- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jessen, Jens - Jessen, Johan Christian von - Jessen, Juliane Marie - Jessen, Thomas Balthasar von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skolegerningen, blev han Medarbejder ved
»Flensborg Avis«, afløste 1882 Gustav Johannsen som
dette Blads Redaktør og blev snart efter dets
Ejer. I denne Stilling fik J. den mest udsatte
Post bl. de danske Sønderjyders Førere; ved
sine fremragende journalistiske Evner hævede
han sit Blad til den første Rang i den danske
sønderjydske Presse; det havde, dengang han
overtog det, 800 Abonnenter, ved hans Død
var Tallet for Bladet med dets Særudgaver
(Vestslesvigs Tidende m. fl.) vokset til 9300.
Ved den Uforfærdethed, hvormed han altid
forsvarede Danskhedens Sag, ved sin stærke
Fremhævelse af Sønderjydernes
Retsstandpunkt og ved sin skarpe Polemik mod de tyske
Myndigheder paadrog han sig disses særlige
Had og kaldte haarde Forfølgelser over sit
Hoved; over 3 1/2 Aar af sit Liv har han tilbragt
i preussisk Fængsel. Efterhaanden tog han
ogsaa paa anden Maade Del i Sønderjydernes
politiske Kamp, især som Taler ved Folkemøder.
Forud for Rigsdagsvalget 1898, da Gustav
Johannsen ved Sygdom var forhindret i at
deltage i Valgkampen, var J. de Danskes politiske
Hovedtaler, og ham tilkom en stor Del af
Æren for det smukke Udfald af dette Valg.
Ved Udfyldningsvalget efter G. Johannsen’s
Død blev J. 1902 hans Efterfølger som Medlem
af den tyske Rigsdag for 1. slesvigske
Valgkreds og beholdt denne Stilling til sin Død.
Fra Agitationen forud for dette Valg stammer de
fortrinlige »Valgtaler 1902«, der er udg. som
Bog. Han begrænsede sig i sin
Rigsdagsvirksomhed nøje til den Opgave: at være sine
Vælgeres Talsmand over for den preussiske
Regerings Voldshandlinger; i den tyske
Indenrigspolitik blandede han sig aldrig. Han hørtes
med Opmærksomhed, hver Gang han tog Ordet
i Berlin, og vandt sig mange Venner, især bl.
Rigsdagens frisindede Partier. Da han i Febr
1906 forberedte sig til at bringe Spørgsmaalet
om de slesvigske Optanters Retsstilling frem i
Rigsdagen, kom det til mundtlige
Forhandlinger mellem ham og en Repræsentant for den
tyske Rigskansler, som bad ham lade være at
drage Spørgsmaalet frem, da Sagen
forhandledes mellem den tyske og den danske
Regering. J. gik ind paa denne Anmodning, men
først da der i Rigskanslerens Navn blev givet
ham det udtrykkelige Tilsagn, at nu skulde
Optantspørgsmaalet løses; derom var Kejser
og Kansler enige. Knap et Aar efter sluttedes
Januarkonventionen mellem Preussen og
Danmark om Optantbørnenes Optagelse i tysk
Undersaatsforhold. J. udgav (1887): »Mellem
Østersø og Vesterhav, Skildringer af Land og
Folk i Sønderjylland og de nordiske
Kongeriger« og (1891) et lille filologisk Stridsskrift:
»Talesprog og Skriftsprog«. Efter hans Død er
udkommet et Udvalg af hans Artikler i
»Flensborg Avis«: »Redaktør Jessen’s Artikler« (1907).
— J.’s Helbred havde i mange Aar været svagt.
Han døde efter en Operation paa en Klinik i
Kbhvn. Hans Grav er paa Flensborg ny
Kirkegaard.
H. L. M.

