Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enevoldslyster og det i Ordenen herskende Angiveri;
Pascal, for hvem Kristendommen var det
absolutte Krav, forstod ikke J.’s Evne og Villie
til at skikke sig efter denne Verden, og fra
17. Aarh.’s Beg. synes Ordenen ogsaa mere
at skikke sig lige med Verden end at forsage
den. Det mest iøjnespringende var dens
Industri, Handel og Bankvirksomhed og dens
Indgreb i Statslivet, og da Naturalismen i 18.
Aarh. prægede den offentlige Mening, vendte
denne sig med Voldsomhed mod Jesuitterne.
Det var deres egen Lærling, den portug.
Minister Markien af Pombal, der 1756 begyndte
Kampen imod dem, fordi de ikke godvilligt
vilde finde sig i et Mageskifte mellem Spanien
og Portugal, hvorved deres blomstrende
Arbejde i Paraguay vilde blive ødelagt. 1759 blev
de udvist fra Portugal og deres Formue
konfiskeret. Jesuitpater La Valette havde
ledet en stor Handelsstation paa Martinique,
ved fejlslagne Spekulationer kom han i en
Gæld paa c. 3 Mill. frc.; det fr.
Parlament dømte J., som ejede 4 Mill. frc. paa
Martinique, til at betale Gælden, men Ordenen
væltede Ansvaret over paa La Valette, der
tilbød at betale Gælden med Sjælemesser. Ved
den Lejlighed havde Parlamentet gennemset
J.’s Konstitutioner, og det fandt, at de var
statsfarlige. Da Ludvig XV vilde have General
Ricci til at reformere Ordenen, svarede Pave
Clemens XIII: Aut sint ut sunt, aut non sint
(enten skal de være, som de er, ell. ogsaa ikke
være). Parlamentet besluttede da 1762, at de
ikke skulde være, og 14. Juni 1763 erklærede
Kongen, at alle Ordenens Godser skulde være
Statsejendom. 1767 udjoges J. fra Spanien,
de andre bourbonske Hoffer fulgte Eksemplet,
og 21. Juli 1773 ophævede Clemens XIV
Ordenen ved et Brev: Dominus ac redemptor
noster. General Ricci blev sat i Fængsel i
Engelsborg, hvor han døde 1775.
Kun i de Lande, i hvilke det pavelige Brev
fik Gyldighed, opløstes Ordenen, men trods
Løftet om Lydighed mod Paven blev den
bestaaende i Rusland, i hvis polske Besiddelser
Katarina II fredede Jesuitterne, ligesom Frederik
II nogle Aar gjorde det for preuss. Polens
Vedk. Med Undtagelse af i Spanien og Portugal
behandledes de hjemløse Jesuitter godt; der
udbetaltes dem en Aarrente af deres inddragne
Godser, de skulde stille sig under en Biskops
Tilsyn ell. ogsaa slutte sig til andre Ordener.
Mange af dem gik ind i
Redemptoristernes Orden ell. i Jesu hellige
Hjertes Broderskab. Intelligensen opfattede
J.’s Ophævelse som en Sejr, Menigmand stod
i Alm. følelsesløs over for Begivenheden, men
efterhaanden begyndte man at savne
Jesuitskolerne o. a. af deres Institutioner, og
Romantikken og Reaktionen førte til Ordenens
Genoprettelse. Pius VII genoprettede 1801 J. i russ.
Polen, 1811 i hele Rusland (1820 udjoges de
herfra), og ved Brevet Sollicitudo omnium
7. August 1814 blev Ordenen stadfæstet
paa ny. Under dygtige Generaler, fremfor
alle under Hollænderen Johan Philip
Roothaan (General 1829—53), vandt de
paa ny frem og prægede som Ledere af
Ultramontanismen Pavens Politik, idet den
»sorte Pave« i Rom bestemte »den hvide
Pave«’s Holdning. De sted bag ved
Dogmet om Jomfru Marie’s usmittede Undfangelse,
det store Syllabus af 1864, Dogmet om Pavens
Ufejlbarhed 1870 og det lille Syllabus af 1907.
I politisk Henseende støttede de Reaktionen, og
naar de Liberale kom til Magten, blev J.
udjaget fra saa godt som alle kat. Lande (i
Portugal 1834, i Spanien 1868, i Schweiz 1848, i
Tyskland 1872, i Frankrig 1880 og atter 1901,
i Guatemala 1872, i Meksiko 1873, i Brasilien
1889, i Ecuador og Columbia 1875, i Costarica
1884), medens de fik Fristed i de
protestantiske Lande England, U. S. A., Sverige og
Danmark, idet de her ikke har kunnet tænke
paa at gribe ind i den indre Politik. I
Danmark var indtil 1920 J.’s Hovedsæde Skt
Andreas Kollegiet i Ordrup ved Kbhvn med en
større højere Skole baade for danske og
udenlandske Børn, men den blev nedlagt 1. Juli
1920; dens Hovedsæde er Stenosgade i Kbhvn,
hvor den har en Real- og Borgerskole, Skt
Knud’s Skole. I Aarhus har Ordenen en
Missionsstation. I Norge er J. forbudt. 1918 talte
Ordenen fl. Medlemmer end i 1625, nemlig
17205 (8528 præsteviede) (Patres), 4572
Scholastici (Studerende, ikke præsteviede) og 4105
læge (Coadjutores), og ved sin Magt i Rom og
aandelige Indflydelse over hele Romerkirken
har den en overordentlig stor Bet. til Trods
for, at den har mistet sin gl. politiske Magt.
Den nuv. Ordensgeneral P. Wlodimir
(Greve) Ledóchowski, der blev valgt 11. Febr
1915, boede under Verdenskrigen i Zizers i
Graubründen, men flyttede ved Freden tilbage
til Rom.
Videnskaben staar i ikke ringe Gæld til J.,
især Matematikken og Astronomien; paa hist.
Omraader har den Fortjeneste af gode Udg. af
Klassikere, af Indskrifter og af Aktstykker fra
det vatikanske Arkiv (Pater Ehrle).
Ordenens største Teolog er Bellarmin, dens
kendteste Etikere er Suarez (d. 1617),
Busenbaum (d. 1668), Escobar (d. 1669) og
Gury (d. 1866). Den jesuitiske Etik er
kendt for sin Opportunisme (»Probabilisme«,
Reservatio mentalis), men hvad den særlig
lastes for, maa ses under Synspunktet, at det
er Anvisninger til, hvorledes en Skriftefader skal
tage paa de i Skriftestolen bekendte Synder.
Sætningen »Hensigten helliger Midlet« findes ikke
udtrykkelig i noget jesuitisk Værk, og hvad den
udtaler, har været Rettesnor for Politikere alle
Dage. (Litt.:, Hovedkilderne er Institutum
Societatis Jesu. I—III [Firenze 1892 ff.] og
Monumenta historica Societatis Jesu a patribus
ejusdem societatis edita. I—XXV [Madrid
1894—1919]; Carayon, Documents inédits
concernant la compagnie d. J., I—XXIII [1863—86];
Sommervogel, Bibliothèque des écrivains
de la compagnie d. Jésus, I—IX [1891—1900]; den
paa Dansk overs. »Jesuitternes hemmelige
Instrukser, Monita secreta« [Kbhvn 1901] er et
Falskneri af Eksjesuitten Zaharowski. Ordenens
Historie fra 1811—1914 er paa Generalens
Opfordring skildret af P. Alber, Liber sæcularis
Historiæ Societatis Jesu [Rom 1914];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
