- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
136

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnsen, Hjalmar - Johnsen, Johan Christian - Johnsen, Oscar Albert - Johnsen, Peter Markus Gjøe Rosenkrantz - Johnson, Andrew

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvidt-Udstillinger« 1893 og 1895 i Kria skyldes ogsaa
væsentlig hans Initiativ. Han udstillede jævnlig
paa Statens Udstillinger i Kria 1884—1901.
(Litt.: »Folkebladet« 1902 Nr 1).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Johnsen, Johan Christian, norsk
Publicist og Politiker, f. 23. Juli 1815 i Kristianssand,
d. 2. Februar 1898 i Kria. 1837 etablerede J.
sig som Købmand i Stavanger. Ved sine
mangesidige Interesser og Kundskaber vakte han
snart Opmærksomhed paa sit ny Hjemsted, og
herfra sendtes han 1848, 1851 og 1854 til
Stortinget. Han flyttede til Kria, da han 1854 af
Stortinget valgtes til Medlem af Statsrevisionen,
en Stilling, hvori han forblev, indtil han 1877
frabad sig Genvalg. Stor Bet. og Indflydelse
opnaaede J. navnlig som Bladudgiver og
Journalist. Efter nogle mindre Forsøg i publicistisk
Retning grundlagde han 1848 »Almuevennen.
Et Ugeblad til Oplysningens Fremme blandt
Menigmand«, et Organ, der afsatte dybe Spor,
navnlig i den norske Landbefolknings politiske
Udvikling, hvis første landskendte Organ det
var. Det fik en efter Omstændighederne
overordentlig stor Udbredelse, idet det i sine
Velmagtsdage i 1870’ernes Beg. udgik i et Oplag
af over 22000 Eksemplarer, noget indtil da
for et norsk Bladforetagende ukendt. Siden
Juli 1855 lod J. »Almuevennen« ledsage af
»Adressebladet«, der navnlig indeholdt
Nyhedsstof, og fra 1876 kom der yderligere et
»Følgeblad til Almuevennen« som fast Tillæg.
J. havde i sin Stortingstid tilhørt den fra den
Ueland’ske Bondebevægelse udgaaende
Opposition, og denne liberale Aand var længe
herskende i hans Bladforetagender. Hans
politiske Anskuelse undergik dog efterhaanden en
Forskydning; den mere yderliggaaende
radikal-demokratiske Politik, hvis Sejr besegledes
ved Rigsretsdommene af 1884, fandt i ham en
stadig mere udpræget Frondør, og efter denne
store Krise stillede han sig uforbeholdent paa
Højrepartiets Side. J. var ikke blot en
Foregangsmand paa Døgnpressens Omraade i sit
Land; den flittige Autodidakt vilde ogsaa
knytte sit Navn til et Oplysningsværk af varigere
Art, idet han anvendte Resten af sin Kraft og
sin Formue til Udgivelsen af et »Norsk Haande
leksikon for almennyttige Kundskaber« (Bd
I—III, 1879—88).
(K. V. H.). Wt. K.

