Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Jón (islandsk og dansk Embedsmand) - Jónsson, Jón (isl. Historiker) - Jónsson, Jón (isl. Historiker og Docent) - Jónsson, Kristján - Jónsson, Magnús - Jónsson, Olof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matrikeltakst samt en Mængde statistiske
Oplysninger. Tidligere havde han offentliggjort en
fortjenstfuld Bog til Vejledning i Reglerne for
Tinglæsning og ved Benyttelse af Jordegods
som Pant for derigennem at forøge Selvejendom
i Landet (»Hugvekja nm inglýsingar,
jarðakaup, veðsetningar og peningabrúkun á
Íslandi«, 1840).
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Jón, isl. Historiker, f.
12. Aug. 1849, d. 21. Juli 1920, Student 1869, cand.
theol. 1874, blev s. A. Præst til Bjarnanes og
1891 til Stafafell (Østre-Skaftafellssyssel). J.
har gjort sig bekendt ved forsk. Afhandlinger
om Emner fra Islands og Norges Oldhistorie og
Sagnhistorie (saaledes især Ragnar
»Lodbrog«-Sagnet), der vidner om megen Belæsthed og
Grundighed. De er offentliggjorte dels i
»Timarit hins isl. Bókm. fjel.«, dels i »Arkiv f. nord.
Filologi«. En af hans største Afhandlinger er
en Samling af islandske Personnavne med
Forklaring (der dog ikke altid er heldig), i »Safn
til sögu Islands«, III. Han har ogsaa givet en
Fremstilling af Vikingetogene »Vikingasaga«
1914—15. J. var Altingsmand i en Rk. af Aar
fra 1885, men har ikke deltaget i de sidste
Aars Politik.
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Jón, antaget Slægtnavn
Aðils, isl. Historiker og Docent ved Univ. i
Reykjavik, f. 25. Apr. 1869 paa Mýrarhús ved
Reykjavik, d. i Kbhvn 5. Juli 1920, Student
1889, indskrev sig som medicinsk Studerende
ved Kbhvn’s Univ., kom snart til Vallekilde og
blev paavirket af Ernst Trier. Han begyndte
siden at studere Islands Historie i 18. Aarh.
og offentliggjorde 1896 en større Afh. om
Landfoged Skúli Magnússon (i »Safn til sögu Íslands«
III), der udkom forøget som et Mindeskrift ved
hans 200-aarige Fødselsdag (»Skúli Magnússon
landfógeti 1711—1911« [1911]). Altinget
bevilgede J. Understøttelse til at fortsætte sine
Studier og senere til ogsaa at holde populære
Foredrag over Islands Historie. Han
offentliggjorde 1902 en Bog om Lovmanden »Oddur
Sigurdsson«, et Livs- og Tidsbillede, og holdt
10 populære Foredrag over Islands Historie,
som han offentliggjorde under Titel »Íslenzkt
Þjóðerni«. Islandsk Nationalitet (1903); denne
Bog vakte Opsigt, da den slog paa de nationale
Strenge. J.’s flg. populære Foredrag om
Sagatidens Kultur og Levemaade og fem Foredrag
om Islands nyere Historie efter 1750 udgav
han ogsaa under Titelen »Gullöld Íslendinga«
(1906) og »Dagrenning« (1910). 1908 blev J.
Assistent ved Landsbiblioteket i Reykjavik og
1911 Docent i Islands Historie ved Universitetet
i Reykjavik. Siden har han skrevet en
Lærebog i Islands Historie »Íslandssaga« (1915) og
en udførlig Fremstilling af den danske
Monopolhandel paa Island, »Einokunarverzlun Dana
á Íslandi 1602—1787« (1919). Denne Bog er
bygget paa indgaaende Studier, og for den blev
J. Dr. phil. ved det isl. Univ.; samtidig fik han
ogsaa sit Embede gjort til Professorat. Paa
Dansk har J. skrevet »Fæstebondens Kaar paa
Island i det 18. Aarh.« og »Den danske
Regering og den isl. Monopolhandel nærmest i 18.
