Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jode - Jodeksantem - Jodelle, Etienne de, Seigneur de Lymodin - Jodfluorescein - Jodforgiftning - Jodformyl - Jodfosfor - Jodhpur - Jodider - Jodipin - Jodisme - Jodit - Jodival - Jodjern - Jodjernpiller, Jodjernsaft - Jodjodkalium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men heller ikke i Maniererthed. Hans største
Blad — det største Stik, der overhovedet
findes — er »Dommedag« i 12 Plader efter J.
Cousin. Andre Blade efter Rubens, v. Dyck
m. v., ogsaa efter egen dygtig Tegning
(Portrætter). Han uddannede ogsaa Sønnen Pieter,
den Yngre, f. 1606 i Antwerpen, til en
betydelig Tegner og Stikker og var 1631 sammen
med ham i Paris. Sønnen virkede ogsaa i
Bryssel. Han var en produktiv Kunstner. I hans c.
300 Blade beundrer man særlig hans
Gengivelse af det nøgne. Ogsaa han stak især efter
Rubens og v. Dyck. Bl. hans mange beundrede
Portrætter hører en Suite (Jordaens,
Poelenburg, Snellinx m. v.) til v. Dyck’s Ikonografi.
Arnold, f. 1636, en Tid knyttet til England,
Pieter den Yngre’s Søn, repræsenterede som 4.
Generation med Held Slægtens
Kobberstikker-Overlevering.
A. Hk.
Jodeksantem, se Jodisme.
Jodelle [зå’dæl], Etienne de, Seigneur
de Lymodin, fr. Digter (1532—73), Medlem
af Plejaden, forsøgte først i den fr.
Renaissancelitteratur det afgørende Brud med
Middelalderens Dramaformer og en direkte
Efterligning af den antikke Tragedie. 1552 opførte
han selv tillige med sine Venner i Collège
Boncourt, i Henrik II’s Nærværelse, det første
fr. Sørgespil Cléopâtre captive og ikke længe
efter den første fr. Komedie Eugène ou la
rencontre, der hver for sig polemiserer mod de gl.
Mysterier og mod de gl. Moraliteter og Farcer.
Senere skrev J. endnu en Tragedie Didon se
sacrifiant, der dog ikke blev opført.
Handlingen i disse Tragedier er yderst spinkel og
enkel, uden dram. Knudepunkt, men med stærk
lyrisk Patos i Dialogen og i Korene. Cléopâtre
er skrevet delvis i Ti-, delvis i Tolvstavelsesvers,
Didon alene i Alexandrinere. J.’s Forsøg fik
Bet. som, ganske vist ufuldkomne Forløbere for
17. Aarh.’s pseudoklassiske Tragediestil,
ligesom Komedien Eugène ved Intrige og Forsøg
paa Karakteristik indvarsler det kommende
Lystspil. J.’s øvrige Digtning (Sonetter, Oder,
Elegier og Chansons) fik ingen Bet. Hans
Œuvres udkom 1574 og 1583, den bedste nyere
Udg skyldes Marty Laveaux (2 Bd, 1868—70).
S. Ms.
Jodfluorescein, Tetrajodfluorescein,
er det Jodderivat af Fluorescein, der svarer til
Eozin. Det gaar i Handelen som Alkalisalte og
har en mere blaalig Tone ead Eozin.
(O. C.). R. K.
Jodforgiftning, se Jodisme.
Jodformyl, Formyljodid, d. s. s.
Jodoform.
