Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannesbrevene - Johannesbrødtræ - Johannesburg - Johannes Chrysorrhoas - Johannes Dacus - Johannes Døberen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomhed i Kirken. (Litt.: Kommentarer paa
Tysk af Bernh. Weiss [6. Opl. af Meyer’s
Kommentar 1899], H. J. Holtzmann [3. Opl.
bearbejdet af W. Bauer 1908] og H.
Windisch [1911]; paa Engelsk af B. F.
Westcott [1892] og A. E. Brooke [1913]).
H. M.
Johannesbrødtræ, se Ceratonia.
Johannesburg [jə’hänəsbəg], By i
Sydafrika, Transvaal, ligger 100 km S. f. Pretoria
og er den største By i Afrika efter Kairo med
(1911) 237000 Indb. Den ligger paa en flad
Slette ved Foden af Witwatersrand og er
meget regelmæssig bygget med Gader, der
løber ØV. og andre NS. De største Pladser er
Market Square i V. og Government Square i S.
De vigtigste Forretningsgader er Commissioner
Street, Market Street, President Street og
Pritchard Street, i hvilke ogsaa de store
Minekompagniers Bygninger, Bankerne, Klubberne
o. a. ligger. Omkr. Byen ligger fl. Forstæder,
ogsaa byggede efter en rektangulær Plan; de
mest fashionable ligger mod N. og Ø., saasom
Jeppestown, Belgravia, Doornfontein o. a.,
Braamfontein med en stor Kirkegaard ligger
mod NV. og Fordsburg mod V. — Skønt
Industri og Handel spiller en ikke ringe Rolle, er
det dog Minedriften, der giver den sit Præg.
Den flade »Veld« er besaaet med de uskønne
Minebygninger, Skorstene og Arbejderlejre i en
Omkreds af over 50 km, og det sociale Liv i
Byen adskiller sig meget fra Livet i Capetown
og Durban; den hvide Befolkning er ikke blot
forholdsvis større, men er ogsaa mere
kosmopolitisk og mindre stationær, baade Byen og
Befolkningen bærer Præg af Ungdom. De første
Huse i J. blev nemlig bygget 1886, da man
opdagede Guld i Witwatersrand, og saa
eventyrlig hurtig voksede den, at den allerede 10 Aar
gl havde over 100000 Indb., mest fremmede
»Uitlanders«, der 1896 gjorde et mislykket
Forsøg paa et Oprør mod Boerregeringen (Dr.
Jameson). 1900 blev den under Boerkrigen
besat af Englænderne. 1903—04 gjordes der
Forsøg paa at erstatte den indfødte Arbejdskraft
med kin. Kulier, der endog i et Par Aar
fandtes i et Antal af c. 50000, men det vakte saa
stor Modstand hos Befolkningen, at Regeringen
efterhaanden hjemsendte dem alle.
C. A.
Johannes Chrysorrhoas [gr. -’ro-], se
Johannes fra Damaskus.
Johannes Dacus, dansk Magister, d. 1275.
Medens Abbed Eudes II styrede Abbediet Ste
Généviève (fra 1266 til hans Død 1275),
skænkede J. D. dette en Gave, bestaaende af
medicinske Manuskripter og Bøger til Værdi af
40 Pariserpund; desuden overdrog han en
Grundejendom paa Abbediets Jord til de
Danske, der vilde studere i Paris. Dette har
muligt været Oprindelsen til Collège de Dace ell.
de Danemark, hvis Stiftelse dog ofte sættes
længere tilbage i Tiden. (Litt.: E.
Wickershelmer, Médecins danois en France
du XIII au XV siècle. Bull de la soc. fr. d’hist.
de la Méd. [1912]).
J. S. J.
Johannes Døberen, en Profetskikkelse fra
Senjødedommen, der ved vor Tidsregnings Beg.
fremtraadte som Bodsprædikant i Judæas
Ørken og senere i den kristne Menighed blev
betragtet som Forløberen for Jesus. Hans Liv og
Virksomhed er skildret i Evangelierne, og
desuden har vi en Beretning derom hos Josefos
(Ant. XVIII 5, 2), hvis Ægthed der næppe er
nogen tilstrækkelig Grund til at bestride. I det
hele og store supplerer de to Fremstillinger
hinanden, og Uoverensstemmelserne beror paa,
at Evangelisterne og den jødiske
Historieskriver forfølger vidt forsk. Formaal med deres
Skildringer. Markusevangeliet (1, 4 ff.)
begynder med en Beretning om J.’s Virksomhed i
Ørkenen, og Luk. 3, 1 daterer dens Beg. til
Tiberius’ 15. Regeringsaar ɔ: August 28—August
29; den har vel fundet St. kort før Jesu
offentlige Fremtræden. Om hans Forældre, Præsten
Sakarias og Hustruen Elisabeth, som i deres
høje Alderdom fik denne Søn efter en
forudgaaende Bebudelse ved Englen Gabriel, og om
de underfulde Begivenheder, der førte til, at
han ved sin Omskærelse fik Navnet Johannes,
findes i Lukasevangeliet Kap. 1 smukke
poetiske Fortællinger; men fra et hist. Synspunkt
vil mange Forskere i Nutiden være tilbøjelige
til at betragte dem som Legender. Grundtanken
i J.’s Forkyndelse var: »Himmeriges Rige er
kommet nær« (Matth. 3, 2) ɔ: den
Herlighedstid, som Profeterne i gl. Dage havde forjættet,
og som mange Kredse i Senjødedommen
ventede paa med en brændende Længsel, er nu
umiddelbart forestaaende; snart kommer
nemlig Messias, han »som er stærkere end jeg, hvis
Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned
og løse« (Mark. 1, 7). Derfor er det nu Tiden
til ved Omvendelse og Bod at berede sig til at
faa Del i Gudsriget; ȯksen ligger allerede
ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert
Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og
kastet i Ilden« (Matth. 3, 10; Luk. 3, 9); og
Messias har Kasteskovlen i sin Haand, »og han
skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede
i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med
uslukkelig Ild« (Matth. 3, 12; Luk. 3, 17). I
Josefos’ Beretning træder det
messiansk-eschatologiske i J.’s Prædiken ikke frem, idet det
nemlig her kun hedder, at Døberen formanede
Jøderne til at beflitte sig paa Dyd, øve
Retfærdighed over for hverandre indbyrdes og
vise Fromhed over for Gud; men dette beror
paa denne Forfatters velkendte Sky for at
berøre noget, som staar i Forbindelse med det
jødiske Messiashaab, da han maatte befrygte,
at hans Landsmænd derved kunde blive
Genstand for rom. Læseres Mistanke. Derimod er
baade Josefos og Evangelisterne enige om, at
Daab udgjorde en meget vigtig Side af J.’s
Virksomhed; den har jo da ogsaa skaffet ham
hans Tilnavn. De Tilhørere, som blev grebne
af hans Forkyndelse og omvendte sig, idet de
angrede og bekendte deres Synder, lod han
tage et Daabsbad i Jordans Flod (Mark. 1, 5).
Hvilke Virkninger han har ventet sig deraf,
er vanskeligt at sige; i Reglen opfattes det
som en rent symbolsk Handling, idet den
legemlige Renselse skulde være et Billede paa,
at Sjælen nu ogsaa var renset fra Syndens
Smuds; og saaledes fremstilles Sagen af
Josefos. Men man maa imidlertid ogsaa her
betænke, at den jødiske Forf. skriver for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
