- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
66

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesaja - Jesd, Jesdegerd, se Jezd, Jezdegerd - Jeshil Irmak - Jesi, Romernes Æsis - Jesi, Samuele - Jesid, d. s. s. Jezid - Jesino, se Esino - Jeso (Jesso, jap. Hokkaido)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vides intet sikkert om J. Samaria’s Fald 722
øver ingen direkte Indflydelse paa hans
Forkyndelse, men anvendes i senere Trusler mod
Juda (28 f.). Under Hizkija griber J. atter ind
i det politiske Liv. Da Sargon 711 rykkede frem
mod Vestasien, var J. sikker paa hans Sejr,
og det hedder (Kap. 20), at han gik barfodet
og halvt paaklædt i 3 Aar til Varsel om
Ægyptens og Ætiopiens Undergang. Men da
Sancherib senere vendte sig mod Jerusalem (701),
indgav J. Hizkija Tillid og forsikrede, at Byen
ikke skulde indtages, hvad den heller ikke blev.
Om J.’s sidste Dage vides intet. Sagnet lader
ham dø Martyrdøden ved Gennemsavning i en
Træstamme. Det, som karakteriserer J.’s
Forkyndelse, er hans urokkelige Tillid til Jahve
som den Vældige, der kræver fuld Hengivelse,
men ogsaa har Magt til at beskytte sine
Troende. Assyrerne er Jahve’s Redskab til at tugte
hans Folk. Men det skal ikke gaa under. En
Rest skal blive tilovers. og naar Assur gaar ud
over sit Maal, skal Dommen ramme det selv.
— Til J.’s Bog er i Tidens Løb føjet
allehaande Profetudsagn, som formodentlig har
foreligget anonymt. Ved Bestemmelsen af det ægte
jesajanske er vi udelukkende henvist til indre
Kriterier, der naturligvis ofte har en usikker
Karakter. Saaledes har de forjættende Dele
undertiden en Karakter, der bærer senere
Tiders Præg, men dog behøver ikke alle
Lykkeprofetier at være uægte. Derimod kan man
med nogenlunde Sikkerhed fastslaa, at det
eschatologiske Stykke 24—27 er fra den
seneste Tid af Israel’s Historie, og at
Domsforkyndelsen over Edom 34—35 sandsynligvis er
fra Tiden efter Jerusalems Fald. Disse
Kapitler maa engang have dannet Afslutningen paa
J.’s Bog, og hertil er saa føjet en hist.
Beretning om Sancherib’s Angreb (36—39), der er
identisk med 2. Kong. 18, 33—20, 19.

Til denne Samling er af os ukendte Grunde
lagt en ny Samling Kap. 40—66, der atter
falder i to Dele, 40—55: Deutero-J., og
56—66: Trito-J. Deutero-J., der er skrevet mod
Slutn. af Eksilet, forkynder, at Folket nu skal
befries og vende hjem fra Babel for at
genopbygge de ødelagte Stæder i Juda, og at Befrielsen
skal ske ved Kyros, der allerede har begyndt
sit Sejrstog. Da Kyros begyndte sine
Erobringer 549 og indtog Babel 538, er Skriftet affattet
mellem disse to Aar. Jahve fremstilles som
Historiens vældige Leder, efter hvis Plan de store
Verdensbegivenheder finder Sted. Israel’s
Undertrykkelse ved Babylonerne er Straf for dets
Synder, og Kyros et af Israel’s Gud valgt
Redskab for at skabe Fyldestgørelse for det
tilstrækkeligt straffede Folk og ved en Katastrofe
belære Hedninge folkene om deres Guders
Afmagt. Ind i Deutero-J.’s Forkyndelse er der,
vistnok af en senere Haand, flettet en Række
Digte om Jahve’s Tjener,
Ebed-Jahve-Sangene, som forherliger den lidende Tjener, der
gennem sin Lidelse udbreder den sande Guds
Kundskab til de fremmede Folk. Trito-J. synes
at stamme fra Tiden efter Hjemkomsten, da
den ventede Forherligelse lader vente paa sig.
Han siger, at det skyldes den stadig
herskende Synd, men engang vil Jahve’s Dom ramme
Synderne, og Jerusalem skal knejse i jordisk
Lykke bl. Folkeslagene. (Litt.: Kommentarer
af B. Duhm i »Göttinger Handkommentar zum
alt. Test.«, 3. Opl. 1914, af Buchanan Gray
og Peake [International critical commentary
Bd I, 1912], og af F. Buhl, 2. Opl. 1912).
J. P.