Jodfosfor. Jod danner tre Forbindelser med
Fosfor: Fosfordijodid, P2J4, faas ved
Opløsning af Fosfor i Svovlkulstof, Tilsætning
af den beregnede Mængde Jod og Fordampning
af Svovlkulstoffet som lange, orangerøde
Krystaller, der smelter ved 110° og af Vand
sønderdeles under Dannelse af amorf Fosfor,
Fosforsyrling og Jodbrinte. Fosfortrijodid,
PJ3, faas paa tilsvarende Maade ved
Anvendelse af den beregnede Mængde Jod og
krystalliserer i røde, sekssidede
Krystalblade, der smelter ved 55° og
sønderdeles af Vand under Dannelse af Fosforsyrling
og Jodbrinte. Fosforpentajodid, PJ5,
fremstilles paa lgn. Maade af de beregnede
Mængder Fosfor og Jod og danner en
mørkerød, krystallinsk Masse, som ved 50° spaltes
i Jod og Fosfortrijodid og med Vand giver
Jodbrinte, Fosforsyre og lidt Fosforsyrling.
(O. C.). R. K.
Jodhpur [dзa^ud’på.ə], se Djodpur.
Jodider er Salte af Jodbrintesyren.
HJ, hvis basiske Brintatom er ombyttet med
Metal ell. Metalloid, ell. med sammensatte
uorganiske ell. organiske Radikaler; de har stor
Lighed med de tilsvarende Klorider. Af
Metaljodiderne (Jodmetaller), der oftest kan
dannes direkte af Bestanddelene, er
Alkalimetallernes letopløselige i Vand, Bly- og
Kvægsølvjodid meget tungtopløselige, og Sølv-
og Palladiumforbindelserne uopløselige. De
vigtigste J. omtales enkeltvis ved de tilsvarende
Metaller og Radikaler.
R. K.
Jodipin er et jodholdigt Lægemiddel, der
bruges i St f. Jodkalium o. l. Det fremstilles
af Sesamolie, som behandles med
Monojodklorid under Tilstedeværelse af Vinaand, der
senere maa fjernes. Olien optager herved
ligesom andre Fedtstoffer Jod, og Præparatet
kommer i Handelen i to Former, nemlig med 10
% Jod og med 25 % Jod. Af 10 % J.
indgives sædvanlig en Theskefuld 3 Gange daglig,
af det 25 %-holdige Præparat en tilsvarende
mindre Mængde.
E. K.
Jodisme ɔ: Jodforgiftning,
Forgiftning ved indvendig Anvendelse af Jodkalium
ell. andre Jodpræparater. Nogle Individer
taaler Jod godt; andre er i høj Grad modtagelige
for dette Middel, faar J. ved den mindste
Mængde deraf; andre taaler Jod godt i nogen
Tid og i ikke for store Doser, men faar da
undertiden J. efter en Tids Brug deraf. J.’s
Symptomer er væsentlig Snue (Jodsnue),
Pandehovedpine, Irritation af Øjnene, der
løber i Vand, Hoste samt et Udslæt paa
Kroppen, en Jodacne, især i Ansigtet og paa
Ryggen, bestaaende af røde Knopper. I
udprægede Tilfælde kan der komme
Fordøjelsesforstyrrelser og Afmagring (Jodkakexi). Disse
Symptomer, der minder noget om Bromismen,
svinder atter, saa snart den Paagældende
hører op med Brugen af Jod. J. forhindres ell.
lindres ofte ved samtidig Brug af Kalksalte.
(A. F.). H. I. B.
Jodit, se Jodargyrit.
Jodival, (CH3)2CH.CHJ.CO.NH.CO.NH2, er
Monojodisovalerylurinstof. Det er et hvidt
Pulver af svag Baldrian-Lugt, uopløseligt i Vand.
Det anvendes som Lægemiddel i St f.
Jodalkalier og indeholder 47 % Jod. Dosis angives
som 0,3 g 3 Gange daglig for voksne Personer.
E. K.
Jodjern, se Jernjodyre.
Jodjernpiller, Jodjernsaft, se
Jernpræparater.
Jodjodkalium. En vandig Jodkaliumopløsning
opløser Jod og antager derved en brunlig til
sortebrun Farve. Naar Opløsningen i Kulden er mættet
med Jod, er der optaget 2 Atomer heraf for
hvert Molekyl Jodkalium. Af en kogende,
mættet Jodkaliumopløsning kan man direkte faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
