Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær (Fragaria L.) - Jordbærkløver, se Kløver - Jordbærspinat (Blitum L.) - Jordbærtræ, se Arbutus - Jordbæræter, se Frugtætere - Jorddrot - Jorddue, se Duer, S. 488 - Jorddyrkningsfondet - Jorde, Lars - Jordebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigelig Luft, som Vejret tillader. Naar
Blomstringen efter et Par Ugers Forløb er til Ende,
gaas Planterne efter, og alle de golde kastes
bort. Der holdes nu helst et Par Grader
varmere i Bænken. Der vandes rigelig og efter
Frugtansætningen fra Tid til anden med
Gødningvand. Naar Bærrene i sidste Halvdel af
Apr. begynder at farves, maa der gives rigelig
Luft, og naar Vejret tillader det, tages
Vinduerne af. For at Bærrene ikke skal blive
jordede, anbringes Smaakviste langs Potteranden
til at holde Frugtstænglerne oppe. Midt i Maj
vil de kunne give brugeligt Produkt. Til
Afløsning af disse kan man i det foregaaende Aars
Aug. Maaned udplante 20—24 kraftige Planter
i hvert Varmebedsvindue. Næste Foraar
lægger man et passende Lag Markjord og gl
Gødning mellem Planterne. Naar der da sidst i
Marts sættes en varm Omsats om Bænken og
lægges Vinduer paa, vil dette Hold kunne give
modne Bær adskillig Tid før Frilands-J. Til
Drivning kan Sorterne Louis Vilmorin og
Vicomtesse Héricart de Thury anbefales.
L. H.
Jordbærkløver, se Kløver.
Jordbærspinat (Blitum L.), Slægt af
Salturtfamilien, meget nær Chenopodium og kun
adskilt fra denne derved, at Blosteret ved
Frugtmodningen bliver kødfuldt og farvet,
saaledes at der dannes smaa Stande af Lighed
med Morbær ell. andre kødede »Frugter«.
Enkelte Arter dyrkes i Sydeuropa til Gemyse; 2
forekommer forvildede, men sjælden, i
Danmark og Norge.
A. M.
Jordbærtræ se Arbutus.
Jordbæræter, se Frugtætere.
Jorddrot. Enhver Ejer af Jord er uden
Hensyn til Jordens Størrelse J. ɔ: Jordens Herre,
men i daglig Tale og i alt Fald undertiden i
Lovsproget (D. L. 5—6—6) bruges det kun om
Ejere af Fæstegods. I N. L. findes undertiden
Benævnelsen Landdrot f. Eks. N. L. 3—14—19.
(Ludv. H.). P. J. J.
Jorddue, se Duer, S. 488.
Jorddyrkningsfondet kaldes et i Norge
opr. 1878 oprettet fast Statsfond. Af dette gives
der Laan til Udtapning og Opdyrkning af Myrer
(Moser), til Dræneringsforetagender og til
Opdyrkning af vandsyg Mark. Fondets Kapital var
opr. 120000 Kr; 1892, da det fik sit nuv. Navn,
blev det forøget til 500000 Kr. Ved senere
stadige hyppige Forøgelser er det nu steget til
7700000 Kr. Laanene forrentes efter en meget
lav Rentefod, f. T. 2 1/2 %.
K. Ø.
Jorde, Lars, norsk Maler, f. 22. Juli 1865
i Vang paa Hedemarken. Han kom 1889 ind
paa den kgl. Kunst- og Haandværkerskole i
Kria, hvor W. Holter, Skeibrok og O.
