Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær (Fragaria L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaabladenes midterste Tand meget mindre end de
øvrige Tænder. Kronbladene er gullighvide og
Bægerbladene tiltrykte til Frugten. Blomsterne
er ofte særkønnede. Den bliver 5—15 cm høj,
vokser hist og her paa Bakker og blomstrer i
Maj—Juni; i Norge findes den i de østlige
Dele. F. virginiana Ehrh. fra det østlige
Nordamerika er større i alle Dele end Alm.. J.; den
dyrkes ligesom de ovenfor nævnte og endnu
enkelte andre Arter af Hensyn til de
velsmagende Frugter (se ndf.).
Fragaria indica Andr., Indien, er en
Hængeplante, som egner sig for Dyrkning i Koldhus
ell. Balkon. Blomsterne er uanselige, men de
smukke røde Frugter, der fremkommer i Juli,
er af ikke ringe dekorativ Værd. Den formeres
ved Udløbere.
A. M.
De i Haverne dyrkede Kulturformer af J.
nedstammer dels fra de i Europa
hjemmehørende Alm. J. (med de saakaldte
Immerbær), Bakkejordbær og Spansk J., dels fra
de amer. Arter F. virginiana Ehrh. (med
Rosenjordbær, Atkinson) og F. lucida Vilm.
(med Ananasjordbær). Blandt den
talløse Mængde Kulturformer fortjener flg. særlig
at anbefales: Atkinson er, naar Frugten faar
Lov at sidde, til den er fuldt moden, af en
behagelig frisk, syrlig sød Smag. Abundance
ligner den foregaaende i Udseende, men staar
i Henseende til Smagen meget tilbage for
denne, den er imidlertid overordentlig
frugtbar. Begge disse er smaafrugtede. Af
storfrugtede eller Ananas-J. skal nævnes Laxtons
noble, tidlig, Héricart de Thury, middelstor,
tin og rigtbærende, og »Deutsch Evern«, en
smuk og fin Sort. Af Immerbær haves baade
hvide og røde, som dyrkes for at forlænge
Jordbær-Sæsonen. J. formeres i Reglen ved
Udløbere, som prikles i August paa Skolebede
med 10—15 cm mellem Rækkerne og 8—10 cm
mellem Planterne i. Rækken i en god, velgødet
Jord; falder det i med tørt Vejr, maa Bedene
vandes, og om Vinteren dækkes de med lidt
.gammel Gødning, for at Planterne ikke skal
løftes op af Jorden ved Frosten. Næste Foraar
plantes de paa Blivestedet, der maa være fuldt
solaabent og helst forsynet med godt Læ. En
Jord, der ikke før har baaret J., er at
foretrække. Jorden maa i hvert Fald kulegraves
om Efteraaret. Inden Plantningen om Foraaret
omstikkes Jorden og gødes rigelig. Planterne
anbringes i to Rækker med 60 cm Afstand og
en Gang paa 80 cm Bredde for de
smaafrugtede Former; de storfrugtede gives 80 cm
mellem Rækkerne, 95 cm Gangbredde. De første
gives en Afstand af 30 cm mellem Planterne i
Rækkerne, de sidste 45 cm. Planterne optages
med Klump; udføres Plantningen tilstrækkelig
tidlig, er Vanding i Regelen ikke nødvendig.
Det er gavnligt at lægge lidt gl Gødning om
hver Plante for at holde paa Fugtigheden, Alle
Ranker og Blomsterstængler afskæres, saa snart
de viser sig. Først i September graver man
mellem Rækkerne, og naar Frosten binder
Jorden, dækkes det hele med frisk Hestegødning;
om Foraaret rives Gødningen til Side, saaledes
at Planterækkerne kommer til Syne. Hvis der
indtræder vedvarende Tørke, efter at
Frugtansætningen er begyndt, maa der vandes, men
det maa være meget rigelig. I September
afstikkes Planterækkerne efter en Snor, og
Jorden omstikkes, hvorved de unge Planter mellem
Rækkerne graves ned. Velbehandlede Bede
kan give Udbytte i 3—4 Aar, stundom længere.
Jordbærdrivning i Bænk kan give
modne J. midt i Maj. I Juni ell. først i Juli
aflægges de kraftigste Ranker paa
Frilandsbedene i Stiklingpotter, og man lader kun hver
Ranke give een Plante. Naar Aflæggerne
passes med daglig Overbrusning og Vanding, saa
ofte det gøres fornødent, vil de efter 2—3
Ugers Forløb have fyldt Potten med Rødder.
De løsskæres da fra Moderplanten og omplantes
med fuld Klump i 15—18 cm Potter; de plantes
dybt og ikke alt for fast i en Jordblanding af
2 Dele god Markjord, 1 Del Bladjord og 1 Del
gl Gødning samt Grus. Potterne anbringes
derefter paa lidt Undervarme i en Bænk;
Vandingen maa i den første Tid foretages med
Maadehold, for at Jorden ikke skal blive sur;, naar
Rødderne er naaede ud til Pottens Sider,
vandes rigelig og fra Tid til anden med
Gødningvand. Alle Ranker og Blomsterstande afskæres,
saa snart de viser sig. For at fremskynde
Hvileperioden stilles Potterne midt i September oven
paa Jorden, i Oktober lægges Potterne paa
Siden, og naar Væksten er standset, flyttes de
ind i et Bagskur ell. en tør Kælder til
Overvintring. Drivbænke anlægges i Jan. af
Hestegødning og Blade, og Drivningen kan
paabegyndes først i Febr. Potterne grundvandes, og
den øverste Jord skrabes af for at erstattes af
en Blanding af lige Dele gl Kogødning og
Markjord. Uden at nedgraves anbringes Potterne i
Bænken, og først naar Varmen er gaaet ned
til 14—16°, graves de ned; ved rigelig
Luftgivning holder man Varmegraden paa 8—10°,
som man efter een til to Ugers Forløb lader
stige til 10—12°. Naar Blomsterstanden har
begyndt at vise sig, flyttes Halvdelen af
Planterne, og helst de kraftigste, ind i en nyanlagt
Bænk, hvor Varmegraden holdes fra 14—16°;
i den gamle Bænk holdes et Par Grader lavere
Varme, og dette Hold vil paa den Maade give
Produkt, naar det førstnævnte Hold er af
baaret. Det første Hold vil begynde at blomstre
midt i Marts, og der gives i denne Periode saa
 |
| Jordbær. (Se tillige farvetrykt Tavle »Bærfrugtér« Fig. 10—13). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
