- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jomard, Edme François - Jomfru - Jomfru (Brolæggerjomfru) - Jomfru (Søv.) - Jomfrubly - Jomfrubur - Jomfruen (Stjernetegn og Stjernebillede - Jomfruen (Bjerg) - Jomfruen i det grønne - Jomfrufødsel - Jomfruhaar - Jomfruhonning - Jomfrukam - Jomfrukloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

polylechnique i Paris og sendtes 1798 som
Ingeniør og Geograf til Ægypten som Medlem
af den videnskabelige Ekspedition, Napoleon
medtog. J. foretog en Mængde nøjagtige
topografiske og arkæol. Undersøgelser paa fl. St.
i Ægypten og meddelte en Del af sine
Resultater i det af Napoleon grundede
videnskabelige Institut i Kairo, der optog ham som
Medlem. Efter Ægyptens Tab maatte J. vende
tilbage til Frankrig, hvorfra han 1803 foretog
en geol. Undersøgelsesrejse i Pfalz og Böhmen;
kort efter overdroges det ham at være en af
Hovedredaktørerne af det store Værk, som
Staten lod udgive under Titlen Description de
l’Égypte
, saavel Beskrivelse som Billedværk.
Udgivelsen af Værket tog omtr. en Snes Aar.
J. skrev selv i Værket mange gode Afh. af
topografisk og arkæol. Indhold. 1818 blev J.
Medlem af Instituttet. 1828 ansattes han ved
Nationalbiblioteket i Paris, for hvis
Kortafdeling han 1839 blev Chef (Conservateur). J.
interesserede sig ogsaa levende for
Folkeskolevæsenet, særlig for den »indbyrdes
Undervisning«, som han 1814 havde studeret paa en
Rejse i England. J. var den egl. Stifter af
det fr. geogr. Selskab i Paris. Han gav sig
ogsaa af med Studiet af Hieroglyfskrift og
opdagede her Taltegnene, se hans: Notices sur
les lignes numériques des anciens Egyptiens

(1816—19). Af J. haves en fortrinlig Samling
af gl. Kort: Monuments de la géographie (i 8
Bd med Atlas, 1842—62). J. udgav Cailliaud’s
Voyage à l’Oasis de Thèbes (1820) og Drovetti’s
Voyage à l’Oasis de Syouah (1823) med
oplysende Noter. (Litt.: Cortambert, Notice
sur la vie de J.
[Paris 1863] og de La
Roquette
i Bull. Soc. Géogr., 1863).
V. S.

Jomfru, et plattysk Laaneord
(mellemnedertysk junkvrowe, egl. »ung Frue«), der ligesom
det tilsvarende Hankønsord Junker
(mellemnedertysk juncher, egl. »ung Herre«) er
optaget i Dansk utvivlsomt allerede i 13. Aarh.
I Middelalderen betød Ordet »ugift Kvinde«,
især af høj Stand; om dets senere Anvendelse,
se Frøken.
V. D.

Jomfru, d. s. s. Brolæggerjomfru,
Brolæggerstempel, se Brolægning.

Jomfru (Søv.), Benævnelse paa en særlig
Slags Blok, der anvendes til Befæstelse af
Tovene i Vantene.
C. B-h.

Jomfrubly, det rene Bly, som ved lavere
Temp. udskiller sig ved Afslutningen af
Ristningsperioden, naar Blyglans forarbejdes i
Flammeovnen.
Carl J.

Jomfrubur, se Frue(r)stue.