Jesd, Jesdegerd, se Jezd, Jezdegerd.

Jeshil Irmak [-∫il-], Flod i det nordlige
Lilleasien, udspringer paa Antitaurus og løber
med mange Bugtninger og skarpe Knæk mod
N. og Ø. forbi Tokat og Amasia; efter at have
gennembrudt Kystkæden, udmunder den med
et stort, sumpet Delta i det sorte Hav Ø. f.
Samsun. Paa den største Del af sit Løb er den
en vild Bjergstrøm, uskikket til Sejlads. I
Oldtiden hed den Iris-Lykos.
M. V.

Jesi [’jæsi], Romernes Æsis, By i
Mellemitalien, Prov. Ancona, ligger ved Kystfloden
Esino, 28 km VSV. f. Ancona, ved
Jernbanelinjen Rom—Ancona. (1911) 24800 Indb. Den har
gl. Ringmure med Taarne, en smuk Domkirke,
helliget Skt Septimius, en statelig
Præfekturbygning, smukt Teater, Piazza og Corso med smukke
Huse; den er Bispesæde, har et Seminarium,
Lyceum, Gymnasium og en tekn. Skole.
Fabrikation af Papir, Silkestrømper, vævede Sager
og Sæbe samt Handel med Vin, Olie, Korn og
Ost. — J. er Kejser Frederik II’s og
Komponisten Pergolese’s Fødeby.
C. A.

Jesi [’jæsi|, Samuele, ital. Kobberstikker,
f. i Milano 1789, d. i Firenze 1853, var Søn af
jød. Forældre og Elev af Longhi. Han
udmærkede sig særlig som Rafael-Stikker: »Leo X«,
paa hvilket Blad han optoges i
Paris-Akademiet, »Madonna di Casa Tempi« m. v. Ogsaa
udmærkede Stik efter Guercino, Bartolommeo.
Delaroche m. v.
A. Hk.

Jesid, d. s. s. Jezid.

Jesino, se Esino.

Jeso (Jesso, jap. Hokkaido), den
nordligste af de 4 store jap. Øer, 81374 km2,
sammenfattes i administrativ Henseende med
Kurilerne og nogle andre nærliggende Smaaøer til
Prov. Hokkaido, der har et Areal af 94012
km2 med (1908) 1137455 Indb., hvoraf c. 12000
er Aino’er; desuden besøges Kysterne af J. om
Sommeren af 50—80000 Fiskere, der drager
bort igen om Vinteren. J. er meget bjergfuld,
mod Ø. tillige vulkansk. Det højeste Punkt er
Vulkanen Nutapkaushipe (2285 m). Det
Indre er opfyldt af store Skove, der kun paa
faa Steder har maattet falde for de jap.
Kolonisters Økser. Navnlig den vestlige Del af
Øen er vel egnet til Agerbrug, medens den
nordøstlige Kyst er mindre heldig stillet p. Gr.
a. sin raakolde Sommer. Regeringen har
allerede tidlig været betænkt paa at ophjælpe J.’s
naturlige Hjælpekilder og at fremme
Udvandringen fra de sydligere, tætbefolkede
Landsdele til denne tyndtbefolkede, men frugtbare Ø.
1869 fik J. sin egen Regering og styredes som
en Koloni. I Spidsen for Regeringen stod en
Guvernør med Ministers Rang, og da man
havde set den raske Udvikling af Kolonisation,
Agerbrug og Bjergværksdrift i Amerika,
indkaldtes en Mængde Amerikanere, der skulde
yde Guvernøren Bistand som Organisatorer af
de enkelte Foretagender. Der anlagdes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free