Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 — Jesuiterorden Form fik Forfatningen ved de D e k 1 a r »a- I t i o n e r, som J.'s anden General, Lainez, tilføjede 1558, ved hvilke den blev mindre religiøs og mere politisk. Ignatius Loyola døde 31. Juli 1556, blev helligdømt 1622 (hans Dag er 31. Juli). Han var »en sand Mikrokosme af den spanske religiøse Kulturcc. Jesuitterne falder i 4 Klasser: 1) Novicer-n e, der er paa Prøve i to Aar; 2) Skolastikerne, der studerer i to Aar Retorik I og Litteratur, i tre Aar Filosofi, Fysik og Matematik, i 5—6 Aar praktisk Færdighed i Undervisning, i 4—6 Aar Teologi; 3) Koadjuto-rerne, der dels er præsteviede, dels Lægbrødre; disse tre Klasiser har ikke aflagt die højtidelige Løfter og kan gaa ud af Ordenen; 4) Professi, der foruden de alm. tre Munkeløfter har aflagt et fjerde om særlig Lydighed mod Paven (hvad der fortælles om en femte Klasse af Jesuitter: de hemmelige [de indifferente] ell. Jesuitterne af den korte Kjole, synes ikke at have noget paa sig). Professi, der er de egentlige Jesuitter, er Tiggermunke; af dem tages Generalen og alle de højere Embedsmænd; til Rektorer for Kollegier kan ogsaa andre end Professi tages. Paa General-kongregationerne kan kun Professi møde, paa Provinskongregationerne skal mindst % af Deltagerne være Professi. Ordenens Huse er dels Profeshuse, der intet maa eje, men skal leve af Almisser, dels Kollegier og Noviciater, der har | sikre Indtægter, fordi deres Beboere skal give I sig af med strengt aandeligt Arbejde. I Spidsen staar Generalen, der vælges af Provin-c i a 1 e r n e (præpositi provinciæ, Forstanderne for de enkelte Provinser, bvori J. er delt; Danmark og Sverige hører til den tyske Ordens-provins), han ind- og afsætter Embedsmændene og er enevældig Styrer og Dommer. Ved sin Side har han 4 Assistenter, der s.kal I hjælpe ham med Raad1 og Daad, men ogsaa give Agt paa, om han lever i Overensstemmelse med Ordensreglerne, og, naar han trods Advarsler fra den ved hans Side stillede A d-monitor (Paaminder) fremturer i sin Vildfarelse, melde ham til Generalkongregationen, som da kan afsætte ham, der ellers er valgt paa Livstid. Provincialen har inden for sit Omraade, der snart er større, snart mindre, en lgn. Magt som Greneralen, og ligeledes Assistenter og en Admonitor ved sin Side. Umiddelbart under Provincialen staar Forstanderne for Profeshusene (Superiorerne) og Rektorerne (Kolle gi eforstanderne), som ogsaa er omgivne af Raadgivere og Formanere (monitores). Een Gang ugentlig skal Rektorerne og Forstanderne for Profeshusene aflægge Beretninger til Provincialen, der giver dem Besked een Gang maanedlig. Alle Provineialerne i Europa skriver een Gang maanedlig til Generalen, Rektorerne og Superiorerne een Gang I hver tredje Maaned. Generalen har en fuldstændig Katalog over J.'s Medlemmer, hvori findes deres Navne, deres Stilling, deres aandelige Evner, saaledes at han straks kan besætte en ledig Plads med den mest skikkede. Af de mange Enkeltindberetninger laves den i Rom I I paa Latin aarlig affattede Generalberetning om Provinsernes Tilstand. Inden nogen optages i Noviciatet, underkastes han en streng Prøve. Loyola advarede imod at optage karaktersvage, sværmeriske og bornert stædige Mennesker og saadanne, der havde ringe Sprogevne og svag Hukommelse; hans Sekretær, Polanco, skriver, at hans Mester »saa hos dem, der vilde optages i Ordenen, I mindire paa den naturlige Godhed end paa Karakterfasthed og Forretningsdygtighed, da han var af den Mening, at de, som ikke egnede sig for det offentlige Liv. heller ikke passede for Samfundet«, thi »udmærket Klogskab forenet med jævnthen Hellighed er mere værd end større Hellighed med mindre Klogskab«. Han vilde, at hans Orden ikke »skulde blive Skarnbøtter for fine Folks Børn«, men paa den anden Side vilde han, at de, der optoges, saa godt ud og havde gode Manerer; sine »aandelige Øvelser« (Exercitia spiritualia) mente han imidlertid ikke passede for Almuesfolk sa-a lidt som for Kvinder; han vilde ikke tillade, at der oprettedes en kvindelig Afdeling af Ordenen, Kvinderne var ham for sværmeriske. *J.'s Konstitutioner viser en staa nøje sammen-nittet Institution som aldrig før set, den enkelte skal være som et Lig i den Overordnedes Haand (heraf »Kadaverlydighed«), den er Romerkirkens yderste Konsekvens og en kraftig Protest mod Individualismens Hævdelse ved i Renaissancen og Reformationen. Loyola skelnede mellem tre Trin i Lydighed: Gerningens, Viljens og Forstiandens, det sidste er det højeste, da intet er tungere end at give Afkald paa sin egen Overbevisning. I Exercitia spiritualia dannede han et glimrende Lydighedsmid-del. Disse Exercitia, der er forfattede af ham paa Grundlag af hans egne og middelalderlige Mystikeres Erfaringer, udkom 1548 med pavelig Approbation. I disse Øvelser, som det tager omtr. fire Uger at gennemgaa, skal Jesuitten gennemleve 1) hele Frelseshistorien fra Englenes Fald til Kristi Himmelfart, saaledes som den kat. Dogmatik fremstiller den, 2) sit eget Levned med alle dets skjulte Fejl for at se sin Synd og Skytø, og 3) derved bryde med hele sin Fortid og begynde et nyt Levned. Maalet er Beherskelse af Selvet for at ofre det i Kirkens Tjeneste. I lange sorte Klæder med en sort firkantet Hue ell. en rund Filthat — for øvrigt er han ikke forpligtet til at bære en bestemt Dragt — vandrede Jesuitten Verden over med den Hovedbøjning og i den Gangart, som han var oplært til, altid tænkende paa Ordenens Vel og altid sat netop paa den Plads, som han passede bedst for, med en virtuosmæssig Evne til at lempe sig efter alle Forhold for, naar det rette Øjeblik er kommet, at gribe ind,. I I Gudstjeneste, Prædiken og Sjælesorg er i Jesuitterne bundne til den romerske Tradition, men her som paa alle andre Omraader er de Opportunister. De er ikke bundne til Munkenes alm. asketiske Øvelse og fælles Andagter lige saa lidt til som Præsterne ved Gudstjenesten at synge i Koret. Dé skal -arbejde, hvor- I hen de end sendes, paa at føre Sjæle til Romer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