Johnsen, Oscar Albert, norsk
Historiker og Skolemand, f. paa Tjømø 13. Oktbr
1876. Han tog Artium 1896, sproglig-historisk
Embedseksamen 1901, virkede fra 1899 som
Lærer og var 1902—04 Inspektør ved Ragna
Nielsen’s Skole. Tidlig begyndte han
dybtgaaende, paa Arkivundersøgelser grundlagte
Studier i Norges Historie. Den første Frugt af
disse var et prisbelønnet Konkurrenceskrift
»Hurum Herred, en hist.-topogr. Beskrivelse«
(1903). Med Understøttelse af det
Hjelmstjerne-Rosencrone’ske Legat foretog han Arkivstudier
i Kbhvn og Göteborg; det vigtigste Udbytte
heraf var to økonomisk-hist. Monografier
»Bohuslens Ejendomsforhold, en hist.-topogr.-statistisk
Studie«: (1905), og »Bidrag til Oplysning om
Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske
Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen
(1528—1658)« i »Norsk hist. Tidsskr.« (4. Rk., Bd III,
1905). Da han fra 1904 af havde faaet Gustav
Bruun’s Legat, kunde han herefter ofre sig
helt for sin Videnskab. Efter omfattende
Arkivforskninger udgav han allerede 1906 et
større, grundlæggende og sjælden værdifuldt
monografisk Arbejde, »De norske Stænder,
Bidrag til Oplysning om Folkets Deltagelse i
Statsanliggender fra Reformationen til
Enevældet, 1537—1661« (i Kria Vid. Selsk’s Skr, 1906),
med hvilket han Juni s. A. opnaaede
Doktorgraden. 1907 blev han Universitetsstipendiat i
Historie og Medlem af Videnskabsselsk. i Kria.
Efteraaret 1909 udgav han »Hannibal Sehesteds
Statholderskab. Et Tidsskifte i Norges
Historie«, et Værk, der som hans tidligere
udimærker sig ved i væsentlige Punkter at begrunde
en ny Opfattelse af de med dyb, selvstændig,
aandfuld Forstaaelse og i smuk Form skildrede
Personligheder og Forhold. Sammen med Prof.
A. Taranger deltager han siden 1907 i
Udgivelsen af »Norges gl. Love« og med Lektor Tord
Pedersen har han 1909 leveret en fortrinlig
Lærebog i »Norges, Danmarks og Sveriges
Historie«, der er indført i alle Landets
Gymnasier. Under Udgivelse har han 1921
»Aktstykker til de norske Stændermøders Historie
1548—1661«, der offentliggøres for det norske
hist. Kildeskriftfond. For den store ny »Norges
Historie« af forsk. Forf. har han udarbejdet
Bd V (2 Dele, Kria 1911—14), der omhandler
Tidsrummet 1660—1813. I de sidste Aar har
han forlagt Tyngdepunktet i sin Forskning fra
16.—17. Aarh. til Middelalderen, og har
specielt gjort Studier til Olav den Helliges Saga.
1919 udkom »Norges Bønder, Utsyn over den
norske Bondestands Historie«. — J.. der 1911
var blevet Docent, udnævntes 1913 til Prof. i
Historie ved Kria Univ.
(K. V. H.). Wt. K.

Johnsen, Peter Markus Gjøe
Rosenkrantz
, norsk Forf. og Journalist, f. i Bergen
10. Oktbr 1857. J. var en Tid
Redaktionssekretær i »Bergens Tidende«, senere Medarbejder i
»Dagbladet« i Kria, hvor hans Kauserier
havde sin Bet. for Udviklingen af en lettere Stil i
norsk Journalistik. J. var en Tid Redaktør af
den norske Udg. af Ugeskriftet »Hver 8. Dag«,
senere Anmelder af Teater og Litt. i
Dagspressen. Han har udg. en Rk. letskrevne
Fortællinger og Digte, som uden stærkt Særpræg slutter
sig til 1880’ernes litt.
E. S-n..

Johnson [’dзånsən], Andrew, Præsident i
Nordamerika 1865—69, f. 29. Decbr 1808 i
Nordkarolina, d. 31. Juli 1875 i Tennessee. Han
mistede 4 Aar gl sin Fader, voksede op i trange
Kaar og fik kun den tarveligste Skolegang;
kom 1818 i Skrædderlære og lærte her sig selv
at læse ordentlig i en Samling af eng.
Parlamentstaler. Men først efter at være udvandret
til Greenville i Tennessee og efter at have giftet
sig lærte han af sin Hustru at skrive og regne.
Han optraadte nu som ivrig Demokrat, blev
1828 Alderman og 1830—33 Mayor i Byen, og
arbejdede for et Gennemsyn af Statens
Forfatning i frisindet Retning; var derefter 1835—37
og 1839—41 Medlem af dens lovgivende
Forsamling, samt 1841—43 af dens Senat. Under
Agitationen for Præsidentvalg 1840 viste han
sig som en dygtig Folketaler. 1843—53 sad
han i Unionens Repræsentanthus og hørte til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free