- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johanssen, Jan Christian - Johansson, Karl Ferdinand - Johansson, Gustaf - Johk - John - John, Eugenie - John, Charles Edward St - John Bull - Johnit - John O'Groats House - Johnsen, Hjalmar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar en Del af den latinske Professors
Forretninger og konkurrerede 1875 med J. P. Weisse
om det da ledigblevne Professorat i Faget. Bl.
hans Habilitationsskrifter ved denne Lejlighed
kan nævnes et Hefte »Grammatiske Studier«
(særlig om »Stoikernes Inddeling af Verbets
Tider«) samt Afhandlingerne De elegia apud
Romanos
(1875) og »Slaveriets Oprindelse hos
Romerne«. Fra 1876 var han Bestyrer af den
højere Almenskole i Fredriksstad, hvilken By
han 1880—82 ogsaa repræsenterede paa
Stortinget. 1894 blev han udnævnt til
Ekspeditionschef i Kirkedepartementet, i hvilken Stilling
han bl. a. var med at gennemføre den højere
Skoles Nyordning efter L. af 27. Juli 1896. 1900
konstitueredes han som Rektor ved Skiens
Skole; fra denne Stilling tog han Afsked 1909.
(J. B. H.). K. F.

Johansson, Karl Ferdinand, sv.
Sprogforsker, f. 16. Septbr 1860, blev 1886 filos. Dr.
og Docent i sammenlignende Sprogvidenskab i
Upsala, 1893 Prof. extr. og endelig 1909 Prof.
ord.
i Sanskrit og sammenlignende
Sprogvidenskab smst., hvor han har udfoldet en betydelig
Virksomhed baade som Lærer og Deltager i
administrative Forhold. Som første Prof. i
Sanskrit ved Upsala Univ. har han bidraget meget
til de ind.-orientalske Studiers Fremme i
Sverige, og ved sine talrige skarpsindige
Undersøgelser paa mange Omraader af den ind.
Filologi og Epigrafik, samt lingvistiske og
etymologiske Studier i de indoeuropæiske Sprog har
han vundet sig et anset Navn som Sprogforsker.
Foruden en Rk. Bidrag til Tidsskr som
»Bezzenbergers Beiträge«, »Paul u. Braunes
Beiträge«, »Indogermanische Forschungen« o. a.,
samt til »Nordisk Familjebok«, har han udg.:
De derivatis verbis contractis linguæ Græcæ
quæstiones
(Disputats 1886); »Några ord om
dialekter, spec. de grekiska« (»Upsala Univ.’s
Årsskr.«, 1887); »Der Dialekt der sogenannten
Shāhbāzgarhi-redaktion der 14. Edikte d.
Königs Açoka« (Actes du 8. congrès internat. des
orientalistes
[1889, 1893]); »Bidrag til Rigvedas
tolkning« (Skr udg. af »Human. Vet. Samf.«,
Upsala 1897); »Om den indiska kunstpoesiens
ålder« (»Upsala Univ.’s Aarsskr.«, 1900); »Ueber
die altindische Göttin Dhiṣáṇā und verwandtes«
(Skr udg. af »Human. Vet. Samf.«, Upsala 1917);
endvidere fortræffelige Overs. i »Indiska sagor«
(Sthlm 1907) og »Ur Indiens helige skrifter«
(»Främmande religionsurkunder«, udg. af N.
Söderblom, 1908).
D. A.

Johansson, Gustaf, Finlands
Ærkebiskop, f. 1844 i Østerbotten, opvokset under
Indflydelse af Pietismen. Han studerede
1868—70 i Tübingen hos den kendte Teolog J. T.
Beck og blev efter forskelligartet
Præstegerning 1877 Prof. i Dogmatik og Etik. Efter at
have været Biskop i Kuopio og Nyslotts Stifter
blev han Ærkebiskop 1899. J. har været
Formand for en Række af Kirkemøder og for
Præstestanden i Landdagen 1897—1905. Han
var Medlem af Lovudvalget samt af forsk.
politiske Komiteer, som skulde ordne Forholdet
mellem Rusland og Finland. Et Resultat af
hans Anstrengelser paa det kirkelige Omraade
er Ophævelsen af Nadvertvangen. J. er en
aaben og frygtløs Mand, som mange Gange
har udtalt Meninger paa Tværs af de raadende
Anskuelser.
Eva M.

