Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem - Jerusalem, kristent Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i J. og i det hele i Palæstina nogen
Opmærksomhed, er der snart efter den eng.
Okkupation bleven grundet en officiel Oldsagskomité,
der skal lede Udgravning og Undersøgelse.
Ledelsen er overtaget af Prof. John Garstan fra
Liverpool.
(Litt.: Om Udgravninger og Fund i J. og
om deres Bet. for Topografien finder man gode
Oplysninger i Tidsskrifter o. l., saaledes i
Palestine Exploration Funds: Quarterly
Statements o. a. Skr, i »Zeitschr. d. Deutschen
Palästina Vereins«, i Revue Biblique o. fl.
Omhyggelige topografiske Undersøgelser skyldes
Amerikaneren Robinson (s. d.). Schweizeren
Titus Tolbe, »Topographie J.« [1853—54];
»Planographie v. J.«; Kraft, »Topographie
J.« [1846]; smlg. Olshausen, »Zur
Topographie d. a. J.« [1833]. Om de nyere Fund og
Undersøgelser i J. findes gode Oplysninger,
foruden hos Bliss’ ovenn. Skr, hos Warren og
Conder i The Survey of Western Palestine [1871
fl.]; Morrison, Wilson og Warren,
The recovery of J. [1871]; Sayce i Quarterly
Statement [1882]; Wilson, The Holy City
[1888]; G. A. Smith, J., Topography,
economies and history from the earliest times to
A. D. 70 [1907—08]; Guèren, »J.« [1889]; Munk,
Palæstine [1845]; Clermont Ganneau,
Archæological Researches [1899]; Guthe,
»Ausgrabungen in J.« [1883]; C. Schick, »Die
Stiftshütte, der Tempel in J. u. der
Tempelplatz der Jetzzeit« [1893]; Samme,
»Baugeschichte v. J.« i »Zeitschr. d. D.
Palästina-Vereins« [1892—97]; Mommert, »Die heilige
Grabeskirche zu J.« [1898]; »Golgatha u. das
heilige Grab« [1900]; F. Buhl, »J.« [1886];
Blaumüller, »J.« i »Nord og Syd« [1898];
fremdeles: Chauvet et Isambert, Syrie
et Palestine [1882]; Volrath Vogt, »Det
hellige Land« [Kria 1879]; Henr.
Scharling, »Rejsestudier fra Ægypten og Palæstina«
[1892]; Vald. Schmidt, »Rejse i
Grækenland, Ægypten og det hellige Land« [1863];
Selma Lagerlöf, »Jerusalem I—II [Sthlm
1901—02]. Rejsebøger af Murray, Guide Joanne
og Baedeker, »Palästina u. Syrien«, ogsaa paa
Engelsk og Fransk [4. Udg. 1906]. Kort og
Planer over J. i »Survey« af Zimmermann [1881];
Nicole’s Plan topographique de J.).
V. S.
Jerusalem, krisient Kongerige, stiftet 1099,
da Gotfred af Bouillon valgtes til Konge. Riget
J. var et Feudalrige. Lensforfatningen var
endog her mere konsekvent gennemført end i
noget Land i Europa. Uheldigvis manglede Riget
i høj Grad saavel national som religiøs Enhed
og havde derfor ikke megen Modstandskraft
(se Syrien). Trods al Svaghed har Riget J.
dog efterladt mange Minder, smukke
Bygninger, der vidner om Smag og Dygtighed og
tillige om forholdsvis Ro og Orden. Tilstanden
i Riget var i det hele i Reglen ikke slet,
Byerne var endog ofte ret blomstrende; ja det
hellige Land har næppe siden haft en
lykkeligere Tid end i 12. Aarh. 1170 affattedes der
for Riget en Lovsamling, Assises du royaume de
J.; den har en stærkt feudal Karakter. Gotfred
døde allerede 1100 og fulgtes af Broderen
Balduin I, hidtil Greve af Edessa. Han døde 7.
