Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbrugskemi - Jordbue - Jordbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte Kemi alene. Den omhandler
Agerjordens Dannelse, dens kem. og fys. Egenskaber og
disses Bet. for Plantevæksten; fremdeles
Midlerne til en Forbedring af Agerjorden og til
Vedligeholdelsen af dens Frugtbarhed samt
disse Midlers rationelle Anvendelse i Praksis.
Endvidere indbefatter J. ogsaa Læren om
Kulturplanternes Ernæring og om disse Planters
kem. Sammensætning og Værdi som
Næringsmidler. Det følger heraf, at J. foruden den rene
Kemi tillige benytter Fysik, Meteorologi,
Botanik, Zoologi, Dyre- og Plantefysiologi som
Hjælpevidenskaber.
(O. C.). R. K.
Jordbue kaldes en mellem to Mure eller
Murpiller indskudt omvendt Hvælving, som
undertiden anvendes ved Fundering af
Bygninger for at fordele Murenes Tryk paa
Grunden over en større Flade. J. har sine
Vederlag paa de nævnte Mure ell. Murpiller, og dens
(konvekse) Underside hviler paa Grunden. —
Undertiden, naar en Mur, som over Jorden
skal være fortløbende, funderes paa enkelte
Piller, bruges Betegnelsen J. ogsaa for de
Hvælvinger, der da maa anbringes under
Jordoverfladen mellem Fundamentpillerne for derpaa at
stille den fortløbende Mur.
A. O-d.
Jordbund (Jordsmon), Jordskorpens
yderste (yngste) Lag af løse Jordarter, hvortil
det organiske Liv er knyttet. Man skelner ved
J. imellem Overgrund (»Madjord«),
hvorved man forstaar det ved Dyrkningen
bearbejdede og muldblandede Lag, hvis Dybde
sædvanlig varierer fra 20—50 cm, og
Undergrund, der udgør det derefter flg., ved
Dyrkningen ikke direkte berørte Lag til
ubestemt Dybde. J. kan enten være opstaaet paa
Stedet ell. tilført andensteds fra (se
Jordarter). I første Tilfælde er den i Reglen
enten opstaaet ved Vejrsmuldring af den opr.,
faste Jordskorpe ell. som Følge af Plante- ell.
Dyrelivets Virksomhed. Omflytning af
Jordmasser fra et Sted til et andet foregaar
hovedsagelig ved Vandets, Isens ell. Vindens
Virksomhed. Som oftest bestaar J. af en
Blanding af forsk. Materialer, hvoraf de vigtigste er
Sand, Ler, Kalk og Humus foruden Sten og Grus.
Disse Grundmaterialer benævnes ofte
Jordarter, og ved forsk. Blandingsforhold af
disse opstaar de forsk. Jordbundsarter.
Da Jordarterne selvfølgelig kan forekomme i
alle mulige Blandingsforhold, kan der ikke
drages bestemte Grænser mellem de forsk.
Jordbundsarter. Disse faar Navn efter den Jordart,
der giver dem deres Hovedkarakter, og
benævnes henh. Sandjorder (efter
Omstændighederne Flyvesand, mager Sandjord, leret
Sandjord, sandmuldet Jord), naar der findes
80—100 % Sand, Lerjorder (sandblandet
Lerjord, skørleret Jord, lermuldet Jord, stiv
Lerjord) med over 20 % Ler,
Mergeljorder med 10—30 % kulsur Kalk,
Kalkjorder med over 30 % Kalk, samt
Humusjorder (muldrig Jord, Tørvejord) med over 20 %
Humus. Stundom faar J. Benævnelse efter visse
fremherskende Egenskaber hos den;
Sandjorder kaldes saaledes lette Jorder (lidet
sammenhængende, lette at bearbejde) i Modsætning til
Lerjorder, der kaldes tunge, svære ell. stive
Jorder (stor Sammenhængskraft, vanskelige at
bearbejde). Efter Forholdet over for Temp. og
Fugtighed benævnes J. kold ell. varm. J.’s
Frugtbarhed og dermed i væsentlig Grad dens Værdi
til Plantedyrkning afhænger, foruden af Niveau-
og Overfladeforholdene, for en stor Del af
Blandingsforholdet mellem de enkelte Jordarter,
idet saavel Jordernes fys. som kem. Egenskaber
i høj Grad bestemmes herved. De vigtigste
herhen hørende fys. Forhold er Jordens
Sammenhængs- og Vedhængningskraft (dens
Kohæsion og Adhæsion), dens Evne til at indsuge
Fugtighed af Luften (Hygroskopicitet), Evne til
at opsuge Vand fra Undergrunden
(Kapillaritet) og til at tilbageholde Vand,
(Vandkapacitet). Disse Egenskaber er til Stede i desto
højere Grad, jo mere Ler J. indeholder, medens
de navnlig aftager med stigende Indhold af
Sand. J.’s Forhold over for Varmen afhænger af
dens Varmefylde og Varmeledningsevne, af
Jordoverfladens Farve og Hældning samt af
Fugtighedsforholdene. Jo rigere J. er paa Kalk,
Sand ell. Humus, desto stærkere opvarmes den
under i øvrigt lige Forhold. De vigtigste kem.
Forhold er J.’s Indhold af
Plantenæringsstoffer samt dens Evne til at fastholde (absorbere)
disse (dens Absorptionsevne) og til i passende
Grad atter at afgive dem til Planterne (se
Næringsstofoptagelse,
Planternes). Sandjorderne bestaar i Reglen væsentlig
af Kvartssand, der hverken indeholder ell.
formaar at absorbere Plantenæring; udpræget
Sandjord maa derfor i Form af Gødning have tilført
al den Plantenæring, som behøves (se
Gødning), men heller ikke mere, da et Overskud
heraf siver ned i Undergrunden og gaar tabt;
paa den anden Side er Sandjordernes Indhold
af Næring i Reglen let tilgængelig for
Planterne. Lerjorderne er ogsaa i denne Henseende
Sandjordernes Modsætning, idet de i Henhold
til deres Tilblivelsesmaade sædvanlig
indeholder en betydelig Beholdning af Plantenæring;
men denne er dels bundet i saadanne (opr.)
Forbindelser (Kaliet f. Eks. i Feldspat,
Fosforsyren i Apatit), at den kun meget langsomt
bliver tilgængelig for Planterne, og dels har den
en høj Absorptionsevne over for Fosforsyre og
Kali, idet førstnævnte danner uopløselige (i
Jordvandet meget tungtopløselige) Forbindelser
med Lerjord, Jerntveilte ell. Kalk, medens den
sidste, tilført i opløselig Form, indgaar som
(tungtopløselige) Led i forsk. Silikater.
Kalkjorder er sædvanlig fattige paa Muldstoffer, da
det høje Kalkindhold fremskynder de organiske
Forbindelsers Omdannelse, bl. a.
Muldstoffernes Iltning. De indeholder derimod ofte et
Forraad af bundet Fosforsyre og Kali, hvilke
Stoffer de absorberer, særlig det første. Samtlige
forannævnte 3 Jordbundsarter er (opr.) fattige
paa kvælstofholdige Forbindelser og kan ikke
ell. kun i ringe Grad absorbere saadanne.
Humusjorder er som oftest fattige paa Fosforsyre
og Kali, men kan indeholde en betydelig
Mængde Kvælstof, bundet i organiske Forbindelser,
der langsomt omdannes, ligesom de ogsaa
formaar at absorbere Ammoniak, derimod ikke
Fosforsyre og Kali, medmindre der tilføres Kalk
og Ler. — Af meget stor Bet. for Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
