Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jongkind, Johan Barthold - Jongleur - Jon Hafthorssøn - Jón Halldórsson - jonisk (se ionisk) - Jonke - Jon Kuvlung - Jón Loptsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Række Akvareller. Paa Udstillinger i
Danmark har han hyppig været repræsenteret,
saaledes med et Par paa den fr. Udstilling i
Kbhvn 1914 (»Kastevind«, 1863 m. v.), paa
Udstillingen 1918 med »Antwerpens Havn« (1869)
o. fl. a. Ogsaa som Raderer var han betydelig.
A. Hk.
Jongleur [sjåŋ(g)lø’r, fr. зå’glö.r] (fr.)
(tidligere Jougleur), et fr. Ord, der kommer af
lat. joculatorem. Det var i Middelalderen
Benævnelsen paa de omvankende Sangere og
Spillemænd, der foredrog de gl. Heltedigte
(chansons de geste) til Akkompagnement af
deres vielle (en Slags Violin). Undertiden gav de
sig i Tjeneste hos de høje Herrer, og der er
Eksempler paa, at de ogsaa drog med i Krigen
for at opflamme Kamplysten. De har spillet en
betydelig Rolle i den oldfranske Heltedigtnings
Udvikling, idet de har gjort de mange
provinsielle Sagn og Sangkredse kendt over hele
Landet. Foruden episke Digte omfattede deres
Repertoire ogsaa lyriske Digte, Fabler og fabliaux;
de reciterede ogsaa hele Krøniker. Henimod
Middelalderens Slutn. indtræder der en
kendelig Dekadence i deres Stilling, samtidig med,
at man i de fornemme Kredse tabte Interessen
for de gl. Kvad; for at tiltrække sig det
bredere Publikums Interesse maatte de i langt højere
Grad end tidligere tillige optræde som
Gøglere og udføre talle Slags Behændighedskunster;
denne Side af deres Virksomhed blev
efterhaanden den mest fremtrædende, og da
Folkesangernes Virksomhed ophørte med
Middelalderen, antog Ordet udelukkende Bet. af
Gøgler, Akrobat. (Litt.: Gautier, Les épopées
françaises II, 1—271 [Paris 1892]; E. Faral,
Jongleurs en France an moyen âge [Paris 1910]).
Kr. N.
Jon Hafthorssøn, mægtig norsk Høvding i
14. Aarh., Søn af Hr. Hafthor Jonssøn til
Sudrheim paa Romerike og Kong Haakon V
Magnussøn’ uægte Datter Agnes. 1333 gjorde han
i Forening med sin Broder Sigurd, sammen med
hvem han iflg. en Bestemmelse af Kong Haakon
V havde Borgesyssel i Forlening, samt Erling
Vidkunssøn og Ulv Saksessøn Opstand mod
Magnus Erikssøn, uden at vi kender denne
Rejsnings Aarsag ell. Øjemed nærmere. Den
blev dog snart dæmpet. Alvorligere var i hvert
Fald det Oprør, som J. H. i Forening med
Broderen Sigurd, Ogmunds-Sønnerne Finn og
Ivar samt Bjarne, Erling Vidkunssøn’s Søn,
1337 fik i Stand. De norske Høvdinger satte
sig i Besiddelse af Akersborg (det nuv.
Akershus); men Opstanden blev dog 1339 bilagt med
et Kompromis, hvorved Kongen fik Akershus
tilbage, men samtidig maatte indrette et
særlig norsk Styre; navnlig blev der vistnok
sørget for at holde de norske Indtægter strengt
adskilt fra Kongens personlige Finanser, og
for at sikre, at de udelukkende blev anvendt
til Rigets egne Formaal. Siden synes J. H.
at have været Kongehuset hengiven; han var
med til at hylde Haakon VI Magnussøn som
Konge og undertegnede 1347 Kong Magnus’
norske Testament. Lige til Olaf Haakonssøn’s
Tronbestigelse var han Medlem af Rigsraadet;
men kort Tid efter maa han have trukket sig
tilbage. Han boede paa Ellingaard i Borgesyssel
og var en haard Herre mod sine Undergivne.
