Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joinville - Joinville, François Ferdinand, Fyrste af - Joinville, Jean - Joinville-Land - Jojada - Jojakim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Joinville [3wæ’vil], 1) J.-sur-Marne, By
i det nordøstlige, Frankrig, Dept Haut-Marne,
Arrond. Vassy, ligger ved Marne i en smuk Egn
ved Foden af et Bjerg, er Knudepunkt paa
Østbanen og har Jernindustri og 3500 Indb. J.
var Sædet for den berømte Familie, Hertugerne
af J., for hvem Ludvig Filip har ladet rejse et
smukt Gravmæle. — 2) J.-le-Pont, By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond.
Sceaux, ligger 4 km Ø. f. Charenton, mellem
Vincennes-Skoven og Marne. C. 8000 Indb.
Berømt militær Gymnastik- og Fægteskole og
landbrugsvidenskabelig Forsøgsstation (la
Faisanderie).
G. Ht.
Joinville [3wæ’vil], François
Ferdinand, Fyrste af, fr. Prins, f. 14. Aug. 1818,
d. 16. Juni 1900, 3. Søn af Kong Ludvig Filip.
Han bestemte sig tidlig for Søtjenesten og blev
1835 Løjtnant; deltog 1838 som Kaptajn i
Angrebet paa Fortet San Juan d’Ulloa ved
Veracruz og udmærkede sig ved at forcere Indløbet
til Havnen. 1840 førte han som Fregatchef
Napoleon I’s Lig fra Skt Helena tilbage til
Frankrig, og 1844 ledede han Bombardementet paa
Tanger og Mogador. Desuden arbejdede han
virksomt for Flaadens Udvikling, særlig for
Indførelsen af Dampskibe, og vakte 1844
Opsigt ved en Afh. derom. Da
Februarrevolutionen 1848 fandt Sted, var han i Algier; han
underkastede sig uden Modstand
Kongedømmets Afskaffelse og rejste over Gibraltar til
England, men gjorde her Indsigelse mod
Slægtens Landsforvisning. Som den mest populære
af Brødrene var han udset til at være
Orléanisternes Kandidat ved det ventede
Præsidentvalg 1852; men Statskuppet Decbr 1851
afskar denne Udsigt. I de flg. Aar levede han
stille, sysselsat med at skaffe tyske
Nybyggere til de store Ejendomme i Brasilien, som
han havde faaet 1843 ved sit Ægteskab med
Kejser Pedro I’s Datter, Francisca (1824—98).
Under Borgerkrigen i Nordamerika rejste han
til Washington 1861, indskrev sin eneste Søn,
Pierre, Hertug af Penthièvre (f. 1845), i
Unionens Søkrigsskole og fulgte selv tillige med
sine to Brodersønner, Greven af Paris og
Hertugen af Chartres, General Mac Clellan’s Stab.
Under den fransk-tyske Krig 1870 tilbød han
straks sin Tjeneste, blev afvist baade af den
kejserlige og senere af den republikanske
Regering, men deltog under Navnet Oberst
Lutherod i Orléans-Hærens Kampe, indtil han
Jan. 1871 udvistes efter Gambetta’s Paalæg.
Kort efter valgtes han i 2 Departementer til
Nationalforsamlingen, men indtog først Decbr
1871 sit Sæde; han tog slet ikke Del i
Forhandlingerne (var næsten helt døv) og kun
sjældent i Afstemningerne, men hørte
selvfølgelig til det monarkistiske Parti. Aug. 1873
ledsagede han Greven af Paris til Besøget i
Frohsdorf hos Greven af Chambord, Han har udg.
fl. Skr, bl. a. Études sur la marine (1859, 2.
Udg., 2 Bd, 1870), Campagne de Sadowa (1868)
mod den ny fr. Hærordning og L’Angleterre,
étude sur le selfgovernment. Hans eneste
Datter, Françoise (f. 1844), ægtede 1863 sin Fætter,
Hertugen af Chartres, og er Moder til afdøde
Prinsesse Marie af Danmark.
