- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jezider - Jezirah - Jhansi - Jhelam - Jhering, Caspar Rudolph von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Siden af Djævletroen spiller
Sjælevandringen en vigtig Rolle i deres religiøse
Forestillinger. J. tror, at enhver af dem 7 Aar efter
sin Død vender tilbage til Jorden under
Skikkelse af et Menneske, en Hest, et Faar ell. en
Hund, alt efter Beskaffenheden af hans
Gerninger i det afsluttede Liv, og nogle mener
endog at kunne bevare Erindringen om deres
foregaaende Tilværelse.

J., der ikke er de moralske Uhyrer, som
Muhammedanerne har villet gøre
»Djævletilbederne« til, men et fredeligt, forkuet og
fattigt lille Folk, har deres egne verdslige og
gejstlige Øvrigheder; disse var atter afhængige
af og tributpligtige til den tyrk. Guvernør i
Mosul. De tyrk. Pashaer har i 19. Aarh. flere
Gange gjort ret voldsomme Omvendelsesforsøg,
og den Tid synes ikke fjern, da den mærkelige
Stamme vil være fuldstændig absorberet af de
omboende Folk. (Litt.: J. Menant, Les
Yézidiz
[Paris 1892]).
J. Ø.

Jezirah, se Kabbala.

Jhansi, se Djansi.

Jhelam, se Djelam.

Jhering [’je.reŋ], Caspar Rudolph von,
tysk Retslærd, f. 22. Aug. 1818 i Aurich, d. 17.
Septbr 1892 i Göttingen, Dr. jur. 1842 i Berlin,
Privatdocent smst. 1843, Prof. ord. 1845 i Basel,
1846 i Rostock,
1849 i Kiel, 1852
i Giessen, 1868
i Wien, 1872 i
Göttingen. Han
var Jurist af
Guds Naade,
et intuitivt jur.
Geni, en
sprudlende rig og
frodig Natur,
ærgerrig og
selvfølende,
ikke sjældent
grovkornet og
ikke altid
taktfuld, en
Sprogets Mester og
Behersker,
besjælet af en
mægtig Drift til at rydde op i
Retsvidenskabens Pulterkamre, vel ikke den store
Fornyer, en forgudende, men ofte ukritisk
Samtid ansaa ham for, men dog en
Sædemand, en befrugtende Aand som faa. Han
udgik fra den hist. Skole, opr. som en beundrende
Tilbeder af G. F. Puchta, hvem han paa et
senere Punkt i sin Udvikling i de skarpeste
Udtryk betegnede som en Fanatiker i jur.
Konstruktion, som en Træl af den af J. saa inderlig
forhadte og saa hæftig angrebne Begrebs
jurisprudens. Men J. var Historiker af en egen
Slags, af en særlig Støbning. I et af hans
Hovedværker, det ufuldendte »Geist des römischen
Rechts auf den verschiedenen Stufen seiner
Entwickelung« (I, 1852, 6. Opl. 1907, II, 1. Afd.
1854, 5. Opl. 1894, 2. Afd. 1858, 5. Opl. 1899, III
1. Afd. 1865, 5. Opl. 1906) er hans Maal ikke
den historisk-deskriptive Fremstilling, han
negligerer tværtimod jævnlig de hist.
Kendsgerninger og begaar væsentlige Fejl, men han
tilstræber at give en Rettens Naturlære; det er
»Ideen«, han vil have frem, en hist.-filos.
Udredning af de virkende Kræfter, de skjulte
Drivfjedre. »Gennem den rom. Ret, men
udover den« — saaledes formulerede han et af
de Slagord, som var hans Styrke, men ogsaa
hans Svaghed. Allerede i det nævnte Skrift
opererede han med den Tankegang: Formaalet
som Skaber af al Ret, der ligger til Grund for
hans andet Hovedværk, det ligeledes ufuldendte
»Der Zweck im Recht« (I 1877, II 1883, 5. Opl.
1916), et Skr., der, mange aandfulde og
værdifulde Enkeltheder tiltrods, i Anlæg og Udførelse
forraader en vis Dilettantisme og Uklarhed, og
som derfor i de forskelligste videnskabelige
Lejre i Tyskland, baade filosofiske og
retsvidenskabelige, stadig betragtes med kritiske
Øjne. End mere gælder dette de efter J.’s Død
af hans Svigersøn Victor Ehrenberg udgivne
»Vorgeschichte der Indoeuropäer« (1894) og
»Entwicklungsgeschichte des römischen Rechts«
(1894). Ualmindelig Udbredelse vandt og
Begejstring fremkaldte J.’s lille Lejlighedsskrift
»Der Kampf um’s Recht« (1872, 19. Opl. 1919,
oversat paa en Mængde Sprog, paa Dansk af
C. C. Græbe 1875), der i flammende Ord
indskærper Individet dets etiske Pligt til retlig
Selvhævdelse; skrevet med blændende og
bestikkende Kunst lider dette Arbejde dog af
store Svagheder. Vistnok af større
videnskabelig Vægt og Værd er J.’s egl. jur. Værker,
»Abhandlungen aus dem Römischen Recht« (1844),
»Civilrechtsfälle ohne Entscheidungen« (1847,
12. Opl. ved Th. Kipp 1913), det i Forbindelse
hermed staaende »Die Jurisprudenz des
täglichen Lebens« (1870, 13. Opl. ved G. Detmold
1908) og Festskriftet til J. M. F. Birnbaum:
»Das Schuldmoment im römischen
Privatrecht« (1867); »Die Jurisprudenz des täglichen
Lebens« anser en »Jhenng-Fresser« som
Kohler for J.’s ypperste Arbejde. Mægtig
Indflydelse i tysk Videnskab og Retsliv i det hele
vandt det af J. sammen med hans Ven C. F. v.
Gerber 1856 stiftede Tidsskrift »Jahrbücher für
die Dogmatik des römischen und deutschen
Rechts«, som nu bærer J.’s Navn i sin Titel, et
Tidsskrift, der bidrog væsentlig til at skalle J.
Herredømmet og Førerskabet inden for
Tysklands civilistiske Verden. Nye Problemer blev
her stadig satte under Debat i en straalende
Rk. Afhandlinger, forenede i Værket
»Gesammelte Aufsätze aus den Jahrbüchern für die
Dogmatik des heutigen römischen und
deutschen Privatrechts« (I 1881, II 1882, III 1886),
hvilket sluttede sig til Bogen »Vermischte
Schriften juristischen Inhalts« (1879). Særlig
berømt blev J.’s »Beiträge zur Lehre vom
Besitz« (1868, 2. Opl. under Titel »Ueber den
Grund des Besitzesschutzes« 1869) og »Der
Besitzwille. Zugleich eine Kritik der herrschenden
juristischen Methode« (1889), der tilkastede den
hidtil eneherskende Savigny’ske
Besiddelsesteori Handsken, og som har spillet en Hovedrolle
i alle Landes Besiddelseslære ved sine Teses om,
at i Besiddelsen beskyttes den formodede Ejer,
og at Grænsen mellem Besiddelse og den blotte
Indehaven ligger i denne Indehavens

C. R. v. Jhering.
C. R. v. Jhering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free