Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
42—44, Opvækkelsen af Enkens Søn i Nain til
Parallellerne i 1. Kg. 17, 17 ff. og 2. Kg. 4, 18 ff.,
og Naaman’s underfulde Renselse i 2. Kg. 5, 1
ff. har været Forbilledet for de forsk.
Legender om pludselig Helbredelse af Spedalske. Det
erkendes vel nutildags, at Strauss gik alt for
vidt ved at betragte næsten hele den
evangeliske Historie som »mytisk«; men hans Forklaring
af Underfortællingerne anses af mange
Forskere for at være principielt rigtig, idet det i
de allerfleste Tilfælde skal dreje sig om
Vandrelegender, der er blevne bragte i Forbindelse med
Jesu Person; kun regner man nu ikke alene, som
Strauss væsentlig gjorde, med Legendemotiver
fra det gl. Testamente, men henter ogsaa
Paralleller fra den rabbinske Litteratur og
Datidens hellenistiske Religiøsitet. Beretningen om
Jesus, der stiller Stormen paa Søen, belyser
man saaledes ofte ved Henvisning til et Par
Talmudlegender, hvor det fortælles, at det
oprørte Hav stilnede af paa en from Jødes Bøn;
Jesu Dødeopvækkelser parallelliseres med lgn.
Beretninger om den berømte Læge Asklepiades
og den religiøse Reformator Apollonios fra
Tyana o. s. v. Det er især Tilhængere af den
saakaldte religionshistoriske Skole, der har været
ivrige for at opspore og fremdrage saadanne
Analogier og virkelig ogsaa har tilvejebragt et
meget anseligt Materiale; det lader sig dog
næppe nægte, at ved adskillige af disse
formentlige Paralleller er Forskellene betydeligt
større end Lighederne.
De i det foregaaende fremførte Synspunkter
maa Historikeren ogsaa bringe til Anvendelse
over for de underfulde Fortællinger, som
Matthæus- og Lukasevangeliet indeholder om Jesu
Fødsel, og han vil være utilbøjelig til at
tillægge dem nogen synderlig hist. Værdi. Som
Begrundelse for et saadant Standpunkt vil han
henvise, dels til at det ældste Evangelieskrift
(Markusevangeliet) ikke ved noget om Jesus
forud for hans offentlige Fremtræden; dels till.
at Beretninger om store Mænds Fødsel og
Barndom som Regel er mindre troværdige, fordi
man først paa et senere Tidspunkt, naar de er
blevne anerkendte som store, har begyndt at
interessere sig for deres Fortid; dels til, at
Fortællingerne i det første og tredje Evangelium er
saa indbyrdes forsk., at de ikke lader sig
forene, og dels endelig til, at de i saa høj Grad
regner med overnaturlige Magters Indgriben,
Engleaabenbarelser m. m., at de alene af den
Grund maa anses for at være Legender. Naar
baade Matth. 1. og Luk. 1. (i Teksternes nuv.
Skikkelse) beretter, at Jesus er undfangen af
Jomfru Maria ved Helligaandens Mellemkomst,
kan der for Historikeren kun blive Tale om at
paavise, naar og hvorledes denne Tro er
opstaaet; og paa det første Spørgsmaal vil de
fleste Forskere svare: temmelig sent! thi den
kendes ikke af Paulus, heller ikke af Markus
(se 3, 21) ell. Talesamlingen; endnu paa
Johannesevangeliets Tid er den ikke alm. anerkendt,
da dette Skrift (6, 42) tilsyneladende
polemiserer derimod, og endelig gør den
Slægtsregistrene betydningsløse; men de her skitserede
Grunde kan dog næppe alle kaldes tvingende.
Paa det andet Spørgsmaal vil man svare enten
ved Henvisning til Profetien i Jes. 7, 14, ell. —
da man som Regel gaar ud fra, at Legenden om
Jomfrufødselen først er bleven til i
hedningekristne Kredse — til den alm. hellenistiske
Forestilling, at store Mænd maatte være Sønner
af en Guddom, idet denne Tanke mulig tillige
kan have fundet Tilknytning i den jødiske
Messiastitel »Guds Søn«, som man i den gr.-rom.
Verden let kunde opfatte i rent bogstavelig
Forstand. — Det moderne religionshistoriske
Syn paa Dogmet om Jomfrufødselen er klart
og almenforstaaeligt fremstillet i Nicolai
Blædel: »Født af Jomfru Maria« (1910); en meget
grundig Imødegaaelse af denne Betragtning
foreligger i G. H. Box: The Virgin Birth of
Jesus (1916). — Fødselsberetningerne hos de to
Evangelister samstemmer endvidere deri, at
Jesus er af Davids Slægt, og de beviser begge
dette ved at meddele en Stamtavle (Matth.
1, 1 ff. og Luk. 3, 23 ff.). Disse afviger
imidlertid meget stærkt indbyrdes, idet Matthæus fører
David’s Slægt gennem Salomo og Kongelinien
ned til Josef, Lukas derimod gennem en
Sidelinie, dog saaledes at de to Slægtsrækker støder
sammen i »Salathiel« og »Zorobabel« paa den
babyloniske Udlændigheds Tid. Man har søgt at
forklare de to forsk. Navne, Jakob og Eli, paa
Josef’s Fader gennem Leviratsægteskab (s. d.),
og samme Fremgangsmaade har man anvendt
overfor Salathiel (= Sealtiel); ell. man har
ment (mod Tekstens Ordlyd), at Lukas
meddelte Maria’s Slægtregister, og at Sealtiel og
Serubbabel i de to Stamtavler betegnede forsk.
Personer. Det er dog alle meget kunstige
Forklaringer, og da tilmed Lukas mellem David og
Jesus har 41 Slægtled, medens Matthæus kun
har 26, antages det i Reglen, at begge
Slægtregistre i hist. Henseende er fuldstændig
værdiløse. Jesu davidiske Herkomst omtales
imidlertid ogsaa andetsteds i det ny Test., f. Eks. Rom.
1, 3; Mark. 10, 47; men man indvender herimod,
at dette var en Opfattelse, der saa at sige med
Nødvendighed maatte fremkomme i den ældste
kristne Menighed, fordi det i Senjødedommen
stod fast som en Selvfølge, at Messias skulde
være en Davidsætling; adskillige Forskere
mener endvidere, at Hensigten med Mark. 12,
35—37 egl. er at vise, at Jesus meget vel kan være
Messias til Trods for, at han ikke er af David’s
Slægt. — Ogsaa Beretningerne om, at Jesus er
født i Bethlehem, er i liberale Kredse Genstand
for meget stærke Tvivl. Da han almindeligvis
kaldes Jesus fra Nazareth, antager mange
Forskere, at han ikke blot har tilbragt sin Ungdom
her, men at det ogsaa er hans Fødeby (jfr.
Mark. 6, 1); at Evangelisterne nævner
Bethlehem, skyldes kun Hensyn til Profetien i Micha
5, 1, der jo maatte gaa i Opfyldelse; og desuden
begrundes Josef’s og Maria’s Ophold dér hos
de to Fortællere paa højst forsk. Maade.
Matthæus beretter, at Josef opr. boede i
Bethlehem, men efter Jesu Fødsel flygtede til
Ægypten med Barnet og dets Moder for at undgaa
Herodes’ Efterstræbelser, og, da denne var død,
af Frygt for Sønnen Archelaus bosatte sig i
Nazareth i Galilæa; Lukas derimod lader Jesu
Plejefader være hjemmehørende i Nazareth og
kun sammen med Maria, sin Trolovede, paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
