Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jerusalem - Jerusalem, kristent Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerusalem - 64 - i J. og i det hele i Palæstina nogen Opmærksomhed, er der snart efter den eng. Okkupation bleven grundet en officiel Oldsagskomité, der skal lede Udgravning og Undersøgelse. Ledelsen er overtaget af Prof. John Garstan fra Liverpool. (Litt.: Om Udgravninger og Fund i J. og om deres Bet. for Topografien finder man gode Oplysninger i Tidsskrifter o. 1., saaledes i Palestine Exploration Funds: Quarterly Statements o. a. Skr, i »Zeitschr. d. Deutschen Pa-låstina Vereins«, i Revue Biblique o. fl. Omhyggelige topografiske Undersøgelser skyldes Amerikaneren Robinson (s. di.). Schweizeren Titus T o 1 b e, »Topographie J.« [1853—54]; »Planographie v. J.«; Kraft, »Topographie J.« [1846]; smlg. O 1 s h a u s e n, »Zur Topographie d. a. J.« [1833]. Om de nyere Fund og Undersøgelser i J. findes gode Oplysninger, foruden hos Bliss' ovenn. Skr, hos Warren og Conder i The Suruey of Western Palestine [1871 fl.]; Morrison, Wilson og Warren, The recovery of J. [1871]; Sayce i Quarterly Statement [1882]; Wilson, The Holy City [1888]; G. A. Smith, J., Topography, eco-nomies and history from the earliest times to A.D. 70 [1907-08]; Guéren, »J.« [1889]; Munk, Palæstine [1845]; Clermont Ganneau, Archæological Researches [1899]; Gu the, »Ausgrabungen in J.« [1883]; C. Schick, »Die Stiftshutte, der Tempel in J. u, der Tempel-platz der Jetzzeit« [1893]; Samme, »Bau-geschichte v. J.« i »Zeitschr. d. D. Palåstina-Vereins« [1892—97]; M o m m e r t, »Die heilige Grabeskirche zu J.« [1898]; »Golgatha u. das heilige Grab« [1900]; F. Buhl, »J.« [1886]; Blaumuller, »J.« i »Nord og Syd« [1898]; fremdeles: Ghauvetet Isambert, Syrie et Palestine [1882]; Volrath Vogt, »Det hellige Land« [Kria 1879]; Henr. Scharling, »Rejsestudier fra Ægypten og Palæstina« [1892]; V a 1 d. Schmidt,' »Rejse i Grækenland, Ægypten og det hellige Land« [1863]; Selma Lagerlof, »Jerusalem I—II [Sthlm 1901—02]. Rejsebøger af Murray, Guide Joanne og Baedeker, »Palåstina u. Syrien«, ogsaa paa Engelsk og Fransk [4. Udg. 1906]. Kort og Planer over J. i »Survey« af Zimmermann [1881]; Nicole's Plan topographique de J1.). V. S. Jerusalem, krisient Kongerige, stiftet 1099, dia Gotfred af Bouillon valgtes til Konge. Riget J. var et Feudalrige. Lensforfatningen var endog her mere konsekvent gennemført end i noget Land i Europa. Uheldigvis manglede Riget i høj Grad saavel national som religiøs Enhed og havde derfor ikke megen Modstandskraft (se Syrien). Trods al Svaghed har Riget J. dog efterladt mange Minder, smakke Bygninger, der vidner om Smag og Dygtighed og tillige om forholdsvis Ro og Orden. Tilstanden i Riget var i det hele i Reglen ikke slet, Byerne var endog ofte ret blomstrende; ja det hellige Land har næppe siden haft en lykkeligere Tid end i 12. Aarh, 1170 affattedes der tor Riget en Lovsamling, Assises du royaume de J.; den har én stærkt feudal Karakter. Gotfred -døde allerede 1100 og fulgtes af Broderen Baldvin I, hidtil Greve af Edessa. Han døde 7. Apr. 1118 og fulgtes af Balduin II, der døde 21. Aug. 1131. Han fulgtes af sin Datter, Me-lissenda, og hendes Mand, Fulko, Greve af Anjou. Efter Fulko, der døde 13. Novbr 1147, fulgte Sønnen Balduin III, først under Moderen Melissenda's Formynderskab. Da han døde allerede 1163, blev Broderen Amalrik Konge. Han søgte at styrke Riget ved at svække Ægypten; men hans Indblanding i de ægypt. Forhold blev ikke til Fordel for hans Rige. Da han døde 11. Juli 1173, blev hans Søn Balduin IV Konge; men han mistede Synet, og man udraabte derfor hans Søstersøn, Balduin af Montferrat, til Konge under Navnet Balduin V. Han var en Søn af Amalrik's Datter Sy-billa, Balduin IV's Søster, i hendes Ægteskab med Markis'en af Montferrat, men han dode allerede 1186, inden han var voksen. Da Balduin IV ogsaa var død (16. Marts 1185), var Sybilla, Balduin V's Moder, nærmeste Arving. Hun var blevet gift anden Gang med Guido af Lusignan, hvem hun overdrog sine Rettigheder; men han havde et stort Parti mod sig Af den herved fremkaldte Splid benyttede Sultan Saladin sig, slog Guido ved Tiberias 4. Juli 1187 og tog ham til Fange, hvorpaa J. faldt 2. Oktbr 1187. Guido file dog snart sin Frihed og søgte at vinde noget af det tabte tilbage. Han fik Hjælp af Korsfarerne, særlig af den tapre Richard Løvehjerte, ved hvis Hjælp han 1191 vandt Akko tilbage. Men da hans Hustru, Sibylla, var død 1190, optraadte dennes første Mands Broder, Konrad af Montferrat, som hans Medbejler. Richard delte Landet mellem dem. Men Konrad myrdedes allerede 1192 af Ismaelitterne, og Guido, som 1192 købte Cypern af Richard Løvehjerte, døde 2 Aar efter (1194). Konrad's Enke, Isabella, antoges nu for nærmeste Arving, og da hun ægtede Henrik af Champagne, fik denne Titel af Konge af J., og styrede virkelig, hvad der var tilbage af Riget, til sin Død (1197). Isabella, der anden Gang var blevet Enke, ægtede nu Amalrik af Lusignan, en Broder til Guido, Konge af Cypern. Amalrik blev saaledes tillige Konge iaf J. Da han døde 1205, gik Kronen over til Konrad af Montferrat's Datter, Marie, ell. rettere til hendes Mand, Johan af Brienne. Men da disses Datter, Isabella, blev gift med Kejser Frederik II af Hohenstaufen, tvang denne sin Svigerfader til at afstaa ham »Kongeriget J.«. Kejseren sendte en Statholder over til det hellige Land, men han opbragte ved sin Hensynsløshed Rigets Stormænd og Vasaller. Ikke bedre gik det Frederik II selv, da han 1228 kom til Landet. Misstemningen mod ham var alm. Dog udrettede Frederik mere end de fleste af sine Forgængere. Han fik Sultan Kamil til at tilbagegive J. paa 10^2 Aar paa visse Betingelser, som de Kristne dog ikke overholdt. 1229 satte han i J. selv Kongekronen paa sit Hoved, da ingen Gejstlig' vilde gøre det. Af Pave Gregor IX var han nemlig ekskommuniceret. Snart efter gik han tilbage til Europa, efterladende en Statholder, med hvem baade Adelen og Gejstligheden var meget misfornøjede. 1240 skænkede de Kronen til Alise, Enkedronning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
