Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jodothyrin - Jodoversyre - Jodpræparater - Jodsalte - Jodsalve - Jodsnue - Jodsprit - Jodsvovl - Jodsyre - Jodsæbe - Jodsølv - Jodtal - Jodtinktur - Jodviolet - Jodyrit - Jodætyl - Joel - Joest - Joest, Wilhelm - Joffre, Joseph Jacques Césaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yderligere ved Opløsning, først i kogende Vinaand og
derpaa i Alkalier, af hvilke Opløsninger det
udfældes ved Syre. Det danner da gerne et
brunt Pulver, der indeholder c. 4 1/2 % Jod,
deraf Navnet. Det tjener som Lægemiddel i
Tilfælde, hvor Skjoldbruskkirtlens Virksomhed
er svækket.
E. K.
Jodoversyre, svarende til Jodets højeste
Ilte, J2O7, kendes af forsk. Sammensætning:
den. enbasiske Syre HJO4, den trebasiske
H3JO5 og den fembasiske H5JO6. Natriumsaltet
af denne sidste faas ved Behandling af
Kloroversyrens Natriumsalt med Jod ell. ved
Behandling af en kogende Opløsning af
Kaliumjodat med Klor under Tilsætning af
Natriumkarbonat. Selve Syren kan frigøres som
farveløse henflydende Krystaller, der smelter ved
133° og ved 140° spaltes i Jodsyreanhydrid,
J2O5, Vand og Ilt.
R. K.
Jodpræparater kaldes de i Medicinen
benyttede Jodforbindelser og jodholdige
Blandinger; f. Eks. Jodkalium, Jodnatrium,
Jodkaliumsalve, Jernforjod, Jodjernpiller, Jodjernsaft,
Joddraaber, Jodoform, Kvægsølvjodid o. fl.
E. K.
Jodsalte, d. s. s. Jodider.
Jodsalve, en Salve, tilberedt af Jod og
Svinefedt, finder Anvendelse til Dyrlægebrug.
Jodkaliumsalve kaldes ret hyppig — men
fejlagtig — J.
E. K.
Jodsnue, se Jodisme.
Jodsprit, Jodtinktur, er en sædvanlig
5 %-holdig Opløsning af Jod i Alkohol, der
finder Anvendelse i Medicinen og som
Desinfektionsmiddel ved Hudlæsioner o. l.; den
sønderdeles af Lyset under Dannelse af Forbindelser,
der kan indvirke uheldigt paa Hudvævene.
R. K.
Jodsvovl. Jod forener sig med Svovl i
forskellige Mængdeforhold; mest bestandig er
Forbindelsen S2J2, der faas ved Indvirkning af
Ætyljodid paa Klorsvovl og danner glinsende
Krystaller. Det saakaldte Sulfur jodatum
er ikke noget ensartet Stof, men en graagrøn,
krystallinsk Blanding, opløselig i Svovlkulstof
og Glycerin, der faas ved Sammensmeltning af
Jod med Svovl; af Blandingen udtrækker
Alkohol og Æter Jodet, men lader Svovlet tilbage.
(O. C.). R. K.
Jodsyre, HJO3, fremstilles ved Indvirkning
af koncentreret Salpetersyre paa Jod ell. af
Jod paa Klorsyrens Salte; den krystalliserer i
farveløse, sekssidede Tavler, er letopløselig i
Vand og gaar ved 170° over til
Jodsyreanhydrid, J2O5, der ved 300° spaltes i Jod
og Ilt. Med Baser giver J. jodsure Salte
(Jodater); disse opstaar samtidig med Jodiderne
ved Indvirkning af varme Opløsninger af
Alkalihydroxyderne paa Jod. J. er et
Iltningsmiddel, og ilter saaledes Jodbrinte under
Udskilning af frit Jod: HJO3+5HJ=3J2+3H2O
og ligesaa Svovlsyrling, H2SO3, til Svovlsyre
under Afgivelse af Jod, en Proces, der benyttes
ved Jodudvindingen af det i Chilesalpeter
forekommende Jodat.
