Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan trække lange Tog af læssede Vogne med
forholdsvis stor Hastighed. Karrerne afløstes af
Tipvogne, der er 4-hjulede Jernbanevogne med
Styrekranse paa Hjulene; Vognkassen kan vippes
— tippes — om en vandret Akse, der ved
Fortippere er parallel med Hjulakslerne, ved
Sidetippere vinkelret paa Akslerne, altsaa parallel
med Skinnerne. Idet Vognkassen tippes,
aflæsses Jorden, ved Fortippere fremad over Enden
af Sporet, ved Sidetippere til højre ell. venstre
langs Sporet. Sidetipperne kan være ensidige,
enten Højre- ell. Venstre tippere, og har da kun
en Tipakse i Vognens Midtlinie. Kassen tipper
da selv, naar man løsner de Kroge, hvormed
den holdes paa Plads under Læsning og Kørsel.
Man kan ogsaa give Vognen to Tipakser,
liggende tæt sammen, en paa hver Side af
Midtlinien, saa Jorden efter Valg kan aftippes til
højre ell. til venstre; men da maa man løfte
den modsatte Side af Vognkassen fra
Undervognen med en Haandspage ell. et Koben, naar
Sikkerhedskrogene er løsnede, og Manden, der
tipper Vognen, bruger da ogsaa Haandspagen
til at holde Undervognen paa Sporet, indtil
Jorden er gledet ud.
Sporene udføres i Alm. af Vignolesskinner,
spigrede paa Tværsveller af Træ (smlg.
Jernbanebygning), idet man dog i Graven og
paa Tippen ofte bruger transportabelt Spor af
korte Skinnelængder nittede til Tværsveller af
Jern som Rammer, hvis Skinner i den ene
Ende har Hagelasker, der griber om Tværbolte
i Naborammens Skinnekroppe, hvorved de
holdes sammen og styres mod hinanden. Ved disse
Rammer kan man let forlænge Sporet, naar der
er udgravet ell. opfyldt Plads til en ny Ramme,
og naar den samlede Forlængelse svarer til en
alm. Skinnelængde — 6 à 8 m — erstattes
Rammesporet med Spor af spigrede Skinner.
Da store Flyveafstande kræver stort
Spormateriel, er det alm., at Entreprenørerne for
Banens Underbygning faar Tilladelse til at laane
de til Overbygning bestemte Skinner, dog kun
til Brug paa færdigt Planum og paa
Arbejdssveller af nogenlunde god Kvalitet.
Ved Jordfordelingen skal man saavidt
muligt sørge for, at Transporten kan foregaa i
Retning af Planums Længdefald, fordi man saa
altid kan paabegynde en Udgravning ved den
laveste Rand og derved stadig sikre en god
Vandafledning. Da en Trillebør kun rummer c.
1/15 m3, medens 2 Mand paa Tipvogne kan
flytte godt 1 m3 paa vandret ell. faldende Spor,
bruger man ofte Spor selv ved smaa
Jordmængder og korte Flytteafstande. Ved
Paabegyndelsen af Arbejdet er det kun bekvemt at
bruge Spor, naar Terrainets Længdefald ikke
er større end 1 : 40 (højst 1 : 30), da Arbejdet
ved at skyde de tomme Vogne tilbage mod
Faldet ellers bliver for besværligt, saa man
hellere maa begynde med Trillebør, der kan
taale et Fald af 1 : 12 uden Fordyrelse af
Arbejdet.
Ved Aabning af en Udgravning flytter man
først Højdemærkerne fra Midtlinien ud til den
ene Side og afrømmer saa Muldjorden og
oplægger den langs Siderne til Brug ved
Skraaningsbeklædningen. Er Længdefaldet ikke for
stort, lægger man en ell. to Trillebaner eller
Spor langs Midtlinien, saa en ell. to
Arbejdskolonner kan udgrave hver sin Længdegrøft
med 1 à 1,25 m Dybde og Fald; c. 1 : 40 paa
Bunden, der skal være saa bred, at Grøften
kan rumme en Trillebane med Bør ell. et Spor
med Tipvogne. Naar Grøften er færdig, lægges
nyt Spor i den, og en Kolonne udvider Grøften,
medens den første forlænger den. Naar
Grøfterne er udvidede, saa de kan rumme to Spor,
sættes ny Folk til at bortgrave Kammen
imellem den og derefter aabne Længdegrøfter i et
nyt Lag og saaledes videre, idet det gælder
om at skaffe lange Angrebslinier for
Udgravningen, saa man kan anvende mange Folk og
faa Arbejdet hurtigt udført. I Jord, der let
løsnes, kan man gennemføre Arbejdet ved
Afgravning af saadanne forholdsvis tynde, svagt
hældende Lag. Ved fastlejret Jord slaar man
hurtigt fl. Lag sammen for at kunne arbejde
mod en højere Skrænt, der kan underhakkes
og kiles ned.
Er Længdefaldet stort, maa de første
Trillebaner lægges paa tværs i passende Højde
(indtil 2 m) over hinanden, saa Jorden afgraves i
Terrasser, indtil man enten naar op, hvor
Længdefaldet er svagere, og der gaar over til
Længdegrøfter, ell. til man har bortgravet
Jorden over en saa stor Del af Planum, at der
bliver Plads til en Gravemaskine (s. d.). Er
Jordmængden i Udgravningen saa stor, at man
med Fordel kan bruge Maskingravning, bruges
Haandarbejdet som Regel kun til at rømme
Plads for Maskinen og til Efterarbejde ved
Skraaningernes Tildannelse og Regulering.
Meget dybe Gennemskæringer har man før
Fremkomsten af Gravemaskiner ofte udført
ved Tunnellering; en svagt stigende,
tømmerafstivet Stolle føres ind i Bakken lige over
Planum med saa stort Profil, at den kan
rumme Spor og Tipvogne. Fra Overfladen føres
lodrette, plankebeklædte Læsseskakter ned til
Stollen, saa man ovenfra kan læsse Tipvognene,
idet man graver en Tragt om hver Skakt,
hvis Beklædning stadig afkappes, saa den
ender ved Tragtens Bund. Ved let Jord, som
man nemt kan faa til at glide ned ad Tragtens
Sider, kan Tunnellering give baade hurtigt og
billigt Arbejde. Metoden prøvedes ved
Fæstningskanalen nær Lyngby, men viste sig ikke
heldig, da Jorden var for fast lejret.
Ved Paafyldninger af ringe Højde, f. Eks.
ved Planeringsarbejder, udføres Paafyldningen
som Regel straks i fuld Højde med det
nødvendige Tillæg for Sætning og Synkning. Skal
Arealet dyrkes, maa Muldjorden ofte afgraves
overalt inden Reguleringen, for saa igen at
paaføres som Dæklag. Ved Vej- og Jernbanearbejder
fjerner man som Regel ikke Muldjorden under
Dæmningerne, fordi man i Udgravningerne
vinder tilstrækkelig Muldjord til Beklædning af alle
Skraaninger; derimod fjernes større Sten, der
er for værdifulde til at begraves, og Træstubbe
bortryddes, fordi de ellers i Tidens Løb vil
raadne og fremkalde Synkninger. Er
Dæmningens Højde nogenlunde stor, kan man enten
bruge lagvis Opfyldning ell. straks føre den
frem i fuld Højde ved »Overstyrtning«, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