Apr. 1118 og fulgtes af Balduin II, der døde
21. Aug. 1131. Han fulgtes af sin Datter,
Melissenda, og hendes Mand, Fulko, Greve af
Anjou. Efter Fulko, der døde 13. Novbr 1147,
fulgte Sønnen Balduin III, først under
Moderen Melissenda’s Formynderskab. Da han døde
allerede 1163, blev Broderen Amalrik Konge.
Han søgte at styrke Riget ved at svække
Ægypten; men hans Indblanding i de ægypt.
Forhold blev ikke til Fordel for hans Rige. Da
han døde 11. Juli 1173, blev hans Søn Balduin
IV Konge; men han mistede Synet, og man
udraabte derfor hans Søstersøn, Balduin af
Montferrat, til Konge under Navnet Balduin
V. Han var en Søn af Amalrik’s Datter
Sybilla, Balduin IV’s Søster, i hendes Ægteskab
med Markis’en af Montferrat, men han døde
allerede 1186, inden han var voksen. Da
Balduin IV ogsaa var død (16. Marts 1185), var
Sybilla, Balduin V’s Moder, nærmeste Arving.
Hun var blevet gift anden Gang med Guido af
Lusignan, hvem hun overdrog sine
Rettigheder; men han havde et stort Parti mod sig
Af den herved fremkaldte Splid benyttede
Sultan Saladin sig, slog Guido ved Tiberias 4.
Juli 1187 og tog ham til Fange, hvorpaa J.
faldt 2. Oktbr 1187. Guido fik dog snart sin
Frihed og søgte at vinde noget af det tabte
tilbage. Han fik Hjælp af Korsfarerne, særlig
af den tapre Richard Løvehjerte, ved hvis
Hjælp han 1191 vandt Akko tilbage. Men da
hans Hustru, Sibylla, var død 1190, optraadte
dennes første Mands Broder, Konrad af
Montferrat, som hans Medbejler. Richard delte
Landet mellem dem. Men Konrad myrdedes
allerede 1192 af Ismaelitterne, og Guido, som 1192
købte Cypern af Richard Løvehjerte, døde 2
Aar efter (1194). Konrad’s Enke, Isabella,
antoges nu for nærmeste Arving, og da hun
ægtede Henrik af Champagne, fik denne Titel
af Konge af J., og styrede virkelig, hvad der
var tilbage af Riget, til sin Død (1197).
Isabella, der anden Gang var blevet Enke,
ægtede nu Amalrik af Lusignan, en Broder til
Guido, Konge af Cypern. Amalrik blev
saaledes tillige Konge af J. Da han døde 1205,
gik Kronen over til Konrad af Montferrat’s
Datter, Marie, ell. rettere til hendes Mand,
Johan af Brienne. Men da disses Datter,
Isabella, blev gift med Kejser Frederik II af
Hohenstaufen, tvang denne sin Svigerfader til
at afstaa ham »Kongeriget J.«. Kejseren sendte
en Statholder over til det hellige Land, men
han opbragte ved sin Hensynsløshed Rigets
Stormænd og Vasaller. Ikke bedre gik det
Frederik II selv, da han 1228 kom til Landet.
Misstemningen mod ham var alm. Dog udrettede
Frederik mere end de fleste af sine
Forgængere. Han fik Sultan Kamil til at tilbagegive
J. paa 10 1/2 Aar paa visse Betingelser, som de
Kristne dog ikke overholdt. 1229 satte han i
J. selv Kongekronen paa sit Hoved, da ingen
Gejstlig vilde gøre det. Af Pave Gregor IX
var han nemlig ekskommuniceret. Snart efter
gik han tilbage til Europa, efterladende en
Statholder, med hvem baade Adelen og
Gejstligheden var meget misfornøjede. 1240
skænkede de Kronen til Alise, Enkedronning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
