- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannesevangeliet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjemmelsmænd; disse taler nemlig ikke om Apostlen
Johannes ell. Johannes Zebedæus’ Søn, men
derimod om Johannes, Herrens Discipel;
og at disse Betegnelser ikke er synonyme,
bliver sandsynliggjort ved et hos Euseb (H. E. III,
39) overleveret Udsagn af Biskop Papias fra
Hierapolis. I Forordet til sin »Udlægning af
Herrens Ord« (skrevet omkr. 140 e. Kr.)
berettede denne om, hvorledes han søgte at skaffe
sig paalidelig Viden, og det hedder her: »Men,
naar der kom nogen, som havde været Discipel
hos Presbyterne, saa udspurgte jeg dem om
Presbyternes Ord, hvad Andreas eller Peter
havde sagt ell. Filip ell. Thomas ell. Jakob ell.
Johannes ell. Matthæus ell. en anden af
Herrens Disciple; og hvad Aristion og Presbyteren i
Johannes, Herrens Disciple, siger«. Papias
skelner altsaa mellem to Grupper af »Presbytere«,
en, som indeholder Apostle, hvortil da ogsaa
Johannes (Zebedæus’ Søn) henregnes, og en
anden, hvortil »Herrens Disciple« i videre
Forstand hørte, og hvoraf her nævnes to: Aristion
og »Presbyteren Johannes«. Nu har man
ganske vist søgt at forklare den dobbelte Omtale
af Johannes saaledes, at Papias dels havde lært
Apostlens Udsagn at kende gennem andres
Meddelelser, dels ogsaa havde haft Lejlighed til
at høre ham selv paa samme Maade, som han
havde truffet Aristion. Men den naturligste
Forstaaelse af Ytringen er dog, at Papias kender
to Personer ved Navn Johannes, der var i
Stand til at give Oplysning om Herrens Ord;
om den ene (Apostlen) vidste han — iflg. det
af Filip fra Side overleverede Udsagn (se
Johannes) — tillige, at han (i Palæstina) var
blevet dræbt af Jøderne; den anden
(Presbyteren) havde han derimod truffet personlig,
rimeligvis i Nærheden af det Sted, hvor ham selv
opholdt sig, altsaa i Lilleasien. Man kunde da
meget vel tænke sig, at denne sidste
(Presbyteren) i den senere Tid var blevet forvekslet
med Apostlen Johannes, saaledes som vi ved,
at den fra Ap. G. Kap. 8 kendte Evangelist
Filip allerede ved Slutningen af 2. Aarh.
identificeres med Apostlen af s. N. For
Johannesbrevenes og Aabenbaringsbogens Vedk. vilde en
saadan Antagelse ikke volde nogen større
Vanskelighed; ved Evangeliet lader den sig derimod
næppe forene med Skriftets eget Vidnesbyrd.
Flere Steder i J. nævnes nemlig »den Discipel,
som Herren elskede« (13, 23 ff.; 19, 26 f.; 20, 2
ff.; 21, 20 ff.) ell. den dermed identiske »anden
Discipel« (18, 15 f., jfr. 1, 38 ff.), saaledes at
det ikke kan være tvivlsomt, at denne enten er
Forf. selv ell. i hvert Fald Hjemmelsmand og
Garant for de deri meddelte Oplysninger; til
ham sigter nemlig efter al Sandsynlighed ogsaa
Udsagnene i 19, 35 og 21, 24. Nu er Kap. 21
aabenbart et Tillæg, skrevet efter
»Yndlingsdisciplen«’s Død; thi af V. 20 ff. fremgaar det,
at han havde opnaaet en saa høj Alder, at den
Anskuelse var blevet udbredt, at han ikke
skulde dø, men opleve Genkomsten, og som Støtte
derfor har man yderligere henvist til et
formentligt Jesusord; men Forf. af Kapitlet
bestræber sig for at vise, at dette beror paa en
Misforstaaelse, hvad der kun er forklarligt
under Forudsætning af, at »Yndlingsdisciplen« paa
dette Tidspunkt var gaaet bort. Hvis man vilde
se bort fra, at den Paagældende i V. 20
yderligere er betegnet som den, der ogsaa laa op til
Jesu Bryst ved Nadveren og sagde: »Herre,
hvem er den, som forraader dig?«, kunde der
i denne Fortælling nok være Tale om
Presbyteren Johannes; men i 13, 23 ff., hvor det
ligefrem berettes, at han deltog i det sidste
Afskedsmaaltid, og 1, 38 ff., hvor han hører til de
af Jesus først kaldede Disciple, kan der dog
vanskeligt være tænkt paa andre end Apostlen
Johannes, Zebedæus’ Søn; at nemlig J. ganske
skulde have forladt den synoptiske Tradition
om, at kun Apostle deltog i Nadveren
Skærtorsdag Aften, og at Jesu første Disciple hørte med
til Apostelkredsen, er lidet rimeligt. At betragte
Presbyteren Johannes som Forf. medfører
altsaa, at man maa sætte sig ud over Evangeliets
eget Selvvidnesbyrd.