Aarh.« (»Hist. Tidsskrif«’s 6. R., IV og VI).
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Kristján, isl. lyrisk
Digter, f. 21. Juni 1842, d. 1869. Efter at J.
havde levet som Bondesøn og Faarehyrde i sin
Fødeegn, opnaaede han 1864 at blive optagen
i Reykjavik Latinskole. Denne forlod han uden
at være bleven Student 4 Aar efter. Allerede
før havde han offentliggjort fl. Digte, men de
fleste af hans Digte stammer fra hans sidste
Aar. De bedste af disse er forsk.
subjektivlyriske Digte. J. var en melankolsk Natur og
skeptisk Aand, stærkt paavirket af Byron og Heine,
hvis Digte han tidlig lærte at kende, de fattige
Kaar havde end yderligere gjort ham bitter i
Sind. En inderlig, ofte hjertegribende Følelse
af Livets Bitterhed fremtræder hos ham,
hyppig i meget stærke Udtryk; og man faar ofte
Indtrykket af, at hans Sjæl er ved at bukke
under. Dog fremtræder tillige ofte velgørende
Glimt af Humor. Hans Digte blev samlede og
udgivne af hans Ven, Politikeren Jón Ólafsson
(1872), der ogsaa skrev hans Biografi. (Litt.:
Poestion, »Isl. Dichter der Neuzeit« [1897]).
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Magnús, isl. Høvding
(c. 1532—91), var Islands betydeligste og mest
sympatetiske Høvding i sin Tid; han var
fredelig sindet, men dog storladen i sin Færd;
vistnok heraf fik han Tilnavnet hinn prúði ɔ:
den noble ell. prægtige. Han var en dygtig
Embedsmand og havde en i sin Tid sjælden
Interesse for Landets Velfærd. Mest bekendt
er han imidlertid bleven ved den saakaldte
vopnadómur (»Vaabendom«), som han lod
afsige 1581, og hvorved han vilde oprette
Landeværn i Island. Hver Mand over 15 Aar gl
skulde være pligtig til at eje eet ell. fl. Vaaben
i Forhold til sin Formue; den stedlige Ledelse
af Landeværnet skulde overdrages til
Repstyrerne og Sysselmændene. Der blev dog ikke
organiseret noget Landeværn i Island, og kun
i J.’s eget Herred synes Dommen at have faaet
nogen Bet. J. syslede ogsaa med litterære
Arbejder, digtede »Rimur« og oversatte retoriske
og dialektiske Skr. (Litt.: J. Þorkelsson,
Saga Magnúsar prúða [Kbhvn 1895]).
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Olof (i Hof), sv.
Rigsdagsmand, f. 17. Novbr 1839, blev 1877 indvalgt
i Rigsdagens andet Kammer og genvalgtes
uafbrudt indtil 1896. Han sluttede sig til
Lantmannapartiet og var efter dettes Sprængning
1888 Leder af den frihandelsvenlige Del, det gl.
Lantmannaparti, men fremmede 1895 paa den
virksomste Maade de to adskilte Partigruppers
Genforening. J. har været Medlem af forsk.
Udvalg, saaledes 1882—86 af Toldudvalget og
1887 samt 1891—96 af Finansudvalget og 1896
dettes Viceformand. 1904—15 havde J. Sæde i
Første Kammer. 1891—92 og siden fra 1895 var
J. Medlem af den af Rigsdagen valgte Ledelse
af Rigsbanken (»riksbankfullmäktige«). Helt fra
Halvfjerdserne var J. Medlem af Gevleborg
Amtsraad og fra 1908 dets Formand. Uden
ånden Undervisning end den, Folkeskolen giver,
har J. ved naturlig Begavelse med stor Lethed
sat sig ind i foreliggende Spørgsmaal, og hans
Udtalelser i Rigsdagen har stedse baaret
Præget af Klarhed og et grundigt Studium af
Sagerne.
A. M. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
