Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan (portug. Konger) - Johan (sachsiske Kurfyrster) - Johan den Trofaste - Johan Frederik - Johan (Konge af Sachsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanierne et stort Nederlag ved Montijo, men
først 1668 anerkendte de Portugal’s
Uafhængighed ved Freden i Lissabon.
Befrielseskampen vanskeliggjordes ved en samtidig Krig
med Hollænderne, der havde erobret
Brasilien; vel toges dette Land tilbage, men i
Stedet for mistedes Ceylon, hvad der
ødelagde Portugal’s Handel paa Indien, medens
den hjemlige og brasilianske Handel som
Følge af nogle uheldige Traktater af 1642 og
1654 mere og mere kom i Hænderne paa
Englænderne.
5) Johan V (1706—50), Søn af Peter II,
f. 1689, d. 1750. Ved at slutte sig til England
under den spanske Arvefølgekrig opnaaede
han at faa sine Besiddelser i Brasilien
udvidede, men for øvrigt var hans Regering en
sørgelig Tid for Landet. Handel og Industri,
Hær, Flaade og Administration forfaldt
aldeles, kun Kirkerne trivedes. — 1/10 af
Befolkningen var Gejstlige — og uhyre Summer
bortødsledes til kirkelige Pragtbygninger som
Mafra. Til Tak gav Paven J. V. Tilnavnet
»den mest troende Konge«.
6) Johan VI (1816—26), Søn af Peter III,
f. 1767, d. 10. Marts 1826. Fra 1792 førte han
Regeringen for sin sindssyge Moder Maria,
men først efter hendes Død antog han
Kongenavnet. Da Franskmændene under Junot 1807
besatte Portugal, flygtede han til Brasilien,
hvor han vedblev at opholde sig, efter at han
ved Wiener-Kongressen havde faaet sit Rige
tilbage, og lod den engelske Marskal
Beresford bestyre Landet. Mod denne rejste der
sig Jan. 1821 en Opstand i Lissabon og
Oporto, hvad der havde til Følge, at Kongen
gav en fri Forfatning efter spansk Mønster,
omfattende baade Portugal og det til
Kejserdømme ophøjede Brasilien. Da Dronningen
Carlotta, en Søster til Ferdinand VII af
Spanien, og hendes Søn Dom Miguel havde sat en
Kontrarevolution i Scene (Maj 1823),
ophævede den godmodige, men svage Konge
Forfatningen uden dog at ville iværksætte de
af de Reaktionære ønskede Forfølgelser mod
det liberale Parti. Forbitret herover søgte
Dronningen og Dom Miguel, der var bleven
udnævnt til Hærens Øverstbefalende, at
bemægtige sig Regeringen (Apr. 1824); men
Forsøget mislykkedes, da Kongen flygtede om
Bord paa et engelsk Skib og støttet af den
engelske og franske Gesandt stævnede Sønnen
til at møde for sig. Denne mistede nu sin
Stilling som Generalissimus og forvistes fra
Landet. To Aar senere døde Kongen. Under
ham havde Brasilien løsrevet sig fra
Moderlandet og 12. Oktbr 1822 udnævnt hans ældste
Søn Dom Pedro til konstitutionel Kejser.
(M. M.). Chr. H.
Johan (Johann), Navnet paa en Række
sachsiske Kurfyrster, blandt hvilke foruden de
særlig biograferede kan fremhæves:
Johan Georg I (1611—56). I
Trediveaarskrigen, der faldt under hans Regering,
spillede denne snæversynede Fyrste en meget
tvetydig Rolle. Ganske blottet for videre
politisk Blik gik hans Stræben ud paa saa
vidt som muligt at holde sig i god Forstaaelse
med Habsburgerne; halvt nødtvungen sluttede
han sig 1631 til Gustaf Adolf, men efter dennes
Død 1632 udsonede han sig atter med
Kejseren ved Freden i Prag (1635), hvorpaa hans
Land blev skrækkelig hærget af Svenskerne.
Han delte sine Besiddelser mellem sine 4
Sønner og efterfulgtes i Kursachsen af
Johan Georg II (1656—80), bekendt for
sin Pragtlyst; han lagde Grunden til Dresden’s
Ry som den smukkeste tyske Residensby,
hvor Kunsten i dens forsk. Former fandt et
gæstfrit Hjem, og begyndte at anlægge de
berømte Samlinger. I sin Politik fulgte han
som oftest Frankrig, men vejede for øvrigt
lidet med i Vægtskaalen. I Modsætning til ham
brød hans Søn og Efterfølger Johan Georg
III (1680—91) med Ludvig XIV og sluttede
sig til Kejseren. Han deltog i Wien’s
Undsætning (1683) samt i de følgende Kampe i
Ungarn og var senere Overfeltherre i den
pfalziske Arvekrig, hvor han dog p. Gr. a.
Troppemangel kun udrettede lidet. Hans Søn
Johan Georg IV, f. 1668, der fulgte ham
i Regeringen, døde alt 1694.
M. M.
Johan den Trofaste, Kurfyrste af
Sachsen (1525—32), førte efter Faderen Ernst’s
Død Regeringen sammen med sin mere
bekendte Broder Frederik den Vise. Han
optraadte med Kraft mod de oprørske Bønder,
gennemførte Reformationen i sine Lande og
sluttede Forbund med Filip af Hessen. Paa
Rigsdagen i Speier (1529) underskrev han som
den første Fyrste Protestationen, og efter paa
Rigsdagen i Augsburg at have hævdet sit
Standpunkt over for Kejseren lykkedes det
ham at forene de tyske protestantiske Fyrster
i det schmalkaldiske Forbund.
M. M.
Johan Frederik, kaldet den
Højmodige, ovenn.’s Søn, Kurfyrste af Sachsen
(1532—47). Opdraget i streng luthersk Aand
blev han den ny Læres vigtigste Leder i
Tyskland og virkede med Iver for udadtil at
udbrede Reformationen, bl. a. ved at fordrive
den ivrig katolske Hertug Henrik af
Braunschweig, medens han i sine egne Lande
organiserede den evangeliske Kirke. Ved den
schmalkaldiske Krigs Udbrud (1546) ledede
han sammen med Filip af Hessen
Forbundshæren i Sydtyskland, men maatte ile hjem,
da hans Fætter Moritz af den yngre
albertinske Linie angreb hans Lande. I Slaget ved
Mühlberg (1547) blev han slaaet og fanget,
mistede sin Kurværdighed og dømtes kort efter
til Døde, men benaadedes 1547 mod ved
Kapitulationen i Wittenberg at afstaa sine Lande
til Moritz; dog holdtes han i Fangenskab,
indtil Moritz rejste sig mod Kejseren. Han
døde alt 1554 efter forgæves at have søgt at
tilbagevinde sin Kurværdighed og sine Lande,
af hvilke kun en Del tilbagegaves ham. J. F.
er Stamfader for de hertugelig sachsiske
Linier.
M. M.
Johan, Konge af Sachsen (1854—73), f. 12.
Decbr 1801, d. 29. Oktbr 1873, yngre Søn af
Prins Maximilian af Sachsen (1759—1838). Da
hans ældre Broder Frederik August 1830 blev
Medregent, overtog han selv Overkommandoen
over alle Borgergarder og n. A. Forsædet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
