Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordfællesskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid først opstaaede senere, til Dels et godt
Stykke ind i Middelalderen, og
Udgangspunktet for dem har utvivlsomt i mange Tilfælde
været Enestegaarde. Her passer den ovenn.
Forklaring af J. selvfølgelig ikke ell. i det
højeste dog kun til Dels. Af Enestegaarden kan
der ganske vist paa den tidligere omtalte Maade
være opstaaet et Slægtssameje, der senere er
blevet delt, men med Bevaring af et vist
Fællesskab, men dels er dette noget andet end det
ovennævnte oprindelige Slægtseje, dels slaar
heller ikke denne Forklaring altid til, idet ikke
alle senere Landsbyer kan antages opstaaede
af Enestegaarde. Andre Forklaringer er da
ogsaa mulige. Saaledes er det navnlig vigtigt at
erindre, at Udflytningen fra de ældre Byer vel
i Reglen fandt Sted paa Jord, der hørte til
disses Overdrev og som saadan var Fællesjord.
Her kunde Forestillingen om Fællesskabet let
blive bestaaende, selv efter at Forbindelsen med
Moderbyen var hørt op, hvad vistnok ikke altid
skete straks og undertiden aldrig helt, idet
begge Byers Overdrev kunde vedblive at være
fælles. Det er vistnok oftest herfra, at de
tidligere omtalte store Fællesskaber m. H. t.
Overdrevene havde deres Oprindelse. Endelig har
det vel ogsaa haft en vis Bet., at J. i Datiden
var saa alm. udbredt, at det næsten fremtraadte
som en nødvendig Institution. At det i de yngre
Byer ikke altid har gennemløbet alle de samme
Stadier som i de ældre, er allerede berørt.
J. var i den Periode, hvor det bestod, kendt
i alle Landsbyer, men det var ikke allevegne,
at hele Byens Tilliggende var inddraget under
det. Ved Siden af den under Fællesskabet
hørende Jord, den saakaldte rebdragne Jord,
fandtes undertiden større ell. mindre Arealer,
som var uden for det, og som derfor ikke var
Genstand for Rebning, naar en saadan
foretoges. Disse Arealer var vistnok af meget forsk.
Oprindelse. I nogle Tilfælde stammede de fra
ældre Tid ell. maaske endog fra selve
Landsbyens Anlæg (se herom nærmere under
Ornum), i andre Tilfælde var de unge Nybrud,
som Enkeltmand havde opdyrket uden for det
fælles Agerland, og som ikke senere var blevet
indlemmet i dette. Ogsaa Stuf (s. d.) kunde
i Tidens Løb komme inden for Fællesskabet,
skønt det i og for sig ikke hørte med til
Begrebet. Hovedgaardene indtog principielt ikke
nogen anden Stilling end Bondergaardene. En Del
af dem bestod ganske vist straks fra først af
af Jord, som i Henh. t. det udviklede ikke var
rebdraget, men i øvrigt var de endnu langt
ned i Tiden indbefattede under Fællesskabet, i
hvert Fald for en Del af Jordens
Vedkommende, og var opr. heller ikke væsentlig større
end Bøndergaarde. Først siden den nyere Tids
Beg. indtraadte der en Forandring heri. Mange
Hovedgaarde fik nu et stærkt forøget
Tilliggende, væsentlig hidrørende fra nedlagte
Bøndergaarde. Og selv hvor dette ikke gik saa vidt,
at hele Byen opslugtes, i hvilket Tilfælde
Fællesskabet naturligvis af sig selv forsvandt, søgte
Ejerne dog som Regel at faa
Hovedgaardsjorden udskiftet, saa at den kom til at ligge samlet
for sig selv ell. i hvert Fald mindre spredt end
før. Endnu i Slutn. af 17. Aarh. fandtes dog et
temmelig stort Antal Hovedgaarde, der havde
deres Jord helt ell. delvis liggende i Fællig. —
Hvor J. i sædvanlig Form helt manglede, fordi
Bebyggelsen ikke var landsbymæssig, bestod ofte
et vist Fællig mellem Enestegaardene m. H. t.
Overdrevet, hvilket da var ordnet paa lgn.
Maade som i Landsbyerne. Om den til J.
svarende særlige Landsbyforfatning henvises til
Ejerlag.
J. havde sikkert opr. været en efter Tidens
Forhold hensigtsmæssig Ordning, og, som
allerede berørt, bestod det ogsaa gennem
Aarhundreder, uden at der spores nogen Tendens til
at afskaffe det. Først i 18. Aarh. synes man at
have faaet rigtig Blik for dets Skyggesider, der
dels hang sammen med, at Loddernes spredte
Beliggenhed krævede uforholdsmæssig meget
Arbejde, dels med, at det faktisk hindrede alt
Fremskridt i Landbruget. Ingen Forbedring
kunde gennemføres uden at være vedtaget af
alle, og saadan Enighed var som Regel
vanskelig at opnaa. De store Reformer i Driftsmaaden
inden for Landbruget, som netop i 18. Aarh. kom
paa Dagsordenen, stødte saaledes paa en
uoverstigelig Hindring i J., og det var ogsaa dem,
der omsider førte til dets Fald. Herom se
Udskiftning.
I Sverige formede J. sig i det væsentlige
som i Danmark, kun at der her i større
Udstrækning var Tale om Fællesskab mellem et
større Antal Landsbyer m. H. t. Skove o. a.
uopdyrkede Omraader (almänningar). — I
Norge, hvor Bebyggelsen udgik fra
Enestegaarde, manglede J. fra først af. Af
Enestegaardene udviklede sig imidlertid ofte paa den
tidligere omtalte Maade et Familie- ell.
Slægtssameje med Fællesskab om Arbejde og Forbrug
og heraf igen gennem Delinger et J. omtr. som
det danske. Det sidstnævnte Stadium af
Udviklingen var navnlig repræsenteret paa
Vestlandet, medens Slægtssamejet paa Østlandet
oftest i Tidens Løb gik over til Privateje for
Enkeltmand, dog begrænset ved
Aasædesretten (s. d.). I de norske Fællesskaber
forekom ikke sjældent Eksempler paa periodisk
Omveksling af Lodderne (Teigebytte,
Aarbytte). — M. H. t. J. i
Mellemeuropa er der heller ikke meget at føje til det
allerede udviklede. Ligsom i Sverige var store,
fl. Landsbyer omfattende Fællesskaber om
Skove, Græsgange o. l. meget almindelige (de
kaldes i Reglen for Markgenossenschaften,
medens J. ellers betegnes som Feldgemeinschaft),
og de fandtes ogsaa ofte, hvor Bebyggelsen
bestod af Enestegaarde, saaledes i Alperne m. H.
t. Alpegræsgangene (Gemeindealpen), der
endnu den Dag i Dag mange St. er fælles (se
Alpedrift). Agrenes Rækkefølge i Aasene
var i Tyskland i Reglen bestemt ved
Ladkastning. — Ved den i 12. og 13. Aarh. stedfindende
tyske Kolonisation Ø. f. Elben foregik
Bosættelsen vel som Regel i Landsbyer, men
Fællesskabet omfattede her kun den udyrkede Jord.
I Agerlandet havde hver Gaard sit Tilliggende
liggende samlet. En Undtagelse gjaldt kun,
hvor Kolonisationen skete ved Bosættelse i en
tidligere slavisk Landsby, thi her fandtes i
Forvejen et med det germanske beslægtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
