Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der kan siges til Grund for dets
Ligestilling med de øvrige Evangelier i denne
Henseende, er klart og overskueligt fremført af
Loofs i det førnævnte Værk »Wer war Jesus
Christus?«, S. 72 ff., men i moderne teologiske
Kredse finder man ikke en saadan
Argumentation overbevisende; man vil vel ikke nægte, at
Forf. har haft en Overlevering at bygge paa,
og at det i fl. Tilfælde kan have været en
værdifuld Tradition; men man hævder, at han har i
den Grad paatrykt det hele sit eget Stempel,
at det er umuligt at afgøre, hvad der stammer
fra den af ham benyttede Overlevering, og hvad
han selv har føjet til; man tør derfor kun
benytte Udsagn fra Johannesevangeliet, dersom
de stemmer overens med ell. har nære
Paralleller i et ell. fl. af de tre første, hvilket altsaa
vil sige, at det fjerde Evangelium ikke i nogen
væsentlig Grad kan forøge vor Viden om den
historiske Jesus. Vort Kendskab til ham maa
da alene hvile paa Synoptikernes Beretninger,
og dette vil atter for den moderne hist.
Forskning, der i Reglen regner med den saakaldte
»Tokildehypotese« (se Evangelium, S. 596
ff.), sige: først og fremmest paa
Markusevangeliet og den anden for Matthæus og Lukas fælles
Kilde: »Talesamlingen«; begge disse Skr
stammer vel fra 60’erne, men det er ikke umuligt,
at der til Grund for dem ligger mindre,
skriftligt optegnede Samlinger, dels af Jesu
Undergerninger, dels af hans Ord. I hvert Fald er
Fortællingerne og de forsk. Udsagn opr.
overleverede enkeltvis ell. nogle ganske faa
samlede, hvad de synoptiske Evangelier i deres
nuværende Skikkelse tydeligt nok bærer
Vidnesbyrd om (se Markusevangelium), og
saadanne isolerede Fortællinger fra
Markusevangeliet og enkeltstaaende Jesusord fra
Talesamlingen udgør derfor det primære
Kildemateriale.
Hvad der eksisterer af Kilder uden for
de kanoniske Evangelier, er kun af
underordnet Bet. Vi har bevaret apokryfe
Evangelier og Fragmenter af saadanne, men de
er for største Delen meget sene og af et
fuldstændig legendarisk Indhold, saaledes at de
ikke forøger vort Kendskab til den hist. Jesus
(se Walter Bauer: »Das Leben Jesu im Zeitalter
der neutestamentlichen Apokryphen« [1909]).
En ret fremskudt Plads har derimod de
ikke-kristne Efterretninger faaet ved den i
allernyeste Tid førte Diskussion om, hvorvidt
Jesus overhovedet nogensinde har levet. Det er
imidlertid tvivlsomt, om de er
tilstrækkelige til at bevise selve denne
Kendsgerning; og ud derover indeholder de i
alle Tilfælde kun yderst lidt, thi de mere
udførlige Meddelelser er utvivlsomt sene
kristelige Falsa. Dette gælder saaledes den
Brevveksling mellem Kong Abgar V af Edessa (9—46 e.
Kr.) og Jesus, som Euseb (H. E. I. 13, 6 ff.) har
overleveret; ligeledes en Indberetning om den
jødiske Undergører, som Pilatus skal have sendt
til Kejseren, samt (trods Harnack’s Forsvar for
Ægtheden!) en længere Skildring hos Josefos (i
Ant. XVIII 3, 3). Omstridt m. H. t. Autentien er
en Notits hos sidstnævnte Forf. (Ant. XX 9, 1)
om Jakob »Broder til Jesus, den saakaldte
Kristus«; et syrisk Brev fra Mara til Sønnen
Serapion, hvori henvises til »Jødernes vise
Konge«, som lever i Erindringen, fordi han har
givet nye Love, stammer snarere fra sidste
Halvdel af 2. Aarh. end fra Slutn. af 1., og gaar
derfor sikkert tilbage til kristelige
Efterretninger; og et Par Talmud-Notitser er ligeledes saa
sene, at de ikke kan faa nogen Bet. Størst
Værdi har en Ytring hos Tacitus (Ann. XV 44)
om Kristus, som blev henrettet af Prokuratoren
Pontius Pilatus; det er nemlig muligt, at denne
Forf. ogsaa her, som han plejer, har anstillet
Efterforskninger og faaet sin Viden fra
ikke-kristne Kilder; men da hans Værk først er
blevet til c. 115 e. Kr., er det ingenlunde
udelukket, at han her refererer et Rygte, som i sidste
Instans gaar tilbage til kristne Kredse; og
derfra stammer sikkert et Par lgn. korte Notitser
hos Plinius og Sueton (Samtlige her anførte
Udsagn findes bekvemt sammenstillede i
Johannes B. Aufhauser: »Antike Jesus-Zeugnisse«
[1913]). Man vil derfor næppe gennem de
ikke-kristne Meddelelser kunne føre afgørende
Bevis for, at Jesus virkelig har levet; men det er
da heller ikke nødvendigt. Skønt nemlig
Paulus i sine Breve nævner paafaldende faa
Begivenheder fra Jesu Jordeliv, vil der dog i
Udsagn som Gal. 4, 4, i Omtalen af Jesu Brødre
(Gal. 1, 19; 1. Kor. 9, 5) og i Citeringen af hans
Ord (1. Thess. 4, 15; 1. Kor. 7, 10; 9, 14) altid
være tilstrækkelige Vidnesbyrd om, at Apostlen,
der sluttede sig til Menigheden kun ganske faa
Aar efter Jesu Død, har anset ham for at være
en hist. Personlighed. Vil man derfor fjerne
Jesus fra Historien, maa man først indlade sig
paa det haabløse Foretagende at paavise, at
de store paulinske Breve, i Særdeleshed Galater-
og Korinthierbrevene, er uægte.
At man overhovedet har fremsat
Hypoteser om, at Jesus aldrig har
eksisteret, kunde ved første Øjekast synes højst
besynderligt; men ikke desto mindre har en
saadan Paastand nu og da set Dagens Lys, og i
allernyeste Tid — i Aarene omkr. 1910 —
førtes der i videnskabelige Kredse i Tyskland en
meget heftig Debat om dette Spørgsmaal;
nærmere beset er dets Fremkomst da ogsaa
forstaaelig nok. Den kristne Menighed har som
før berørt lige fra sin Tilblivelse betragtet sin
Stifter som et guddommeligt Væsen; en hist.,
kun med naturlige Aarsager regnende
Forskning vil nu som Regel søge at forklare dette
med at paavise, hvorledes man efterhaanden
har tillagt en menneskelig Personlighed
guddommelige Egenskaber; men man kunde jo
ogsaa søge Forklaringen i den stik modsatte
Antagelse, at et guddommeligt Væsen, en
mytologisk Skikkelse, var blevet skildret som et
Menneske. I alle Tilfælde maa de evangeliske
Kildeskrifter af Historikeren behandles med
megen Skepsis; deres Beretninger stammer jo
ogsaa helt og holdent fra troende Medlemmer
af Menigheden, og de ikke-kristne Vidnesbyrd
er som ovf. paavist kun svage; det er da
forstaaelige at Forskere kan komme paa den
Tanke, at alt, hvad Evangelierne fortæller om
Jesus, i Virkeligheden kun er Digtning,
Legender ell. Myter. Allerede paa Revolutionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