Johk (eng. Yoke), siamesisk Volumenmaal
for Teaktræ, officielt fastsat 16 Wa (32 m)
Længde, 1 Sok (1/2 m) Bredde og 5 Kabiet
(5/192 m) Tykkelse = 3 1/2 Kb.-Sok ell. 5/12 m3.
(N. J. B.). Th. O.

John [dзån] (eng.), Johan.

John, Eugenie, tysk Forfatterinde
(1825—87), kendt under Pseudonymet E. Marlitt.
Hun blev i sit 17. Aar antaget som Plejedatter
af Fyrstinden af Schwarzburg-Sondershausen
og uddannedes i Musik og Sang. Hun optraadte
i sit 20. Aar paa Scenen i Wien, men maatte
opgive Kunstnerbanen p. Gr. a.
overhaandtagende Tunghørighed og kom tilbage til sin
Protektrice som Selskabsdame. Dels ved det lille
Hof, dels paa de mange Rejser, paa hvilke
hun ledsagede sin Velynderinde, erhvervede
hun sig en betydelig Verdens- og
Menneskekundskab og samlede et rigt Fond af
Iagttagelser, som hun udformede i Noveller og
Romaner, efter at hun 1863 havde trukket sig
tilbage til Privatlivet i sin Fødeby. Bl. hendes
meget læste, tit oplagte og overs. Produktioner
kan særlig nænnes »Goldelse« (1867), »Das
Geheimnis der alten Mamsell« (2 Bd 1867),
»Reichsgräfin Gisela« (1869), »Das
Heideprinzesschen« (1871), »Die zweite Frau« (1873),
»Im Schillingshof« (1880), »Amtmanns Magd«
(1881), »Gesammelte Romane und Novellen« (10
Bd 1888—90, 2. Opl. 1891—94). (Litt.:
Moritz Necker, »E. J. Marlitt« i »Gartenlaube«
1899).
(C. A. N.). C. B-s.

John [dзån], Charles Edward St, se
Saint John, C. E.

John Bull [’dзån-’bu£], se Bull.

Johnit, d. s. s. Tyrkis.

John O’Groats House [dзån-o’grouts-ha^us]
kaldes et Sted paa Skotlands Nordkyst, 2 1/2
km V. f. Duncansby Head. Her skal ifølge
Sagnet have ligget et ottekantet Hus, opført
i 16. Aarh. af en Hollænder John Groot.
Medlemmerne af Slægten Groot (ell. Groat) kunde
ikke blive enige om, hvem der skulde sidde
øverst ved festlige Sammenkomster. John Groot
byggede derfor et ottekantet Hus med 8 Døre,
en for hver af Familierne i Slægten. J. O.’ G.
H. ligger kun faa km sydligere end Dunnet
Head; og Navnet bruges ofte om Skotlands
nordligste Spids.
G. Ht.

Johnsen, Hjalmar, norsk Maler, f. 25.
Juni 1852 i Stavanger, d. 28. Novbr 1901. Han
kom tidlig til Bergen, hvor Lysten til at blive
Maler vaktes hos ham, og da Læsningen led
herunder, blev han 14 Aar gl sendt til Søs.
I 9 Aar var han Sømand, blev endog
Styrmand og nedsatte sig til Slut i Kria som
Skibsmægler, men opgav efter et Par Aars
Forløb denne Stilling og blev Maler. Ved noget
Akademi kom han ikke til at studere, men
malede paa egen Haand en Tid; ved Hjælp af
et lidet Stipendium rejste han til Jæderen til
den gl. Marinemaler Bennetter. Senere flyttede
han til Kragerø og malede et halvt Aars Tid
under Fritz Thaulow’s Vejledning. J. blev
oftere af sine Kolleger betroet Tillidshverv;
saaledes var han Formand i bildende Kunstneres
Fagforening. De vellykkede »Sort- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free