Jessen, Johan Christian von, dansk
Embedsmand og Politiker, f. 2. Jan. 1817 i
Nykjøbing p. F. som Søn af Stiftamtmand v.
J., d. i Horsens 6. Febr 1884. Han blev cand.
jur.
1840 og udnævntes, efter at have beklædt
forsk. underordnede juridiske Embedsstillinger.
1846 til Borgmester og Byfoged i Svendborg.
1859 forflyttedes han herfra til det tilsvarende
Embede i Horsens. J. var en særdeles dygtig
Embedsmand med udpræget fremskridtsvenlige
Tilbøjeligheder. 1858 valgtes han til
Folketingsmand, for Svendlborg-Kredsen, og snart efter
blev han kaldet til en større politisk
Virksomhed, idet han 2. Decbr 1859 blev Medlem af
Ministeriet Rotwitt. Ministeriet, som var
opstaaet under Indflydelse af Kammerherre
Berling og Grevinde Danner, og som lige fra sin
Tilblivelse stod i den skarpeste Opposition til
det nationalliberale Parti, bestod af politisk
ret uensartede Elementer, og J.’s politiske
Anskuelser faldt paa ingen Maade sammen med
Venstremændene Rotwitt’s og Borgen’s.
Imidlertid var han ikke uden Berøringspunkter
med det bondevenlige Parti og nød personlig
Yndest ved Hoffet. Han forberedte Reformer
paa forsk. under hans Ministerium hørende
Omraader, men maatte ved Rotwitt’s
pludselige Død træde tilbage tillige med de øvrige
Ministre. Som Medlem af Folketinget og fra
1866 af Landstinget tog han med meget Liv
Del i Forhandlingerne om en Mængde
Spørgsmaal. Ejendommelig og idérig, som han var,
hørtes han altid med Opmærksomhed, men
nogen gennemgribende Indflydelse øvede han
ikke.
N. N.

Jessen, Juliane Marie, dansk
kvindelig Litterat, f. i Kbhvn 11. Febr 1760, d. paa
Frederiksberg 6. Oktbr 1832, udgav i 19. Aarh.’s
første Aartier foruden en Del Oversættelser en
Digtsamling (»Smaa Markvioler, plantede i
Danmarks Digterhauge« [1819]) og en Komedie
(»Ei blot til Lyst« [1817]). Da Selskabet til de
skønne Videnskabers Fremme 1819 udsatte
Præmie for en Nationalsang, vandt J. Prisen
med sin »Dannemark, Dannemark, hellige Lyd!«,
mest kendt ved Weyse’s Musik. Den nydelige
og kuriøse lille Vise »Venskab er violet«
skyldes ogsaa hendes Pen. (Litt.: Fortale til »Smaa
Markvioler«; Davidsen, »Fra vore Fædres
Tid« [Kbhvn 1884]).
J. Cl.

Jessen, Thomas Balthasar von,
dansk Diplomat, f. i Sønderjylland 4. Juli 1648,
d. smst. 27. Oktbr 1731. Som Søn af en
velhavende Præst kunde han i Ro og Mag dyrke
sine jur. Studier ved forsk. tyske Universiteter,
hvorfra han efter fuldendt Uddannelse vendte
tilbage til Fædrelandet, der snart fik god Brug
for den flittige og kundskabsrige unge Mands
Evner. Efter faa Aars Virksomhed i
Hertugdømmerne fik han 1677 Ansættelse i det tyske
Kancelli i Kbhvn, hvor hans fremragende
Dygtighed i Forbindelse med hans nære Forhold til
den daværende Oversekretær i det tyske
Kancelli Conrad Biermann (Ehrenschild), der 1680
blev hans Svigerfader, hurtig hævede ham i
Vejret, saa at han allerede 1688 kom til at
beklæde Embedet som Oversekretær. I denne
høje og ansvarsfulde Stilling udfoldede han en
overordentlig omfattende Virksomhed, idet hele
Arbejdet ved Behandlingen af de udenrigske
Sager væsentlig paahvilede ham; men hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free