E. E.
Joinville [зwæ’vil], Jean, f. kort før 1224,
maaske 25. Decbr 1222, d. mellem Juli 1317 og
Juni 1318, efter den alm. Antagelse 24. Decbr
1317. Han tilhørte en fornem Adelsfamilie
fra Champagne og deltog i Spidsen for 700
Mand i det 6. Korstog fra 1248. Han blev
imidlertid her fanget sammen med Kongen og
vendte først tilbage fra Ægypten 1254. Da
Kongen 1270 atter drog paa Korstog, nægtede han
at drage med og forestillede Kongen, at han
vilde tjene Gud bedre ved at værne sit Folk.
En Tid var derefter J. Statholder i Champagne
for Jeanne de Navarra, der foruden Navarra
ogsaa besad Champagne; han blev derfor, da
hun blev Frankrigs Dronning ved Filip IV’s
Tronbestigelse, endnu nøjere knyttet til Hoffet
end før. Det var efter hendes Opfordring, han
skrev sit hist. Værk: Histoire de saint Louis.
som han paabegyndte 1305. Det er et af de
ældste Værker paa det ny fr. Sprog, skrevet
i en Dialekt, som ligger mellem den
lothringske og den, der tales i Egnen om Paris. Som
hist. Skildring udmærker denne Bog sig
hverken ved Paalidelighed ell. Klarhed, men den
fortæller livlig og anskuelig i en umiddelbar
naiv Form, som giver et særdeles levende
Indtryk af Datidens Forhold. Den har en vis
moraliserende Tendens, idet Ludvig IX overalt
skildres som et Mønster til Efterfølgelse.
Bogen er første Gang udgivet 1546, senere mange
Gange. 1868 kom den første efter de moderne
Fordringer tilfredsstillende Udgave, forsynet
med en Overs. af Wailly. J. har desuden udg.
et lille Opbyggelsesværk med Titlen Credo,
første Gang 1250, siden i ændret Form 1287.
(Litt.: Wailly, Mémoire sur la langue de
J. [i Bibliothèque de l’École des Chartes, 1868,
S. 329—478, og 1883, S. 12—25]; Viollet, Les
Enseignements de Saint-Louis à son fils [smst.
1874]; Delaborde, Jean de J. [i Revue des
deux Mondes 1892, Bd CXIV]; G. Paris,
Jean, sire de J. [1897]).
P. M.
Joinville-Land [зvæ’vil-], den østlige Del
af Grahamsland, S. f. Kap Horn. Det er
bjergrigt og sikkert af vulkansk Oprindelse; baade
Ross og Crozier mener at have set rygende
Vulkaner i Indlandet. En Ø uden for Kysten
har Ross benævnt Ætna p. Gr. a. dens
karakteristiske Vulkanform.
C. A.
Jojada [’jo.ja.’da.’a], Ypperstepræst ved
Jerusalems Tempel, hvis Hustru reddede den
lille Joas, da Atalia lod Kongefamilien
dræbe. 7 Aar senere ledede J. en Revolution, ved
hvilken Atalia blev dræbt og Joas udraabt til
Konge. J. har under hans Mindreaarighed haft
en væsentlig Indflydelse paa Regeringen, der
bl. a. gik strengt frem mod Ba’alkulten.
J. P.
Jojakim [’jo-ja.’kri.m] (»Jahve opretholder«),
tidl. Eljakim, Søn af Josia, indsattes til Konge
af Ægypterkongen Neko, der samtidig ændrede
hans Navn, 608 f. Kr. i St f. Broderen Joachas.
Under ham optraadte Jeremia, der bl. a.
dadlede hans Byggeforetagender, der krævede
Trællearbejde af hans Folk. Da Ægypterne
var besejrede ved Karkemish 605 f. Kr.,
afholdtes en stor Bodsfest i Jerusalem, ved hvilken
Lejlighed Jeremia’s Discipel Barak oplæste sin
Mesters Forkyndelse af Rigets Undergang. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