Han var gift med Birgitta, Datter af
Lagmanden Knut Magnussøn i Vestergötland, med hvem
han havde Sønnerne Ivar, Ulv og Haakon og
Datteren Cecilia.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Jón Halldórsson [’jo^u.n-’hal.do^urså.n],
Biskop i Skálholt (1322—39), d. i Norge 1339. J. H.
havde studeret i Paris og Bologna og erhvervet
sig Ry for stor Lærdom. Han havde særlig
interesseret sig for den middelalderlige
romantiske Digtning og Eventyr. Han skal have
oversat Klarussaga paa Islandsk og, vendt tilbage,
gerne fortalt sine Eventyr, som andre saa
optegnede. En Del af de gl. isl. Eventyr, som H.
Gering har udg.: »Islendzk æventyri«, I—II
(Halle 1882, 1884), stammer uden Tvivl fra
ham. Som Bisp var han uden Bet. (Litt.:
»Isl. ævent.« I, S. 84—94; »Biskupasögur«, II).
F. J.
jonisk ..., se ionisk ...
Jonke, d. s. s. Djonke.
Jon Kuvlung, norsk Tronprætendent i 12.
Aarh., var først Munk i Hovedøens Kloster —
hans Tilnavn er afledet af kuft, »Munkekutte«
—, men udgav sig 1185 for Søn af Kong Inge
Krokryg og samlede om sig et Parti
(Kuvlungerne). Dette bestod fornemmelig af
Resterne af Heklungerne ell. den Aaret i Forvejen
fældede Kong Magnus Erlingssøn’s Tilhængere.
I Beg. havde J. K. Lykken med sig, og han
underkastede sig straks efter sin Optræden
Viken og hele det vestenfjeldske Norge lige til
Stat. Efteraaret 1186 indtog Kuvlungerne
Nidaros, som blev frygtelig hærget; men da de
frygtede for at blive overfaldne af Kong
Sverre, der laa i Borgen uden for Byen, trak de
sig tilbage for Aaret efter at foretage ny
Angreb paa Nidaros. Ved det sidste
overraskedes de af Kong Sverre og tog Flugten til Viken,
hvorfra J. K. 1188 drog landvejs til Nidaros.
Efter at have indtaget Byen lod han sig give
Kongenavn paa Øreting og ødelagde Borgen
uden for Byen. Men ved Rygtet om, at Kong
Sverre var paa Farten, hastede han til
Bergen, hvor han straks overrumpledes af Kong
Sverre og blev fældet paa sit Skib, idet han
vilde sætte sig til Modværge. Efter hans Død
kom det — efter hvad Sverre’s Saga fortæller
— op, at han var Søn af en Bergenser ved
Navn Peter, og at hans rette Navn var Orm.
Rejsningen var dog aabenbart langt
betydningsfuldere, end Sverre’s Saga vil indrømme,
og dens Beretning om J.’s Herkomst og
Personlighed tør derfor ogsaa være tvivlsom; han
har i alt Fald været virkelig regerende i Viken
i fl. Aar og endog ført Forhandlinger med
fremmede Magter, saaledes med Kongen af
Skotland.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Jón Loptsson [’jo.n-], isl. Høvding, f. 1124,
d. 1. Novbr 1197. Han var Sønnesøn af den
berømte Præst Sæmundrinn fróði
Sigfússon paa Oddi i det sydlige Island og
stammede saaledes fra de bedste isl. Slægter;
paa mødrene Side derimod var han en Ætling
af den norske Kongeslægt, idet hans Fader,
Præsten og Høvdingen Loptr Sæmundsson,
under et Ophold i Norge omtr. 1120 ægtede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
