Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form fik Forfatningen ved de
Deklarationer, som J.’s anden General, Lainez,
tilføjede 1558, ved hvilke den blev mindre
religiøs og mere politisk. Ignatius Loyola døde 31.
Juli 1556, blev helligdømt 1622 (hans Dag er
31. Juli). Han var »en sand Mikrokosme af den
spanske religiøse Kultur«.
Jesuitterne falder i 4 Klasser: 1)
Novicerne, der er paa Prøve i to Aar; 2)
Skolastikerne, der studerer i to Aar Retorik
og Litteratur, i tre Aar Filosofi, Fysik og
Matematik, i 5—6 Aar praktisk Færdighed i
Undervisning, i 4—6 Aar Teologi; 3)
Koadjutorerne, der dels er præsteviede, dels
Lægbrødre; disse tre Klasser har ikke aflagt de
højtidelige Løfter og kan gaa ud af Ordenen;
4) Professi, der foruden de alm. tre
Munkeløfter har aflagt et fjerde om særlig
Lydighed mod Paven (hvad der fortælles om
en femte Klasse af Jesuitter: de hemmelige [de
indifferente] ell. Jesuitterne af den korte Kjole,
synes ikke at have noget paa sig). Professi,
der er de egentlige Jesuitter, er Tiggermunke;
af dem tages Generalen og alle de højere
Embedsmænd; til Rektorer for Kollegier kan
ogsaa andre end Professi tages. Paa
Generalkongregationerne kan kun Professi møde, paa
Provinskongregationerne skal mindst 2/3 af
Deltagerne være Professi. Ordenens Huse er dels
Profeshuse, der intet maa eje, men skal leve af
Almisser, dels Kollegier og Noviciater, der har
sikre Indtægter, fordi deres Beboere skal give
sig af med strengt aandeligt Arbejde. I Spidsen
staar Generalen, der vælges af
Provincialerne (præpositi provinciæ, Forstanderne
for de enkelte Provinser, bvori J. er delt;
Danmark og Sverige hører til den tyske
Ordensprovins), han ind- og afsætter Embedsmændene
og er enevældig Styrer og Dommer. Ved sin
Side har han 4 Assistenter, der skal
hjælpe ham med Raad og Daad, men ogsaa
give Agt paa, om han lever i
Overensstemmelse med Ordensreglerne, og, naar han trods
Advarsler fra den ved hans Side stillede
Admonitor (Paaminder) fremturer i sin
Vildfarelse, melde ham til Generalkongregationen,
som da kan afsætte ham, der ellers er valgt
paa Livstid. Provincialen har inden for
sit Omraade, der snart er større, snart mindre,
en lgn. Magt som Generalen, og ligeledes
Assistenter og en Admonitor ved sin Side.
Umiddelbart under Provincialen staar Forstanderne
for Profeshusene (Superiorerne) og
Rektorerne (Kollegieforstanderne), som
ogsaa er omgivne af Raadgivere og Formanere
(monitores). Een Gang ugentlig skal Rektorerne
og Forstanderne for Profeshusene aflægge
Beretninger til Provincialen, der giver dem
Besked een Gang maanedlig. Alle Provincialerne
i Europa skriver een Gang maanedlig til
Generalen, Rektorerne og Superiorerne een Gang
hver tredje Maaned. Generalen har en
fuldstændig Katalog over J.’s Medlemmer, hvori
findes deres Navne, deres Stilling, deres
aandelige Evner, saaledes at han straks kan besætte
en ledig Plads med den mest skikkede. Af de
mange Enkeltindberetninger laves den i Rom
paa Latin aarlig affattede Generalberetning om
Provinsernes Tilstand.
Inden nogen optages i Noviciatet,
underkastes han en streng Prøve. Loyola advarede
imod at optage karaktersvage, sværmeriske og
bornert stædige Mennesker og saadanne, der
havde ringe Sprogevne og svag Hukommelse;
hans Sekretær, Polanco, skriver, at hans Mester
»saa hos dem, der vilde optages i Ordenen,
mindre paa den naturlige Godhed end paa
Karakterfasthed og Forretningsdygtighed, da
han var af den Mening, at de, som ikke egnede
sig for det offentlige Liv, heller ikke passede
for Samfundet«, thi »udmærket Klogskab forenet
med jævnthen Hellighed er mere værd end
større Hellighed med mindre Klogskab«. Han
vilde, at hans Orden ikke »skulde blive
Skarnbøtter for fine Folks Børn«, men paa den anden
Side vilde han, at de, der optoges, saa godt
ud og havde gode Manerer; sine »aandelige
Øvelser« (Exercitia spiritualia) mente han
imidlertid ikke passede for Almuesfolk saa lidt som
for Kvinder; han vilde ikke tillade, at der
oprettedes en kvindelig Afdeling af Ordenen,
Kvinderne var ham for sværmeriske.
J.’s Konstitutioner viser en saa nøje
sammennittet Institution som aldrig før set, den enkelte
skal være som et Lig i den Overordnedes
Haand (heraf »Kadaverlydighed«), den er
Romerkirkens yderste Konsekvens og en
kraftig Protest mod Individualismens Hævdelse ved
Renaissancen og Reformationen. Loyola
skelnede mellem tre Trin i Lydighed: Gerningens,
Viljens og Forstiandens, det sidste er det
højeste, da intet er tungere end at give Afkald
paa sin egen Overbevisning. I Exercitia
spiritualia dannede han et glimrende
Lydighedsmiddel. Disse Exercitia, der er forfattede af ham
paa Grundlag af hans egne og middelalderlige
Mystikeres Erfaringer, udkom 1548 med
pavelig Approbation. I disse Øvelser, som det tager
omtr. fire Uger at gennemgaa, skal Jesuitten
gennemleve 1) hele Frelseshistorien fra
Englenes Fald til Kristi Himmelfart, saaledes som
den kat. Dogmatik fremstiller den, 2) sit eget
Levned med alle dets skjulte Fejl for at se sin
Synd og Skyld, og 3) derved bryde med hele
sin Fortid og begynde et nyt Levned. Maalet
er Beherskelse af Selvet for at ofre det i
Kirkens Tjeneste. I lange sorte Klæder med en
sort firkantet Hue ell. en rund Filthat — for
øvrigt er han ikke forpligtet til at bære en
bestemt Dragt — vandrede Jesuitten Verden
over med den Hovedbøjning og i den Gangart,
som han var oplært til, altid tænkende paa
Ordenens Vel og altid sat netop paa den Plads,
som han passede bedst for, med en
virtuosmæssig Evne til at lempe sig efter alle Forhold
for, naar det rette Øjeblik er kommet, at gribe
ind.
I Gudstjeneste, Prædiken og Sjælesorg er
Jesuitterne bundne til den romerske Tradition,
men her som paa alle andre Omraader er de
Opportunister. De er ikke bundne til
Munkenes alm. asketiske Øvelse og fælles Andagter
lige saa lidt til som Præsterne ved
Gudstjenesten at synge i Koret. De skal arbejde,
hvorhen de end sendes, paa at føre Sjæle til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