Wergeland var hans Lærere. Sommeren 1891 var han
Elev af Gerh. Munthe, men maatte dog søge
Underhold som Dekorationsmaler. 1893 var
han en kort Tid Roll’s Elev i Paris og malede
Sommeren 1894 i Vaage sammen med en
Række af sine samtidige af den begyndende
nyimpressionistiske Retning, — et Samarbejde, der
blev af Bet. for dem alle. S. A. fortsatte han
sine Studier paa Harriet Backer’s og Eilif
Peterssen’s Malerskole. 1897 drog han første
Gang til Italien og studerede ital. Natur og
Folkeliv og gl Kunst, hvilket ved Siden af hans
Stipendieophold ved Zahrtmann’« Malerskole i
Kbhvn Vinteren 1898 bevirkede en stil- og
formsøgende Retning af nyromantisk Art i hans
Kunst. Senere gjorde særlig Impressionisterne
paa den retrospektive Udstilling i Paris 1900
et afgørende Indtryk paa ham. I de senere
Aar har han boet paa Lillehammer og søgt
sine Motiver fra de brede Hedemarksbygder
og Mesnaelvens Bredder. Her har hans Kunst
under Paavirkning af Fr. Collett vundet et
stedse mere selvstændigt og realistisk norsk
Præg. I de sidste Aar har han arbejdet under
Indflydelse af ekspressionistiske Strømninger
fra moderne fr. og norsk Kunst. J. maler især
Landskab og Interiør, besidder megen
Dygtighed og indsmigrende og myg Kolorit og er en
af de mere fremtrædende blandt de yngre
norske Malere. Han har fra 1888 jævnlig udstillet
paa Statens Udstillinger i Kria, haft gentagne
Separatudstillinger, saaledes 1907, 1909, 1910,
1912 og 1920 og har Billeder i Kunstmuseet i
Kria (»Julegilde«, Sølvmedaille paa Paris-Udst.
1900), Billedgalerierne i Bergen og Throndhjem.
Han har dekoreret Vingerum Kapel paa
Hedemarken og illustreret Tryggve Andersen’s Bog
»I Kancelliraadens Dage« (2. Udg. 1907).
C. W. Sch.
Jordebog, den Bog, der indeholder
Fortegnelse over samtlige til et Gods hørende
Ejendomme med Opgivelse ved hver enkelt Ejendom
af Brugerens Navn, Brugsforholdets Karakter,
Størrelsen af den aarlige Afgift og de
Ejendommen i øvrigt paahvilende Byrder. En
Opsummering af samtlige aarlige Afgifter i Korn eller
Penge ell. begge Dele giver Godsets aarlige
Jordebogsindtægt. I ældre Tid, da Kongen ejede
Gods rundt om i Riget, talte man ogsaa om
Kongens J., D. L. 2—11—7. D. L. 3—13—14
siger, at ingen Bonde skal være pligtig at yde
andet end, hvad han staar for i J., og det
er overhovedet af stor Vigtighed at holde J. i
Orden; den maa jævnlig, og helst aarlig,
fornyes, da Fæsternes Afgifter ofte skifter, men
selvfølgelig bør de gl. J. opbevares, D. L.
2—22—28 og 29. I nyere Tid findes J. brugt i
uegentlig Bet. om en Fortegnelse over en
Købstads Ejendomme og Indtægter, se L. 11. Febr
1863 § 2 og 9. Se ogsaa Kong Valdemar’s
Jordebog.
(Ludv. H.). P. J. J.
De islandske J. indeholdler Fortegnelse
over Landets Gaarde samt Oplysninger om
Gaardenes Værdiberegning, Afgifter o. s. v.
Jörð i det isl. Sprog bet. altid en Gaard, naar
der er Tale om det isl. Landvæsen. De ældste
af de isl. J. omfatter kun det offentlige
Jordegods, saaledes Sigurðarregistur (i
Landsbiblioteket i Reykjavik, nu udg. i
Diplomatarium Islandicum, 9. og 11. Bd), forfattet
1525, 1551 og 1569 af Præsten Sigurður
Jónsson, Hólabispestols Jordegods, og Johan
Bockhold’s J. af 1597 (i Rigsarkivet, Kbhvn), det ved
Reformationen inddragne Klostergods. Af de J.,
der omfatter Islands samtlige Gaarde, er Árni
Magnusson’s og Páll Vidalin’s J., der skriver
sig fra 1702—13 (udgives f. T. af det isl.
Literatursamfund i Kbhvn) og Landfoged Skúli
Magnusson’s J., dien saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
