Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 178 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jorden (terra)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenligne de Resultater, som faas paa de
forsk. Steder, beregner man i Reglen det
geotermiske Maal ɔ: den Strækning, man skal
trænge ned, for at Temperaturen skal stige
1°. I de preuss. Bjergværker er det
geotermiske Maal i Gennemsnit 54,3 m, i de
sachsiske 41,8 m. Disse Maal er dog upaalidelige
p. Gr. a. Ventilationens afkølende Indvirkning.
En anden Rk. Iagttagelser haves fra artesiske
Brønde. Nogle af de vigtigste Resultater, som
haves fra disse, meddeles i den følg. Tabel:

Det geotermiske Maal.
Grøndalsengen ved København	46,1	m
Grenelle ved Paris	32,6	—
Rüdersdorf ved Berlin	26,9	—
Neusalzwerk i Westfalen	29,6	—
Schladeback ved Merseburg	35,7	—
Czuchow i Schlesien	31,8	—
Lieth ved Altona	35,0	—
Rouen	28,5	—
La Rochelle	19,0	—
Kentish Town	36,8	—

Vigtigst til Belysningen af det omhandlede
Spørgsmaal er imidlertid Boringen ved
Sperenberg, 40 km S. f. Berlin. Den udførtes 1871,
og man naaede en Dybde af 1273 m. Under
Boringen foretoges meget nøjagtige
Temperaturmaalinger, ved hvilke flg. Resultater
fremkom:

Dybde i m	Temperatur	Dybde i m	Temperatur
26,7	9°	477,8	30,9°
223,0	21,6°	605,2	33,1°
286,7	23,5°	669,0	35,9°
350,4	26,4°	1080,0	46,5°
414,1	26,9°	1268,6	48,1°

Det geotermiske Maal: 31,8 m.

De fleste Naturforskere antager, at
Varmeforøgelsen mod Dybet beror paa den indre
Varme, som J. har haft siden dens Dannelse.
Efter al Rimelighed er Temperaturstigningen
mod Dybet ikke indskrænket til de øverste
Dele af Jordskorpen, men vedvarer til en
betydelig Dybde. Hvor langt den vedvarer, og
hvor høj Temperaturen bliver, ved man
naturligvis ikke. Arrhenius anslaar Temperaturen
i Jordens Centrum til c. 100000°. I ethvert
Tilfælde maa der findes en uhyre stærk Hede i
en i Forhold til J.’s Diameter ringe Afstand
under Overfladen. Antages det geotermiske
Maal at være 33 m, vil der ved 66 km’s Dybde
være 2000°, ved hvilken Temperatur næsten
alle Bjergarter smelter. Mange Forskere
antager derfor, at J.’s Indre er ildflydende. Mod
denne Teori er der gjort væsentlige
Indvendinger særlig ud fra fysiske og astronomiske
Synspunkter, og mange Forskere antager
derfor, at det uhyre Tryk, som hersker i J.’s
Indre, bevirker, at trods den uhyre indre
Varme maa hele J. være fast, eller at i alt
Fald største Delen af det indre maa være
fast, og at dette faste Indre er omgivet af et
forholdsvis tyndt, ildflydende Bælte, som saa
atter er omgivet af den faste Jordskorpe. En
nu ret alm. Anskuelse gaar ud paa, at den
yderste, lette Jordskorpe dannes af
Sedimenter og Gnejs; den kaldes hyppig Sal, fordi
den dannes af Forbindelser, hvori fortrinsvis
Grundstofferne Silicium (Si) og Aluminium (Al)
indgaar. Under denne Skorpe følger et Bælte,
Sima, der bestaar af Bjergarter af samme
Sammensætning som Basalt, Diabas, Gabbro
og Peridotit; her spiller Silicium (Si) og
Magnium (Mg) Hovedrollen. Endelig skal der
inderst i J. findes en Metalkerne, Nife,
ho-vedsagentlig bestaaende af Nikkeljern (Ni,
Fe). Overgangen mellem disse forsk. Zoner
skal være ganske jævn.

Angaaende Jordskorpens Tykkelse er
Anskuelserne meget delte. Nogle antager, at den
er meget tynd, 18 km eller noget mere, andre
mener, at den er omtr. 150 km tyk, og atter
andre er som sagt af den Anskuelse, at hele
J. er fast.

Om Dele af J.’s opr. Skorpe er bevarede
til vore Dage, er endnu ikke afgjort med
Sikkerhed. Nogle Forskere antager, at
adskillige af de ældste Gnejser udgør Dele af den
opr. Skorpe; andre mener, at denne er bleven
helt forstyrret i Tidernes Løb og ikke mere
lader sig paavise.

Efterhaanden som J.’s Indre blev afkølet,
trak dette sig sammen, Skorpen blev derved
for stor og maatte under Tyngdens
Indvirkning danne Folder ligesom Skallen paa et
Æble, der tørrer ind. Disse Jordskorpens
Folder er Bjergkæderne. Hvorvidt hele J. nogen
Sinde har været dækket af Vand, ved man
ikke; det ældste Land opstod maaske først ved
den første Bjergkædedannelse, men det er i
hvert Tilfælde urgammelt. Saa snart det
ældste Land var blevet dannet, begyndte det
ogsaa at smuldre hen ved Forvitring,
Denudation og Erosion. De løsrevne Partikler førtes
ud i Havet og dannede ved Sedimentation paa
dettes Bund Jordlag, som senere for en stor
Del er hærdnede til Sandsten, Kalksten,
Skifere o. s. v. Dele af Havbunden hævedes
imidlertid atter ved de successive
Bjergdannelser, og derved erstattedes, hvad der var
bortført ved Denudationen og Erosionen af
Fastlandet. Saaledes begyndte to store geol.
Processer, som siden stedse er foregaaet og
endnu foregaar for vore Øjne den Dag i Dag:
1) Ødelæggelsen af det faste Land ved
Forvitring, Denudation og Erosion og Opbygningen
af ny Lag paa Havets Bund af Stumperne af
det faste Land, og 2) Dannelsen af nyt
Fastland ved Hævninger, foraarsaget ved
Bjergdannelser. Af saadanne Lag, i sin Tid afsatte
paa Havets Bund (og mere underordnet af
Lag, afsatte i Ferskvand, af Luften eller af
Landis), af Dannelser, som i smeltet Tilstand
er trængt frem fra J.’s Indre, samt af de
ældste Gnejser, som maaske udgør Dele af
J.’s opr. Størkningsskorpe, er Jordskorpen
opbygget, saa langt man har kunnet undersøge
den.
(V. M-n.) J. P. R.

J.’s Overflade er beregnet til c. 510 Mill.
km², og bestaar dels af en fast Skorpe,
Landet, dels af en flydende Bedækning, Havet;
dette indtager omtr. 3/4 af hele Overfladen (c.
361 Mill. km²), medens Landet kun indtager
godt 1/4 (c. 149 Mill. km²). Da man endnu kun
ufuldstændig kender Havets og Landets
Fordeling i Polarzonerne, især i den sydlige, er
disse Angivelser kun tilnærmelsesvis rigtige.
Forholdet mellem Hav og Land er meget forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>