Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesuiterorden — 72 — uden at kny underkastede ban sig en smertefuld Operation, men han blev stadig halt. Paa sit Sygeleje læste han. da hans Yndlingslæsning, Ridderromaner, ikke var til at opdrive paa Slottet Loyola, Helgenlegender, hvorved hans Hu vendtes mod det religøse; Jomfru Maria blev Genstand for hans Erotik, den hellige Frants og Domingo blev hans Idealer og Kampen den at kæmpe mod sdg selv og sin egen Lyst. Han gjorde den Erfaring, at en Afslappelse fulgte efter, naar han havde fordybet sig i verdslige Tanker, men at en glad Spændstighed var Følgen, naar hans Hu var vendt mod det himmelske. Da han blev rask,, gik han til Klosteret Montserrat, hvor han aflagde et Generalskriftemaal, hængte sin Ridderdragt foran et Maria-Billede og iførte sig en Tigger-dragt. Han vilde til det hiellige Land, men da Skibsfarten fra Barcelona var indstillet p. Gr. a. Pest, maatte han i et halvt Aars Tid opholde sig i Dominikanerklosteret i Manresa, hvor han gennemgik en alvorlig Krise:, han piskede sig, fastede, ransagede sit forrige Liv; men da han følte, at Fortiden slugte alle hans Tanker, uden at han dog kunde komme til Bunds i den, og at hans fortærende Angst for ikke at have bekendt alle sine Synder svækkede ham, besluttede han aldrig mere at tænke paa sit tidligere Liv — kun fremad. Da han forlod Manresa, var han dybt indviet i det visionære Liv, i Syner havde han set Treenigheden, Himmel og Helvede, men han havde faaet sin Vilje hærdet saaledes, at den kunde holde det ekstatiske og hele hans Følelsesliv inden for bestemte Grænser. 1523 var han i Palæstina for at omvende de Vantro, men skuffet vendte han hjem, og da han saa, at til at føre en aandelig Kamp hørte. Virkelighedssans og lærd Dannelse, studerede han Grammatik i Barcelona, Filosofi i Alcala; imens levede han af Almisser, plejede Syge og missionerede bl. sine unge Medstuderende og bl. Kvinder. Mistænkt af Inkvisitionen for at høre til den mystiske Sekt. Alombrados, rejste han til Salamanca, men heller ikke her lod Inkvisitionen ham i Fred, og skønt en Undersøgelse af hans Forhold endte med hans Retfærdiggørelse, fik han Tilhold om ikke at samtale om aandelige Ting i 4 Aar, men det kunde han ikke udholde, og 1528 drog han til Paris. Her studerede han paa ny Grammatik i Kollegiet Montaigu og Filosofi og Teologi i Kollegiet St Barbe. Han levede af Almisser, som især sendtes ham af hans spanske Veninder, til hvem han klagede over, at hans Sundhed ikke tillod ham mere at taale Fattigdom og fysiske Anstrengelser; i Ferierne opholdt hnan sig i de spanske Nederlande og i London. I Paris truedes han med offentlig Bortvisning fra Universitetet, fordi han ved sin Paavirkning fik de Unge til at forsømme deres Studier, men han foretrak at bevare sin Ære fremfor at skaffe sig en Martyrglorie, og fra nu af søgte han kun ad skjulte Omveje at paavirke de Unge. Sammen med flg. unge Studenter: Savojarden Pierre Lefévre, Portugiseren Simon Rodriguez, Spanierne Frants Xavier, Salmeron, Lainez og Bobadilla stiftede Loyola paa Marie Himmel- fartsdag 15. Aug. 1534 (J.'s Fødselsdag) i Marie-Kirken paa Montmartre en ny Orden ell. snarere en Studenterforening for ydre Mission, idet de her aflagde Løfte om Kyskhed og Fattigdom oig om efter deres Studiers Afslutning at gaa som Missionærer til Jerusalem ell., hvis der kom Hindringer i Vejen derfor, at give sig af med Sjælesorg efter Pavens Vilje. Medens hans unge Venner tilendebragte deres Studier, opholdt han sig i Spanien for at ordne nogle Pengesager og faa sin Mave rask. I Jan. 1537 samledes han med dem tillige med tre andre i Venedig for herfra at rejse til Jerusalem; men da Krigen mellem Venedig og Tyrkerne vanskeliggjorde Rejsen, drog de rundt som Indremissionærer og prædikede for Folket, efter at de havde ladet sig præstevie, idet de tog Teatinerordenen til Forbillede, og Studenterforeningen for ydre Mission blev til en Præsteforening for indre Mission, og Loyola fremhævede stadig, at det var en Præste- og ikke en Munkeorden, han vilde stifte. Ad forsk. Veje kom de til Rom; paa Vejen dertil skal Loyola have haft et Syn, hvorefter hans Orden skulde hedde Jesu Samfund (societets Jesu), thi den skulde være som »en Kohorte ell. Cen-turie), dannet til Kamp mod de aandelige Fjender«, bestaaende af »Mennesker, der med Liv og Sjæl er vor Herre Jesus Ghristus saavel som hans sande og lovlige Statholdere paa Jorden hengivne«. En Hær med en Hærfører, der havde et bestemt Maal i Sigte, og med en enestaaende Evne til at rette sig efter Tid. og Omstændigheder bød sig til Tjeneste for den vaklende Pavetrone, og 27. Septbr 1540 stadfæstede Pave Paul III ved Bullen Regimini militantis societets Jesu J., der dog kun maatte have 60 Medlemmer. Loyola blev Ordenens første General, og som saadan viste han en Verdens- og Menneskekundskab, som giver ham Rang mellem Statsmænds- og Hærførergenierne,, og skabte saaledes en ny Helgentype. Selvsikker (»Tilliden til Gud skal være saa stor, at man ikke maa tøve med at sejle over Havet paa et Bræt, hvis man ikke kan faa et Skib«) og rastløs (»Arbejderne i Herrens Vingaard maa altid kun have een Fod paa Jorden, den anden maa være hævet til Rejsens Fortsættelse«) levede og aandede han kun i Kamp (»Ingen Storm er saa silem som Vindstille, og ingen Fjende saa farlig som ingen Fjende at have«). Han underviste Børn i de 10 Bud, prædikede, hørte Skriftemaal, stiftede Fred mellem Fjender, mættede de Hungrige, oprettede i Rom Arbejdshjem for Tiggere, Vajsenhuse, Magdalenehjem og sendte Ordenens Medlemmer ud for at virke paa samme Maade. I 1541 sendte han Frants Xavier siom Missionær til de portugisiske Kolonier i Asien, og selv missionerede han bl. Jøderne i Italien. Fra 1544 blev et af hans væsentligste Formaal at bekæmpe Protestantismen og faa Haand i Hanke med det højere Skolevæsen. Efter som Ordenens Opgaver voksede, maatte han ændre dens Forfatning (Konstitutioner), som i det væsentlige var færdig 1550, men først Aaret før sin Død sendte han den til Ordens-medlemmerne i Spanien og Tyskland; endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
