inden for
denne Mur. Denne Opfattelse kan nu helt afvises.
Ved de mange Udgravninger i de senere Aar,
som man har udført i Egnen N. f.
Damaskus-Porten paa forsk. Steder, hvor der byggedes
ny Huse, er der aldrig kommet nogensomhelst
Rest af Stadmure ell. Stadgrave for Dagens
Lys. Derimod er man inden for den nuv. Mur
paa fl. St. stødt paa Rester af en Stadmur,
der efter al Rimelighed tilhører den »anden
Mur«, som stammer fra Kongetiden. Den nuv.
Mur følger, i alt Fald mod N., vistnok den gl.
»tredie Mur«. Der er vel nogen
Uoverensstemmelse imellem de Maal, der opgives for
Længden af den »tredie Mur« og den nuv.; men
det lader sig let forklare af, at den ældre Mur
paa fl. St. har dannet en brudt Linie, medens
den nyere er mere lige. Imod S. saavel paa
Sydøst-Højen som ude paa Sydvest-Højen
ligger den nuv. Mur N. f. den gl. Mur, ladende
en ikke ringe Strækning, der i Oldtiden var
tæt bebygget, uden for Muren og derfor
ubeboet.
Oldtiden har ikke efterladt os nogen
Topografi af J. Kun Tacitus giver et Par Gange
nogle Linier (Hist. V, 8—12). Man maa derfor
nøjes med de lejlighedsvise Oplysninger, der
gives i Gl. og Ny Test., hos Josefos og i
»Talmud«. Af særlig Vigtighed er, hvad der
fortælles Nehemias 2, 12—15 om J.’s Mure og
Porte og 12, 27—39 om Murenes Indvielse. En
Vanskelighed volder den Omstændighed; at
Navnene af og til har forandret sig, hvad der
i øvrigt i J. ogsaa er sket oftere i
Middelalderen. Hertil kommer, at de yngre Kilder for
en Del er skrevne paa Græsk og Navnene ikke
altid er overs. saaledes, at man kan bestemme
de tilsvarende hebr. Ord. Enkelte Ting staar
dog fast, saaledes at Dalen Vâdi-Sitti-Marjam
er Kedrons Dal. De eng. Undersøgelser har
dog vist, at de nedstyrtede Grusmasser har
ændret Bækkens Løb; den laa ogsaa dybere. I
de senere Tider kaldes den »Josafats Dal«,
Bjerget Ø. derfor er Oliebjerget; V. derfor er
Tempelbjerget, der i senere Tider kaldtes
Moria. Salomo’s Tempel maa dernæst søges omtr.
paa den ovf. S. 60 beskrevne Platform.
Salomo’s Palads laa noget sydligere. Dalen
el-Vâdi V. f. Moria er vistnok Josefos’ Tyropoion
(»Ostemagerdalen«), af hvilken Herodes indtog
en Del mod SØ. i Tempelpladsen for at faa
en regelmæssig Form ud. Dalen
Vâdi-er-Rabâbi er vel Hinnom’s Dal (Gehenna). Det højere
vestlige Højdedrag er Josefos’ »Overstad«, det
lavere østligere hans »Nedrestad«.
Herodes’ vældige Taarne laa ved
Jaffa-Porten (1), »Davids Borg« (11) er et af dem. Lidt
længere mod SØ. laa Herodes’ Palads og
nærmere Templet nogle af hans andre Bygninger.
Medens der, som man har set, ikke er
bevaret nogen Oldtids Topografi af J., fortjener
det at omtales, at der er opdaget en Art
Landkort over en Del af det hellige Land, paa
hvilket ogsaa Jerusalem er medtaget, naturligvis
ikke i nogen stor Maalestok. Det stammer fra
omtr. 400 e. Kr., bestaar af et Mosaikgulv, der
1896 fandtes Ø. f. Jordan ved Madeba i Moab’s
Land. Det er beskrevet af Palmer (se ogsaa
Guthe: »Die Mosaikkarte v. Madeba« [1906]).
Dette Mosaikgulv er ikke det eneste fra
Oldtiden stammende Mosaikgulv, der er fundet i
J. Her har man saaledes opdaget en Mosaik
med Orfeus, en i vestlige Egne af Romerriget
ikke sjælden, men i Østen hidtil kun sparsom
Fremstilling, Billedet er beskrevet af J.
Strygowski i »Zeitschrift d. Deutschen
Palästinavereins« (1902) og af H. Vincent i Revue
Biblique, X, S. 436—441 (1901). Rester af Mosaikker
fra oldkristelig Tid er ogsaa fundne ved den
armeniske Kirke.
Forbindelsen imellem J. og Omverdenen
foregik endnu for c. 50 Aar siden kun ad Ride-
og Fodstier; Hovedforbindelsen fandt Sted over
Jaffa, hvor for øvrigt endnu den Dag i Dag
Landsætningsforholdene er yderst primitive,
ja stundom, ved Storme fra V., umulige. Til
Jaffa anlagdes først en Kørevej og snart efter
en Jernbane. Den krydses nu af en nyere
Linie, saaledes at man i den sidste Tid har
kunnet komme med Jernbanetog fra forsk. Steder
i Landet til J. Fra Jaffa gaar der ogsaa en
Kørevej imod N. gennem det mere jævne Land.
Fra J. er der ogsaa anlagt Køreveje til forsk.
Steder, saaledes mod S. til Bethlehem og
Hebron; imod Ø. til Jericho og Jordan, imod N.
til Nablus (Sikem), hvorfra der fører en anden
Vej videre imod NV. Disse Veje vil under det
ny Styre vistnok snart blive forlængede og
forbedrede. I Galilæa, er der fl. Jernbanelinier
og Ø. f. Jordan Mekka-Banen, med hvilke
Forbindelse kan naas ad de omtalte Veje. Medens
den tyrk. Regering ikke skænkede Oldtidsfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