R. K.
Jodsæbe (savon ioduré) er en
jodkaliumholdig Opodeldok, der efter
Strassburger-Opskriften fremstilles ved i Varmen at opløse 60 Dele
Natron-Talgsæbe i 400 Dele 90 % Vinaand,
filtrere og tilsætte 5 Dele Citronolie samt 60 Dele
Jodkalium, opløst i 80 Dele destilleret Vand.
E. K.
Jodsølv, se Sølvjodid.
Jodtal er en Kvalitetsbetegnelse ved
Undersøgelsen af Fedtarterne, og angiver den
Mængde Jod, der ved Addition kan optages af
en bestemt Mængde af et Fedtstof; det er
væsentlig et Maal for Fedtets Indhold af
umættede Fedtsyrer (d. v. s. saadanne, der
indeholder en Dobbeltbinding mellem to
Kulstofatomer), i første Linie for Indholdet af Oliesyre
ell. Olein; Bestemmelsen af J. sker oftest efter
en af v. Hübl nærmere angivet Metode.
R. K.
Jodtinktur, se Joddraaber.
Jodviolet, se Violet.
Jodyrit, se Jodargyrit.
Jodætyl, se Ætyljodid.
Joel [jo.h’e.l], Forfatteren af et af det gamle
Test.’s profetiske Skr. Udgangspunktet for hans
Forkyndelse er en voldsom Græshoppeplage,
der har hærget Juda. Han udmaler Landets
Ødelæggelse og skildrer Græshoppernes
Angreb som en ordnet Krigshærs Fremmarch.
Men den er kun et Forbud om Jahves Dag,
der skal komme og bringe Kaos over Jorden.
Dog øjner J. en Mulighed for Frelse, hvis
Folket holder Bodsdag og ydmyger sig. Bogens
sidste Halvdel (2, 18—4, 21) priser den
tilbagevendende Lykke, som er begyndt, men som
skal udfolde sig til stor Herlighed. Alle
Israelitter skal faa Guds Aand, og alle dets
Fjender skal slaas ned efter en storslaaet
Folkedom i Josafats Dal. Tidligere var man
tilbøjelig til at anse J. for at være en af de
ældste Profeter, men alt tyder paa, at Skriftet
stammer fra langt senere Tider, 4. ell. 3 Aarh.
f. Kr.
J. P.
Joest [’ju.st], v. Calcar, se Calcar 1).
Joest [’jo.st], Wilhelm, tysk geogr.
Rejsende, f. 15. Marts 1852 i Köln. Han studerede
Naturvidenskaber og Sprog ved forsk.
vesttyske Univ., men begav sig allerede i en ung
Alder paa udstrakte Rejser, der har ført
ham til de mest forskelligartede Steder af
Jorden. 1874 berejste han Orienten og Nordafrikas
Kyst. 1876—79 hele Amerika fra det
nordligste Kanada til det sydligste Argentina. 1879
drog han til Ceylon og gennem Indien til
Himalaya, ledsagede Englænderne i den
afghanske Krig; derpaa berejste han Birma og
Siam, studerede de vilde Folkeslag paa Borneo,
Ceram og Celebes, deltog i Hollændernes
Felttog i Atchin paa Sumatra, besøgte derefter
Kambodja og Filippinerne og levede nogen Tid
mellem Formosas vilde Stammer. Fra Peking
gjorde han en Udflugt til Mongoliet, berejste
derefter Japan og vendte endelig 1881 over
Vladivostok, Mantshuriet, Mongoliet og Sibirien
tilbage til Tyskland. 1883 omsejlede han hele
Afrika med længere Ophold i Sydafrika. Han
har udg. »Aus Japan nach Deutschland durch
Sibirien« (1882), »Das Holontalo, ein Beitrag
zur Kenntniss der Sprachen von Celebes«
(1884), »Um Afrika« (1885).
C. A.
Joffre [зåfr], Joseph Jacques
Césaire, Marskal af Frankrig, f. 12. Jan. 1852
i Rivesaltes, Departementet Pyrénées
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