Man har undertiden søgt at løse
Vanskelighederne ved at antage, at et opr. Grundskrift
i Tidens Løb er bleven udvidet ved senere
Tilføjelser. Hvis man saaledes udelod Stykkerne
om »Yndlingsdisciplen«, kunde man jo lettere
hævde Presbyteren som Forf., og omvendt har
ogsaa Forskere efter mere ell. mindre
vilkaarlige Principper villet udsondre en værdifuld
hist. Kærne 1 Evangeliet, som da kunde føres
tilbage til Apostlen Johannes. Disse sidste
Forsøg maa dog sikkert betegnes som forfejlede;
men en anden Sag er det, at Omfanget af J.
muligvis kan have undergaaet Forandringer.
Saaledes er som allerede nævnt Kap. 21 et
senere Tillæg, og Fortællingen om Kvinden
grebet i Hor (7, 53—8, 11) hørte heller ikke
med til det opr. Skrift; man kunde endvidere
henvise til, at 7, 19 ff. hænger nøje sammen med
Fortællingen om Helbredelsen ved Bethesda
Dam 5, 1 ff. og muligvis engang har staaet i
umiddelbar Fortsættelse deraf, samt til, at 14, 31
aabenbart har Karakteren af at danne
Afslutning paa Jesu Afskedstaler, hvad der kunde
tyde paa, at Kap. 15 og 16 er senere Tilføjelser;
og der kan gøres adskillige andre Iagttagelser
aif samme Art; men det er dog tvivlsomt,
hvorvidt man ad den Vej kan naa til nogen
virkelig Løsning af det indviklede Forfatterproblem.
— M. H. t. Stedet for Evangeliets Tilblivelse
viser den kirkelige Tradition, hvad enten den
nu sigter til Apostlen ell. Presbyteren, hen til
Efesos og Lilleasien, og Skriftet selv
indeholder enkelte Smaatræk, der synes at tyde i
samme Retning. Naar man har villet søge dets
Hjemsted i Antiochia, dels p. Gr. a. de nære
Berøringspunkter med Lukasevangeliet og
Ignatiosbrevene, og dels fordi Efraem Syrer (d.
373) har overleveret os et — muligvis fra
Tatian (sidste Halvdel af 2. Aarh.) stammende —
Udsagn: »Johannes skrev (Evangeliet) paa
Græsk i Antiochia«, maa dette sikkert bero paa
en Misforstaaelse. — Affattelsestiden
lader sig ikke nøjagtig bestemme. Den frie
Maade, hvorpaa Forfatteren behandler det hist.
Stof i Overleveringen om Jesus, taler nærmest
for at ansætte Evangeliet saa sent som muligt.
Er det forfattet af Apostlen, kan man dog
vanskeligt gaa længere ned end til c. 100 e. Kr.,
og det samme gælder, hvis »Presbyteren« er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free