Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jon Præst - Jonquières, Frederik Lindam Gotfred - Jonquières, Henri Alexandre Antoine de Dompierre, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den eng. Redaktion af Mandeville’s (s. d.)
Rejseroman fortæller, at der engang var en
Kejser i Indien, der havde faaet Lyst til at
overvære en kristen Gudstjeneste og derfor
rejste til Ægypten. Han saa der nogle Præster,
hvis Stilling tiltalte ham saa meget, at han
erklærede ogsaa at ville kaldes Præst, og at han
vilde hedde ligesom den første Præst, der gik
ud af Kirken. Denne hed John, og derfor fik
han Navnet prestre John. — Men i den lat.
Redaktion af samme Værk angives en ganske
anden Oprindelse til Navnet. Her fortæller
Mandeville, at han har hørt en urigtig
Forklaring, men siden i selve Indien har faaet
den rette Sammenhæng at vide. J. P. var en
frisisk Kongesøn, der tillige med 14 andre
Baroner ledsagede Holger Danske (dux Ogerus
de Danamarchia) paa hans store Tog i Asien.
Da denne drog hjem, uddelte han sine
Erobringer til sine Ledsagere. Johannes, der p.
Gr. a. sin Fromhed og sin flittige Kirkegang
havde faaet Tilnavnet Presbyter, fik India
superior med 4000 Øer og Overherredømmet
over de 14 andre Baroner. En dansk Krønike
fra 16. Aarh. fortæller, at J. P. af Fødsel var
en dansk Mand, nær i Slægt med Holger
Danske, af hvem han blev indsat til Kejser over
alle ind. Lande o. s. v.
Forskningen mener at have fundet de hist.
Tildragelser, der ligger til Grund for Otto von
Freisingen’s mærkelige Beretning. En
fordreven kin. Prins, Yeliu-Tasche, havde opkastet
sig til Hersker i Turkistan og fik herfra
Lejlighed til at blande sig i de indre Stridigheder
i Persien. 1141 overvandt og forjog han den
pers. Sultan Sandshar. Der er Forskere, der
antager, at Navnet Kur-Khan (ogsaa skrevet
Ku-Khan) er identificeret med Jochanan, den
syriske Form af Navnet Johannes. Der hersker
Uenighed, om Begivenheden 1141 har skabt
Sagnet om J. P., ell. om dette er endnu ældre.
Der er Forskere, der mener, at
Forestillingerne om en kristen Hersker i det indre Asien
gaar meget længere tilbage i Tiden. Iflg.
Overleveringen var Apostlen Thomas gaaet til
Indien og havde der stiftet en Menighed. Der
fandtes altid i Kristenheden nogen Viden om, at
der levede Kristne i Asiens fjerneste Egne, og
at der i Abessinien bestod et kristent Rige. Der
er ogsaa Forskere, der har peget helt tilbage
til Rygtet om Apostlen Johannes’ Udødelighed
(Joh. 21, 23). (Litt.: Gustav Oppert, »Der
Presbyter Johannes in Sage und Geschichte«
[Berlin 1864]; Friedrich Zarncke, »Der
Priester Johannes« [i »Abhandlungen der
philologisch-historischen Classe der königl. sächs.
Gesellschaft der Wissenschaften« VII—VIII,
Leipzig 1879—83]; M. Lorenzen,
»Mandevilles Rejse« [Kbhvn 1889]).
(P. K. T.).
Jonquières [sjåŋki’æ.rə], Frederik
Lindam Gotfred, dansk Embedsmand, f. 6.
Oktbr 1854 i Kbhvn, Student 1872, cand. jur.
1878, gjorde fra 1881 Tjeneste i
Indenrigsministeriet og blev 1894 Departementschef.
1898—1909 var han Stiftamtmand over Fyns Stift,
1909—11 over Sjællands Stift, fra 1911
Overpræsident i Kbhvn.