Jomfruen (Virgo), 1) det 6. Tegn i
Dyrekredsen, strækkende sig fra 150° til 180°
Længde. Solen er i dette Tegn fra 23. Aug. til 22.
Septbr. 2) Et stort Stjernebillede paa begge
Sider af Ækvator mellem Løven til højre,
Slangen og Vægten til venstre, indeholdende efter
Backhouse 180 for det blotte Øje synlige
Stjerner, deraf 1 af første Størrelse, α ell. Spica
(Akset), og 6 af tredje Størrelse, alle de øvrige
er svagere. Ved Høstjævndøgn staar Solen
mellem γ og β lidt S. f. den Linie, som
forbinder disse Stjerner, ikke langt fra η, der
ligger 0,2° søndenfor Himmelækvator. Af
interessante Dobbeltstjerner kan mærkes: γ, der
blev opløst i sine Komponenter i Decbr 1689
af Father Richaud i Pondicherry; den første
Observation blev gjort af Bradley og Pound
15. Marts 1718; de to Stjerner er af tredje
Størrelse og staar i en Afstand fra hinanden,
der varierer fra 0,3″ til 7,6″; deres Bane er
bleven beregnet af mange, deriblandt Thiele
(»Undersøgelse af Omløbsbevægelsen i
Dobbeltstjernesystemiet γ Virginis«, Kbhvn 1866). Den
nøjagtigste Bane er given i den sidste Tid af
Doberck, og efter ham er Omløbstiden 182 Aar.
Banens Eksoentricitet 0,89 er bl. de største
hidtil kendte bl. Dobbeltstjerner. Burnham har
fundet to Ledsagere til denne Dobbeltstjerne
af 12. og 14. Størrelse i 103″ og 53″ Afstand.
Θ er tredobbelt af 4., 9. og 10. Størrelse i
henh. 7″ og 71″ Afstand fra Hovedstjernen.
Spica har Vogel fundet ad spektralanalytisk
Vej at være en Dobbeltstjerne. Perioden er 4
Dage, η er ogsaa spektroskopisk dobbelt med
en Periode paa 72 Dage. Af de hidtil kendte
29 foranderlige Stjerner i J. er alle
teleskopiske, 2 af dem er Blinkstjerner. I J. findes der
en større Samling Stjernetaager end i nogen
anden Egn af Himmelen fordelte over det
samme Areal. Herschel har fundet ikke mindre
end 323, og i alt er der nok mere end 500, der
fornemmelig ligger til højre for δ og ε. Faa
af disse Stjernetaager har nogen større
Interesse. Her skal kun nævnes den bekendte
Spiraltaage, der blev funden af Herschel 8.
Apr. 1784 og af Lord Rosse først set
spiralformig; den er fotograferet af Roberts. Taagen
staar paa Forlængelsen af β, π og ο.
J. Fr. S.

Jomfruen (Bjerg), d. s. s. Jungfrau.

Jomfruen i det grønne, se Nigella.

Jomfrufødsel, d. s. s. Partenogenese.

Jomfruhaar, se Polytrichum.

Jomfruhonning, se Honning.

Jomfrukam (Langnæb, Scandix L.), Slægt
af Skærmplanterne (Kørvel-Gruppen), enaarige
Urter med fjersnitdelte Blade; Skærmen
mangler ofte Storsvøb, men har fl. Smaasvøbblade.
Blomsterne er hvide, Frugterne langnæbbede.
15 Arter, der især hører hjemme i
Middelhavslandene. Kun een Art, Hvashaaret J. (S.
pecten Veneris
L.), hvis Stængel er grenet,
15—30 cm høj og svagt haaret ved Grunden, gaar
længere mod N.; den findes alm. paa Møen,
Lolland og Falster som Ukrud mellem Sæden,
særlig paa kalkholdig Bund; i de øvrige Egne
af Danmark er den sjælden. Frugternes Næb
bliver tommelange og minder om Tænderne i
en Kam; deraf Navnet.
A. M.

Jomfrukloster. Til Fordel for ugifte Damer,
der tilhører den danske Adel, ell. hvis Fædre
har en vis Rang, er der efter udenlandsk
Mønster her i Danmark stiftet en Rk. Jomfru- ell.
Frøkenklostre, der giver fri Bolig og
Pengehævning efter den Orden, hvori de
paagældende er indskrevne mod Betaling. Vallø
Stift
(oprettet 1737) er kun bestemt for
adelige og for enkelte i Hofplads indskrevne
Damer, uanset Adel. Vemmetofte (1735),
Roskilde (1699) og Odense adelige
Jomfrukloster
(1717) er oprettet for
Adelige samt for Døtre af Mænd i de tre første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free