Jonquières [sjåŋki’æ.rə], Henri
Alexandre Antoine de Dompierre, de,
dansk Officer, f. 13. Aug. 1816 paa
Folehavegaard, d. 21. Septbr 1879 ved Badestedet
Oeyenhausen i Westfalen. Han blev Søkadet
1831, opgav Søen p. Gr. a. Nærsynethed 1833
og kom Aaret efter ind paa den kgl. milit.
Højskole, hvorfra han 1838 afgik som
Sekondløjtnant i Artilleriet, 1842 ansattes han som
Lærer i Artilleri ved Højskolen. 1848 var J.
først ansat til tekn. Tjeneste, men kom
allerede i Apr. til 7. Batteri, hvormed han,
udnævnt til Kaptajn, deltog i Kampene ved
Nybøl og Dybbøl, medens han derefter som
selvstændig Halvbatterikommandør
udmærkede sig ved Fredericia og Isted. 1853 blev han
Artilleriets Konstruktør og udfoldede som
saadan en betydningsfuld Virksomhed, hvoraf
navnlig skal fremhæves, at det for en
væsentlig Del skyldes ham, at Danmark under Krigen
1864 havde et ikke ringe Antal riflede Felt- og
Fæstningskanoner. Desuden var han Medlem af
Søbefæstningskommissionen, benyttedes af
Marinen ved Antagelse af nyt Skyts og af
Panserplader og udfoldede ved Siden deraf en
betydelig Forfattervirksomhed. Særlig skal
fremhæves »Ballistiske Tabeller for de danske
Projektiler« og »Om Projektilers Bevægelse i
Vindbøssen« (begge fra 1857) og
»Betragtninger over Sebastopols Belejring«, hvilken han
som Udsending til de Allieredes Hovedkvarter
havde været Vidne til Vinteren 1855—56. 1860
blev J. karakteriseret, 1863 virkelig Major, og
blev ved Udbrudet af Krigen 1864 ansat i
den højstbefalende Artilleriofficers Stab.
Efter at have været med ved Dannevirke blev
han Febr Stabschef ved Artillerikommandoen
i Dybbøl-Stillingen, og fra 22. Marts stilledes
han selv i Spidsen for Artilleriforsvaret. P. Gr.
a. sin store Pligttroskab, sjældne Uforfærdethed
og ubetvingelige Ro, selv i den voldsomste Ild,
vandt han sig under dette et Navn, som sent
vil glemmes. Daglig vandrede han alene fra
Skanse til Skanse og opmuntredte sine
Artillerister, hvis Vel han altid havde for Øje,
medens han ogsaa vandt alle ved sin
Fordringsløshed og noble Personlighed. Saaledes »gjorde
Artilleriet ved Dybbøl sin Pligt til det
yderste« (se i øvrigt hans Skrift, »Bemærkninger
om det danske Artilleri samt om dets
Deltagelse i Krigen 1864« (1865).
Efter Dybbøls Fald var J.
Artillerikommandør paa Als, men kaldtes snart til Kbhvn for
atter at overtage Konstruktionsvirksomheden,
1865 blev han Oberstløjtnant og Kommandør for
Artilleristaben samt kort efter Oberst, Chef
for det kgl. Artilleri, fungerende Overtøjmester
og Aaret efter Generalmajor, idet han tillige
fik Sæde i Forsvarskommlssionen af 1866. Ved
Gennemførelsen af Hærloven af 1867 blev J.
General, Generalinspektør for Artilleriet m. m.
samt 1868 Generalinspektør for Søartilleriet.
Som Artillerigeneral fremmede han
Tilvejebringelsen af riflet Panserskyts af Støbejern m.
m., 1870 valgtes han til Landstingsmand for
Kbhvn. J. blev 1878 Storkors af Dannebrog;
efter hans Død opstillede Artilleriets Officerer
og Underofficerer hans Buste i Marmor paa
Kbhvn’s Tøjhus, medens hans Billede, malet
af Vermehren, findes i Nationalmus. paa
Frederiksborg Slot.
P. Nw.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
